Verdens største fysikeksperiment, Large Hadron Collider (LHC), er blandt andet bygget for at kunne finde hvad der kaldes gudepartiklen, eller Higgs bosonen, men ny forskning fra USA tyder på, at der ikke kun er én partikel.
Det er forskere fra Fermilab, der driver USA’s største partikelaccelerator, Tavatron, som i forbindelse med deres DZero-eksperiment er kommet frem til, at der måske er fem varianter af Higgs bosonen.
Ved DZero-eksperimentet har forskerne prøvet at finde ud af, hvorfor den verden vi kender består af almindelige stof og ikke antistof. I den forbindelse har de opdaget en større forskel i dannelsen af de to stoffer, ved partikelkollision, end der kan forklares med standardmodellen.
Forskellen mener forskerne kan forklares ved eksistensen af de ekstra varianter af Higgs bosonen. De vil alle minde om hinanden i masse, men have forskellige elektriske ladninger. Tre vil være neutrale, en positiv og en negativ, en model de kalder en dobbelt Higgs-dublet.
Yderligere test, blandt andet i LHC, forventes at kunne bekræfte eller afkræfte teorien.