mboost-dp1

Philips Electronics

Sony lancerer 3D-tv i juni

- Via PC World - , redigeret af Pernicious

En firmwareopdatering til Sonys Playstation 3 falder sammen med elektonikgigantens lancering af deres 3D-tv. Tv’et bliver sat til salg i Japan den 10. juni og kommer nogenlunde samtidig på markedet i resten af verden.
Firmwareopdateringen tilføjer 3D-understøttelse til Playstation 3.

De første modeller, der kommer i butikkerne, er på henholdsvis 40″ og 46″, men allerede i juli forventes Sony at følge op med yderligere seks modeller.
Der bliver tale om et 52″ og et 60″, der kommer med 3D-briller, mens de fire andre er såkaldte “3D-ready” og kræver, at forbrugeren selv køber briller og en infrarød sender.

I tv-apparaterne er der inkluderet en real-time 2D-3D-converter, som kan simulerere et 3D-billede ud fra et konventionelt 2D-billede.

Sony forventer at sælge 2,5 mio. 3D-tv i år, men får konkurrence af Panasonic, der allerede fra på torsdag sætter deres svar på et 3D-tv til salg i den amerikanske kædebutik Best Buy, ligesom der nogle steder allerede annonceres med et tv fra Samsung.

ESA, HEXOS, HIFI Consortium

Stjernetåge indholder alle livets ingredienser

- Via Wired - , redigeret af Pernicious

Da Herschel-teleskopet sidste år blev opsendt af det Europæiske Rumagentur (ESA), medbragte det Hershels HiFi-instrument, der igennem en ny teknik er i stand til at lave et meget nøjagtigt lys-spektrogram.

Forskere har nu kunnet analysere de kemiske fingeraftryk af molekyler såsom vand og methanol og kan konkludere, at Messier 42, også kendt som Orions nebula, indeholder alle de byggesten, der er nødvendige for at skabe liv.

Messier 42 er, med en afstand på 1.300 lysår fra Jorden, den nærmeste, aktive stjerneskabende region.

Du kan se hele spektrogrammet ved at følge linket til kilden.

Google

Google besøgte Open Source Days 2010

- Via Version2 - , redigeret af Emil , indsendt af Emilsen

Da der i løbet af weekenden blev afviklet Open Source Days 2010, var Google blandt andet forbi for at fortælle om den infrastruktur, der ligger bag deres store søgemaskine.

Opgaven blev varetaget af Pim van Pelt, der er site reliability engineer hos Google, som har ansvaret for, at teknikken bag, hvad vi oplever som en hurtig søgemaskine, virker.

Version2 var med til foredraget, hvor van Pelt på forhånd orienterede, at han ikke kunne kommentere på specifikke oplysninger som f.eks. antallet af servere, de har.

Det blev i stedet til en forklaring af, hvordan de har udviklet egne værktøjer, som f.eks. deres eget filsystem (GFS) til brugen af systemer med navne som Chubby, Workqueue, Mapreduce og Sawzall, der alle er med til at drive en søgning på Google.

Følg linket til kilden for at læse mere om, hvad Pim van Pelt fortalte, eller grav dybere i Googles egen dokumentation her.

Twitter

Twitter misbrugt til spam

- Via Sophos - , redigeret af Pernicious

Hundredevis af Twitter-konti begyndte for få dage siden at udsende spam for slankeprodukter. Den enslydende besked lød “I lost 20 lbs in 2 weeks!” og indeholdte links til diverse slankesider på nettet.

På nuværende tidspunkt vides det ikke med sikkerhed, hvordan de forskellige konti er blev kompromitteret, men alle beskederne er postet igennem et API, hvilket betyder, at udsendelsen finder sted via et 3.-parts-program.

Ifølge Sophos har Twitter valgt at nulstille adgangskoden til alle konti, som er berørte, hvilket kan antyde, at det har været konti med svage adgangskoder, der er kompromitterede.

Det bekræftes til dels af den kendte it-skribent, John C. Dvorak, der var blandt de ramte. Han kunne fortælle, at han brugte en simpel adgangskode.

Flickr - Michael T. Gilbert

Baby død fordi forældrene spillede MMO

- Via CNN - , redigeret af Pernicious

It-nyheder fra Sydkorea omhandler som regel deres veludbyggede infrastruktur og høje internethastighed, men landet har også en bagside af medaljen. Således er et forældrepar fra Suwon, en by 35 km syd for Seoul, blevet anholdt for vanrøgt af deres 3 måneder gamle datter.

Barnet, der kun fik mad én gang om dagen, døde, fordi forældrene havde travlt med at opfostre et virtuelt barn i 3D-rollespillet Prius Online.

Det sydkoreanske forældrepar havde taget en interesse i spillet, efter at de var blevet afskediget fra deres jobs, og tilbragte derfor store dele af deres tid på en lokal internetcafé.

Selvom identiteten offcielt ikke er offentliggjort på forældrene, så har faderen udtalt sig til pressen.

Faderen skrev:
I wish that she hadn’t got sick and that she will live well in heaven forever. And as the father, I am sorry.

Microsoft Corporation

MSN i nyt design efter 10 år

- Via MSN - , redigeret af Pernicious

En af verdens mest besøgte portaler, msn.com, har ikke set de store ændringer i næsten ti år, men det bliver der lavet om på nu med lanceringen af et helt nyt design.

