mboost-dp1

N: Intel sætter tick-tock-strategi på pause.


Gå til bund
Gravatar #1 - Clauzii
16. jul. 2015 04:31
Intel har siden 2007 fulgt en strategi der hedder tick-tock, hvor 'tick' er indførelsen af en ny process-node og 'tock' er overordnede arkitektuelle ændringer i et design.

Men overgangen (altså 'tick'') til 22nm-process-teknologien var ikke let, og 'tick' til 14-nm har vist sig mindst ligeså udfordrende.

Intels nuværende serie af 'Broadwell'-processorer er et 'tick' og bliver med 'Skylake' senere på året til et 'tock' og skulle så have været efterfulgt af et 'tick' til 10nm-processnode med 'Cannonlake'-processoren, også i 2016.

Intels CEO, Brian Krzanich, har nu bekræftet, at planen må ændres og 'Cannonlake' må udskydes til anden halvdel af 2017. Derfor indsætter Intel i mellemtiden en tredie 'xxxx-Lake'-processor på 14nm-noden og har fået kodenavnet 'Kaby Lake'.

De yderligere detaljer om 'Kaby Lake' kendes ikke endnu, men forventes at være en serie bestående af, nedefra, en 4.5 Watt laptop CPU op til en 80 Watts dual-socket server/workstation processor.

Brian Krzanich udtaler dog videre, at det nok ikke er slutningen på Intels 'tick-tock'-strategi og at det langsigtede mål stadig er en to-årig 'tick-tock' cyklus, men at det bliver en større og større udfordring, at følge 'Moores Lov'.

Intel Broadwell CPU-die.

--

Kilde:
ArsTechnica
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login