Intel har altid haft godt styr på deres produktionsproces, og overgangen fra 45 nm til 32 nm ser ud til at følge planen. Således har Intel netop fremvist en fungerende udgave af en processor baseret på Nehalem-arkitekturen, der går under kodenavnet Westmere.

Som altid betyder den reducerede størrelse, at det er muligt for Intel at presse flere transistorer ned på det samme areal, hvilket blandt andet gør det muligt at producere nuværende processorer billigere.

Intel oplyser, at 32 nm-processen i forhold til 45 nm vil give en forbedring af ydelsen på transistorene på op til 22 %. Samtidig har Intel undgået, at lækstrømme i processoren er steget pga. den nye fabrikationsproces, faktisk er det lykkedes dem at forbedre håndteringen af disse.

I løbet af de næste 2 år vil Intel investere over 7 milliarder dollars i at opgradere fire af deres fabrikker til at kunne håndtere 32 nm i masseproduktion. Den første fabrik forventes at sende de første Westmere-processorer ud i slutningen af i år.

Hos webhotellet Surftown kan kunderne købe sig til firmaets tjenester ved enten at betale med kreditkort eller via en bankoverførsel, der er frit valg. Netop sidstnævnte mener E-handelsfonden dog, er en dårlig idé

Ifølge fonden er det et problem, at Surftown godtager betaling via bankoverførsel, og vil af den årsag ikke tildele dem det blå e-handelsmærke.

Hos Surftown mener man, at E-handelsfonden skyder ved siden af, idet de ikke sælger fysiske produkter, men tjenester, der typisk løber over 12 måneder.

Thomas Folmann, direktør i Surftown til Politiken skrev:

Når du køber en tjeneste, der afvikles over mange måneder, så kan du alligevel ikke få pengene tilbage, når først du har modtaget dit domænenavn. Det giver god mening, at e-handelsmærket vil sikre forbrugeren. Men når der er tale om tjenesteydelser, er mærkningen ude af trit med virkeligheden.

DR har brugt 219,9 millioner kr. de sidste fem år på at inddrive licens. Pengene bliver brugt på at finde sortseere, sende rykkerbreve samt til administration.

Skatte- og medieeksperter mener derfor, at der kan spares mange penge ved at forenkle systemet ved at gøre medielicensen til en skat, så man på den måde slipper for at bruge de mange millioner på at inddrive medielicens, samt at sortseerne – som anslås at snyde DR for et trecifret millionbeløb – også kommer til at betale.

Oluf Jørgensen, ekspert i mediejura ved Danmarks Journalisthøjskole, til DR skrev:

Det vil være langt enklere at gøre licensen til en medieskat. Man vil spare penge på administration, og samtidig vil man få flere penge ind, da alle sortseere automatisk kommer til at betale medieskat. De penge kunne gå tilbage i licensbetalernes lommer eller bruges til bedre tv og radio

Der er dog ikke opbakning til dette forslag i Folketinget. Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er imod, mens SF, De Radikale og Enhedslisten er for.

Kommer man på hospitalet og skal opereres, så kommer man som regel derfra med et ar. Til trods for store fremskridt inden for medicin og teknologi, så ligner de fleste ar stadig sig selv, men det er måske snart slut.

Nogle steder kan man lime operationssår sammen, men forskere har i længere tid undersøgt muligheden for at svejse sår sammen med en laser. Idéen minder lidt om lim, idet såret påføres en væske, der reagerer på laseren, men hidtil har det været svært at få til at virke godt. Problemet har været varmen fra laseren, var den for lille, lukkede arret ikke ordentligt, blev den for høj, så dræbtes vævet, man ønskede at hæfte sammen.

I Massachusetts har lægerne Irene Kochevar og Robert Redmond fundet en løsning, de bruger kun lyset fra laseren, ikke varmen. Ved at smøre et produkt kaldet “Rose Bengal” på såret, sætte det sammen og belyse det med grønt laserlys, så stimuleres collagenen i huden til kemisk at hæfte sig sammen. Processen har lægerne valgt at kalde nano-suturering.

Nano-suturering har flere fordele, først og fremmest kommer arret til at se pænere ud, ligesom metoden er fordelagtig at bruge ved operationer ved følsomme områder som f.eks. øjet eller ved nervebaner.

I mange skoler landet over er det primært Microsofts office-pakker, der anvendes, når børnene skal undervises i brugen af f.eks. tekstbehandling og regneark.

Det gratis alternativ OpenOffice.Org har været forsøgt flere steder, men er ofte røget ud igen, gerne på opfordring fra forældrene til børnene, der går på skolerne.

