mboost-dp1

Panasonic

CES: Verdens første bærbare blu-ray-afspiller

- Via Wired Blog - , redigeret af Net_Srak

For dvd findes der et utal af dem, men for Blu-ray er dette verdens første, en bærbar afspiller med indbygget skærm.

Det er Panasonic, der står bag afspilleren, som har fået navnet DMP-B15 og blev præsenteret på dette års CES-messe. Afspilleren er på størrelse med en netbook og har en skærmstørrelse på 8,9″.

Batteridrevet kan dmp-b15 arbejde i 3 timer til enten at se film eller til at tilgå Panasonics internettjeneste Vieracast, hvis man har den sluttet til internettet via det indbyggede ethernetstik.

Synes man, at skærmen er lidt for lille at kigge på (WSVGA-opløsning), så er det muligt at tilslutte afspilleren et eksternt fjernsyn via HDMI.

Boston University

Nyt software oversætter tegnsprog

- Via Technology Review - , redigeret af Net_Srak

Når døve skal kommunikere, så sker det enten ved at skrive eller ved at anvende tegnsprog. For sidstnævnte har det længe været muligt at få oversat tekst til tegnsprog, men det har ikke været muligt den anden vej, indtil nu.

På universitetet i Boston har professor Stan Sclaroff, ekspert i computere, sammen med professor i sprogvidenskab, Carol Niedle, udviklet et program, der kan oversætte tegnsprog til tekst.

Systemet er langt fra perfekt endnu, og forskerne vurderer, at det har et niveau, der svarer til, hvor tale-til-tekst-software var for 20 år siden.

Sclaroff og Niedles software anvender kameraer til at genkende de former, som hænderne danner, når der kommunikeres via tegnsprog. De håber derfor, at softwaren en dag kan anvendes af alle med et webkamera.

En video af systemet i brug kan ses her.

PureSilicon

CES: Verdens første 1 TB SSD-disk

- Via ZDNet Blogs - , redigeret af Pernicious

På CES-messen i Las Vegas har PureSilicon annonceret deres Nitro Serie af SSD’er, som kan prale med ikke mindre end op til 1 TB kapacitet.

Der er tale om et 2,5″ drev, og fire af disse kan levere den imponerende kapacitet af 4 TB og blot fylde det samme som en standardharddisk på 3,5”.

Ifølge PureSilicon er denne SSD den mest kompakte på markedet med hele 15,40 GB pr. kubik centimeter, hvilket er tre gange så meget som den nærmeste konkurrent.

Målgruppen for dette produkt er bl.a. servermarkedet, datacentre og supercomputere.

Ud over en kapacitet på op til 1 TB oplyses det, at læse- og skrivehastigheden er på henholdsvis op til 240 og 215 MB/sek., energiforbruget er på 4,8 W ved aktivitet og 0,1 W, når den ikke laver noget. Følg linket til kilden for at læse yderligere specifikationer.

PureSilicon forventer at have drevet klar til salg i 3.-kvartal 2009.

Microsoft Corporation

Download Windows 7 Beta frem til den 24. januar

- Via The Windows Blog - , redigeret af Pernicious

På CES-messen i Las Vegas annoncerede Steve Ballmer, at Windows 7 Beta kunne hentes fra fredag den 9. januar af alle, dog var der er en begrænsning på 2,5 millioner downloads.

Det skabte et vist hysteri, da mange gerne vil sikre sig et eksemplar af Windows 7. På grund af den store efterspørgsel blev Windows 7 download-siden mere eller mindre lagt ned af de mange besøgende.

På grund af overbelastningen valgte Microsoft midlertidigt at stoppe for download af Windows 7 med følgende begrundelse:

Microsoft skrev:
Due to very heavy traffic we’re seeing as a result of interest in the Windows 7 Beta, we are adding some additional infrastructure support to the Microsoft.com properties before we post the public beta. We want to ensure customers have the best possible experience when downloading the beta, and I’ll be posting here again soon once the beta goes live. Stay tuned! We are excited that you are excited!

Microsoft har nu valgt af fjerne loftet på de 2,5 millioner downloads. Det er i stedet muligt at hente Windows 7 Beta de næste 2 uger, frem til den 24. januar.

Facebook

Facebook nr. 1 ved søgning på “face”

- Via Google - , redigeret af Pernicious , indsendt af phil513

Facebook er i dag blevet så populær, at Google returnerer siden som første resultat ved en søgning på “face” (ansigt).

Søgningen returnerer over 600 millioner hits, hvoraf Facebook vurderes som mest relevant.
Også Yahoo Search vælger at vise Facebook først, mens siden ikke er at finde blandt top ti på Microsofts Live Search.

Eftersom Firefox googler termer, der ikke ligner domæner, vil en indtastning af “face” i adresselinjen i Firefox sende brugeren ind på Facebook.

Dell

Dell fremviser ny luksusnotebook

- Via Anandtech - , redigeret af Pernicious , indsendt af xprezz

Ved CES har Dell løftet en smule af sløret for deres nye serie af luksusnotebooks, Adamo.