Det nye design introducerer en række nyheder, bl.a. lettere og hurtigere adgang til ens personlige hotmail-, twitter- og facebook-konti, som alle kan betjenes direkte fra forsiden. Desuden er der blevet ryddet en del op, så det nu er hurtigere at navigere rundt på sitet. Indholdet er stadig det samme – masser af gossip, videoer, sportsnyheder osv.

Brugere har haft mulighed for at se siden i et stykke tid som et preview, men Microsoft er nu begyndt at reklamere for den.

Til at reklamere har Microsoft haft CollegeHumor og Gloostudios til at lave nogle videoer med kendte personer som Joel McHale fra NBC’s “Community”, Julie Bowen fra “Happy Gilmore” og Brian Baumgartner fra “The Office”. Du kan se disse ved at følge linket til kilden.

Fornyelsen er endnu ikke blevet ført igennem på den danske udgave af MSN.

Energizer

Trojaner i Energizer-software

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Et stykke Windows-software fra batterifabrikanten Energizer, der fulgte med en USB-oplader, model CHUSB, har vist sig at indeholde malware.

Når man installerer programmet, lægges filen Arucer.dll i Windows system32-stien, hvor den tjener som en bagdør, der tillader forbindelse på port 7777/tcp. Herigennem kan man bl.a. sende og modtage filer samt starte programmer.

Energizer siger selv, at de ikke ved, hvordan trojaneren nåede ind i deres software, hvorfra den sandsynligvis er blevet distribueret siden 2007, men der spekuleres i, at det kunne være sket på en kinesisk fabrik, hvor “hygiejnen” har været mangelfuld.

Omkring samme tidspunkt var der en del beretninger om vira, der blev fundet i digitale billedrammer. Først efter disse episoder fik flere kinesiske fabrikker strammet op på sikkerheden.

Yderligere informationer om malwaren kan læses hos Symantec.

Ubisoft

Ubisoft undskylder DRM-rod

- Via Twitter - , redigeret af Emil , indsendt af Adagio

Tidligere i dag kunne man her på Railgun læse nyheden om, at Ubisoft endnu en gang var i problemer med deres nye DRM-løsning, eftersom spillere kunne rapportere, at de ikke kunne få kontakt til servicen og dermed heller ikke spille Assassin’s Creed 2.

Ubisoft har nu igennem deres Twitter kunnet opdatere på sagen, og det viser sig, at den famøse masterserver skulle have været ude for et hackerangreb, der har gjort, at nye anmodninger fra legitime brugere er blevet afvist.

Ifølge Ubisoft er der tale om 5 % af brugerne, der ikke kunne få godkendelse fra deres master-server, hvilket Ubisoft også undskylder for.

Ubisoft, Twitter skrev:
Apologies to anyone who couldn’t play ACII or SH5 yesterday. Servers were attacked which limited service from 2:30pm to 9pm Paris time.

Senest har Ubisoft endnu en gang kunnet melde ud, at det stadig ikke er lykkedes nogen succesfuldt at cracke fulde udgaver af hverken Assassin’s Creed 2 eller Silent Hunter 5.

Notion Ink

Pixel Qi lancerer udskiftelig laptopskærm

- Via TechRadar - , redigeret af Pernicious

Mary Lou Jepsen fra firmaet Pixel Qi har på sin blog annonceret, at virksomheden er klar til at lancere en ny, let-udskiftelig laptop-skærm.

Skærmen skulle være god til brug i sollys, og inspirationen til udskiftningen kommer fra Jepsens erfaringer med One Laptop per Child-projektet. Her blev computeren lavet, så børnene selv kunne udskifte basale dele, der kunne gå i stykker.

Den nye skærm kommer som et gør-det-selv-sæt, så det ifølge Pixel Qi ikke skulle være meget vanskeligere at skifte skærmen i sin bærbare computer, end det er at skifte en elpære. Beskeden fra Pixel Qi er, at hvis selv en 11-årig nigeriansk pige kan gøre det, så kan du også.

Mary Lou Jepsen, Pixel Qi skrev:
It’s only slightly more difficult than changing a lightbulb: it’s basically 6 screws, pulling off a bezel, unconnecting the old screen and plugging this one in. That’s it. It’s a 5 minute operation.

Den nye skærm er grundlaget for den kommende tablet-pc fra Notion Ink, som vi tidligere har omtalt.

Det forlyder ikke, til hvilke computere der vil komme et gør-det-selv-sæt, eller hvad prisen bliver, men de første skulle være klar i slutningen af næste kvartal.

CNet UK

HTC: Mobiltelefoner må ikke opbevares i lommen

- Via CNET UK Crave - , redigeret af Pernicious , indsendt af Mandalae

Hos CNET UK havde en skribent anskaffet sig en Google Nexus One, men måtte til sin skræk opdage, at skærmen efter nogen tid gik i stykker, som var den knækket. Angiveligt skulle det dog være sket, imens den lå for sig selv på et bord, uden nogen rørte ved den.

Da CNET kontaktede HTC support var de ikke til megen hjælp; “We’re as mystified as you are”, men mente, at det måske var opstået ved, at den var blevet opbevaret i en bukselomme.

Ifølge HTC er det nemlig en dårlig idé at opbevare telefonen i sin lomme.

HTC support skrev:
People sometimes forget that they (mobiltelefonen, red.) don’t go in pockets.

Skulle telefonen reddes, ville det koste 1.500 kroner for en tur på værkstedet.