mboost-dp1

Encyclopædia Britannica Inc.

Encyclopedia Britannica efterligner Wikipedia

- Via Physorg - , redigeret af Net_Srak , indsendt af zin

Det anerkendte leksikon Encyclopædia Britannica går nu nye veje for at skabe mere interesse for deres opslagsværk; de vil tillade brugere på deres hjemmeside at redigere i artikler.

Jorge Cauz fra forlaget, der udgiver leksikonet, påpeger, at de ikke er ude på at blive en ny wiki. Blandt andet vil godkendelsesproceduren af foreslåede rettelser kun ske af ansatte og ikke af andre brugere.

Cauz mener slet ikke, at man kan sammenligne Wikipedia med Encyclopædia Britannica.

Jorge Cuaz skrev:
Wikipedia contributes to the spread of information and many people are happy with it as their only source of reference, as are many people happy to eat McDonalds every day.

Til trods for det nye tiltag, så mener nogle analytikere, at det kommer for sent, ligesom det abonnementsbaserede forretningsgrundlag er forældet.

newz.dk

8.000 danskere forhindres adgang til netbank

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak , indsendt af cnphch

I et samarbejde blandt flere danske banker har man valgt at lukke for adgangen til netbank for 8.000 af deres kunder. Årsagen er, at computerne hos kunderne er blevet inficeret med virus, der kan stjæle loginoplysningene til deres netbank.

Aktionen omfattede ud over bankerne også Finansrådet, sikkerhedsfirmaet CSIS og politiet. De er nu ved at kontakte de berørte kunder for at fortælle dem, hvordan de skal håndtere situationen.

Hvordan holdet bag aktionen kan identificere, hvilke computere, der er blevet inficeret, er der ingen, som ønsker at præcisere.

Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet, til Version2 skrev:
Der er ingen grund til, at vi spiller vores kort ud , så de it-kriminelle kan tage modforholdsregler. Jeg kan dog bekræfte, at vi gør vort bedste for at følge med i, hvad de it-kriminelle foretager sig, og på den måde er vi blevet opmærksomme på, at der er 8.000 pc’er, som er inficeret.

Hos sikkerhedsfirmaet CSIS opfordrer man folk til at huske at opdatere deres software, ikke mindst Windows for at minimere risikoen for at få stjålet sine netbank-oplsysninger. Samtidig informerer de, at den nuværende situation ikke skyldes den meget omtalte Downadup-virus, men omvendt heller ikke hvad det skyldes.

No Thumbnail

Sonys underskud vokser

- Via DailyTech - , redigeret af Pernicious

For lidt over en ugen siden forlød det, at Sony var på vej med deres første underskud i 14 år, et underskud der ville løbe op i 1,1 milliarder dollars. Det ser nu ud til, at dette beløb er for lavt sat.

Sony har nu meddelt deres forventninger til 2008-regnskabet, og det tegner et noget mørkere billede med et forventet underskud på ikke mindre end 2,9 milliarder dollars. Dermed bliver det det største underskud, Sony nogensinde har haft.

Begrundelsen skal findes i den dalende efterspørgsel på elektronikvarer som følge af den globale recession og den stærke yen, der gør det dyrere at købe japanske produkter for udenlandske importører.

Som resultat af det forventede underskud har Sony accelereret planerne om nedskæringer og besparelser i selskabet, således at selskabet kan fordoble dets besparinger i 2009 og 2010. Blandt besparelserne finder man opsigelsen af 16.000 medarbejdere.

sxc.hu - simonok

HackOfTheMonth.dk – udfordringer til “whitehat”-hackere

- Via Hack of the Month - , redigeret af Pernicious

To DIKU-studerende har lavet en side inspireret af Honeynets Scan of the Month. Siden har hver måned en hacking-relateret opgave, og besvarelserne bliver lagt op på siden, så andre kan læse dem.

Hvor Scan of the Month er relateret til forensic, er Hack of the Month decideret skrevet til it-sikkerhedsfolk med interesse i kildetekst-auditering og penetrations-testing.

Rasmus, DIKU-studerende skrev:
Siden kan på overfladen minde om standard hack-sites, hvor man skal komme videre til næste level, men vi har prøvet at fokusere mere på vidensdeling. Folk skal kunne komme til vores side og lære af de ting andre har lavet.

Følg linket til kilden for at læse mere om projektet samt se resultatet fra den første opgave, HotM1.

Auzentech Inc.

Auzentech udgiver X-Fi lydkort

- Via Azuentech - , redigeret af Pernicious

Auzentech er kendt for at producere lydkort til de lidt mere kvalitetsbevidste, audiofile computerbrugere. Firmaet har netop udgivet deres nyeste lydkort, X-Fi Forte 7.1.

Sædvanen tro har Auzentech holdt et højt niveau, f.eks. er det muligt at skifte OPAMP(L/R) ud, lige som det indeholder en D/A-konverter med et signal/støjforhold på 120 dB.

X-Fi Forte er det første 3.-part PCI-Expresskort baseret på Creatives X-FI chip. Samtidig er det det første lav-profil-kort lavet på samme chip.