Adamo adskiller sig fra Dells andre notebooks ved at have et kabinet lavet i aluminium samt ved at være meget tynd. Adamo skal fremstå som en eksklusiv computer i meget høj kvalitet, hvilket også er det eneste, vi ved om den nye serie indtil videre.

Dell ønskede ikke at oplyse noget om, hvilke tekniske specifikationer, den fremviste model havde, hvorfor det kun var muligt at vurdere udseendet, der minder lidt om HP’s tilsvarende notebook, Voodoo Envy 133.

Der er planlagt to forskellige versioner, hvad angår udseendet, en model i sort og en model i sølv/hvidt design. Det forventes, at Adamo kommer på gaden til foråret.

Toshiba

CES: Toshiba annoncerer Cell-fjernsyn

- Via Dailytech (Anandtech) - , redigeret af Pernicious , indsendt af Norrah

Når talen falder på Cell-processoren, tænker de fleste på PlayStation 3, som er den primære aftager af alle Cell-processorer. IBM, Sony og Toshiba, der sammen har udviklet Cell, har altid haft planer om at bruge processoren til andre konsumprodukter end lige PS3, men har haft begrænset succes indtil videre.

Toshiba har i forbindelse med CES afsløret, at de er på vej med et fjernsyn, der vil blive drevet af en Cell-processor. Det nye fjernsyn vil blive en del af Toshibas highend-serie af LCD-tv, Regza, og blive topmodellen inden for denne serie.

Selve Cell-processorenheden vil følge med fjernsynet som en set-top-boks, der vil gøre det muligt at optage og afspille seks HD-kanaler på samme tid. Processoren vil også åbne op for, at tv’et kan håndtere mere kompleks internetfunktionalitet.

Flickr - beggs

Ny forskning ælder vin kunstigt

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

I den vestlige verden fremstår ungdom som en tilstræbelsesværdig attribut. Der bliver forsket non-stop i, hvordan vi kan holde på det ungdommelige udseende. Dog er det ikke alle steder, ungdom er lige prisværdigt. I vinindustrien og alkoholindustrien har alderdom længe været en form for kvalitetsstempel, men dette ser nu ud til at kunne få en ende.

Et kinesisk forskningsteam på det tekniske universitet i Guangzhou har opdaget en måde til at få ung vin til at modne på kun 3 minutter. Dette resultat opnås ved at udsætte vinen for et vekselstrømsfelt, hvor det helt konkret bliver udsat for en feltstyrke 600V/cm med en frekvens på 3 kHZ over 3 minutter.

Dette får de kemiske reaktioner, der normalt tager flere år, til at ske på ganske kort tid. Det, der reelt sker, er, at ethanolindholdet samt indholdet af organiske syrer reagerer og omdannes til estere – en form for organisk smags- og aromastof. Det en kombination er disse estere samt frie aminosyrer, vi normalt forbinder med velaromatiserede og velsmagende vine.

Vinen blev efter behandlingen udsat for et panel af smagsdommere, der var enige om, at vinen var langt mere velsmagende end originalvinen – en 3 måneder gammel vin af druen Carbernet Sauvignon.

Der er allerede blevet installeret disse vekselstrømsmoduler hos fem kinesiske vinproducenter, hvor produktionen af ny-gammel vin kan begynde. Dette kan komme både forbrugere og producenter til gode, da der kan spares en stor del penge i lagerkapacitet, og vi som slutforbrugere får muligheden for at købe bedre, billigere vin.

Flickr - net_efekt

En tur på internettet koster 100 % mere i energi

- Via Videnskab.dk - , redigeret af Emil , indsendt af sissy

Når man tænder sin computer for at gå på nettet, så er det ikke blot computerens strømforbrug, der belaster miljøet, der er en lang række andre faktorer, som spiller ind.

Hos Danmarks Tekniske Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut har man kigget nærmere på, hvad det reelle energiforbrug er, når man vælger at surfe på nettet. Deres konklusion er klar, energiforbruget er op til dobbelt så stort som umiddelbart antaget.

Forskerne indberegner den energi, der skal bruges for at foretage selve kommunikationen, men også forbruget til de servere, man forespørger data hos samt køleudstyret, der nedkøler serverne.

Undersøgelsen viser, at vi bruger mere og mere energi på computere og it, et område hvor vi ikke er lige så miljøbevidste, som når man f.eks. er ude og handle hårde hvidevarer.

Forskernes rapport er p.t. ved at modtage den sidste finpudsning og skal så afleveres til politikerne, så de har en idé om, hvordan det ser ud med danskernes energiforbrug på området.

SXC - wmagni

Femten logoer, efter finanskrisen

- Via Business Pundit - , redigeret af Pernicious , indsendt af Emil

Hos Business Pundit har man leget lidt med tanken om, hvad finanskrisen har gjort ved verdensmarkedet og lavet en parodi på mange store firmaers logo, for hvem finanskrisen har slået hårdt ned på.

Mange danskere har ikke taget finanskrisen så tungt, måske hjulpet på vej af de faldende benzinpriser. Os nørder og gamere ser desuden ikke ud til at være bekymrede over verdensøkonomien, men er tværtimod med til at holde spilindustrien i gang.

Følg linket for at se de 15 logoer.