De fleste forældre er vant til at anvende Microsoft Office, både på arbejde og derhjemme, og det vil de gerne have, at børnene også gør. Blandt argumenterne er også, at de alternative office-pakker ikke er kompatible nok med MS Office.

I Københavns kommune havde flere skoler forsøgt sig med OpenOffice.Org, men i dag anvender alle Microsofts udgave.

Karl-Erik Andersen, kontorchef, Københavns Kommune til CW skrev:

Der har været en række forsøg med open source på skolerne i København, men hver gang er forsøgene strandet på, at forældrene ikke synes, at det er en god ide.

I sidste uge gik historien verden rundt, hvor en kinesisk mand angiveligt var blevet dræbt, da hans mobiltelefon eksploderede.

Nu er der kommet en opfølgning af sagen fra det kinesiske politi, som nu tror, at manden døde fra et skud i nakken fra et hjemmelavet skydevåben.

Grunden til, at man troede, det var mobiltelefonen, der var årsag til drabet, skyldes, at man i første omgang havde fundet fragmenter fra den smadrede mobiltelefon nær den dræbte. Dertil kommer det, at man tidligere har haft sager, hvor eksploderede mobiltelefonbatterier har været impliceret i skader og dødsfald.

Ved nærmere undersøgelse af ulykkesstedet har man fundet, hvad der ligner et hjemmelavet skydevåben med ni kugler samt spor af hjemmelavet sprængstof på den dræbte.

Verden over benyttes patenter flittigt til at beskytte virksomheders intellektuelle rettigheder og opfindelser, og hos Microsoft er man ofte nede og besøge patentkontoret.

Softwaregiganten hører ikke til blandt de, der får flest patenter tilkendt, men de har netop rundet en milepæl, idet de har fået tilkendt patent nr. 10.000.

At patenter er en vigtig ting for Microsoft, kan man se i afdelingen, der håndterer patenter. Her arbejder over 100 personer, hvoraf 40 er advokater, og resten fordeler sig på analytikere, forretningsfolk og andet kontorpersonale.

De seneste 5 år har Microsoft intensiveret deres søgning af patenter, men det er stadig IBM, der fører an på den front, sidste år fik de således godkendt over 4000 patenter.

Har man ikke fået hentet betaudgaven af Microsofts nyeste operativsystem, Windows 7, så er det ved at være sidste chance. I dag vil Microsoft nemlig lukke for muligheden for at hente betaen.

Er man gået i gang med at hente beta-udgaven, så vil man have yderligere to dage til at færdiggøre nedhentningen, hvorefter der vil være helt lukket.

Har man fået hentet sin beta, men ikke fået en produktnøgle, så vil det stadig kunne gøres efter den 12.

Har man abonnement på MSDN eller TechNet, så vil det stadig være muligt at få fat i Windows 7 beta.

Efter at CERNs prestigeprojekt LHC (Large Hadron Collider) blev ramt af et større uheld sidste år, umiddelbart efter ibrugtagelsen, stod det klart, at reparationerne ville tage sin tid. Først regnede man med at starte igen efter blot et par måneder, så til sommer i år, og nu er tidsplanen rykket igen.

Forskere og ingeniører i CERN forventer nu først at have verdens største fysikeksperiment klar til september, eller ét år efter ulykken skete.

Opstarten er planlagt til sidst i september, hvor man, lige som sidst, vil starte med blot at sende partikler rundt i den gigantiske accelerator. Først i oktober forventes det at udføre de første kollisioner.

Ud over at gennemføre de planlagte reparationer, vil der også blive tilføjet et nyt beskyttelsessystem.

SanDisk har netop offentliggjort, at de nu vil gå i gang med at masseproducere flashramchips baseret på deres X4-teknologi. Teknologien er en udvidelse af MLC-teknologien og gør det muligt at gemme 4 bit pr. celle.

Udviklingen af X4-teknologien blev oprindeligt foretaget af firmaet M-Systems, men blev overtaget af SanDisk, da de købte selskabet i 2006.

Med den nye teknologi vil Sandisk kunne lave flashramchips, der indeholder 64 Gb eller 8 GB, hvilket er markedets højeste kapacitet. Dermed forventes det, at 64 GB SDHC-kort snart kommer på markedet, ligesom microSDHC-kort også vil se en kapacitetsforøgelse inden længe.

Ulempen ved MLC-princippet slår dog også igennem for X4, nemlig at læse- og skrivehastigheden ikke er imponerende. Således oplyses hastigheder på 7,8 MB/sek., hvilket dog er sammenlignelig med andre MLC-teknologier.

SanDisk vil fremstille de nye chips i samarbejde med Toshiba.