På nuværende tidspunkt har lydkortet stadig ikke nået danske mellemhandlere, men det kan købes online.

Blandt specifikationerne finder man:

[list][li]Low Profile Audio Card[/li]
[li]Developed around Creative X-Fi Native PCI Express audio processor[/li]
[li]Support for Dolby Digital Live for Windows XP and Vista[/li]
[li]Support for DTS Neo:PC & DTS Interactive for Vista[/li]
[li]Low-profile and standard-profile brackets included[/li][/list]
Yderligere specifikationer kan findes på Auzentechs hjemmeside.

Google

Monty Pythons YouTube-kanal styrker dvd-salg enormt

- Via Ars Technica - , redigeret af Emil

For 3 måneder siden lancerede folkene bag Monty Python deres egen kanal på YouTube, hvor de uploadede mange af deres sketches i en høj kvalitet sammen med en meget klar begrundelse:

Monty Python skrev:
We’re letting you see absolutely everything for free. So there! But we want something in return. None of your driveling, mindless comments. Instead, we want you to click on the links, buy our movies & TV shows and soften our pain and disgust at being ripped off all these years.

Effekten af deres alternative strategi ikke til at tage fejl af: salget af deres dvd’er steg umiddelbart efter med 23.000 % på Amazon, men er dog faldet igen siden. Dog nåede deres dvd at indtage en 2. plads på Amazons bestseller-liste over “Movies & TV”.

Det interessante er, at den eneste ændring, der har været i deres markedsføring, er en fuldstændig gratis række videoer på Youtube i høj kvalitet, som er nemme at finde. Det står i en skarp kontrast til musik- og filmbranchens strategi om at lukke for adgangen til services som ThePirateBay osv, da der tydeligvis er alternative muligheder.

Cooler Master

Brug din PSU som start-kit til bilen

- Via Youtube - , redigeret af Pernicious

Det er vintertid, og skulle man komme ud for, at bilen ikke vil starte, så har Coolermaster fundet en løsning.

Elektronikfirmaet har lagt en video på YouTube, hvor de demonstrerer brugen af en af deres strømforsyninger til at starte en bil med.

Strømforsyningen, der bliver brugt, er på 500W og skulle ifølge Coolermaster være i stand til at levere hele 29 ampere, som er nok til at starte bilen i videoen.

ioSafe

Ny ekstern harddisk overlever ild og vand

- Via CNET News CES - , redigeret af Emil

Et nyt harddiskkabinet fra firmaet ioSafe lover at kunne holde den indbyggede harddisk i live, selvom den bliver nedsænket i 3,5 meter vand i op til tre døgn og udsat for temperaturer på 850 grader.

Det eksterne harddiskkabinet har fået navnet ioSafe Solo og blev fremvist på CES-messen, der blev afholdt tidligere på måneden. Her blev det kastet ned i vand, ligesom de satte ild til det.

IoSafe Solo kan købes i tre varianter, hvor forskellen er kapaciteten på de indbyggede harddiske. Den mindste rummer 500 GB, den næste 1 TB og den største har plads til 1,5 TB data, priserne er på henholdsvis $150, $200 og $300.

SXC - kirsche222

Kærlighedsmikstur måske snart en realitet

- Via New York Times - , redigeret af Emil , indsendt af mech0z

Kærlighed kan være svær at finde; hvad er det, der skal til for at få en til at holde af sig? Det er der helt sikkert mange svar på, men nu kan svaret snart blive ganske simpelt; en kærlighedsmikstur.

På Emory-universitetet i USA har en neurobiolog, Dr. Larry Young, forsket i, hvordan kærlighed påvirker os fysisk. I den forbindelse har han lokaliseret nogle hormoner, som i forsøg på mus påvirker deres seksualdrift.

For hunmus udløste hormonet oxytocin en tydelig trang til at knytte sig til den første hanmus, den møder. Hos hanmus udløste hormonet vasopressin en øget trang til at bygge rede, et hormon der normalt frigives ved sex.

I forsøg på mennesker ser oxytocin ud til at øge evnen til at fatte tillid og empati for en anden person. Young mener, at en blanding af de korrekte hormoner kan føre til et stof, der nemmere får to personer til at forelske sig i hinanden.

Young forsker dog ikke i området for at hjælpe folk med kærligheden, men for at hjælpe personer med f.eks. autisme til at styrke deres sociale evner.

Altitude

Ny cykellygte laver egen cykelsti

- Via Wordpress - Dustbowl - , redigeret af Emil

Mange storbyers vejnet er ikke altid blevet lavet med cykellisterne øverst på prioritetslisten. Derfor er der ikke altid cykelstier, som ellers øger sikkerheden meget for cyklisten.

Det prøver et nyt produkt nu at adressere vha. en lille projektor. Idéen er, at man bag på ens cykel monterer den lille projektor, der med laserlys “tegner” en cykelsti bagved dig, så bilerne bliver opmærksomme.

Den medbragte “cykelsti” skulle så gerne få billister til at holde god afstand til cykellisten i f.eks. en overhalingssituation.