mboost-dp1

Flickr - ktempest

Forskere bestemmer formen på sorte huller

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Emil

Det kan lyde lidt spøjst, for hvilken form har et hul? Men her er der tale om et af de voldsomste fænomener i Universet, sorte huller, og konklusionen er, de har form som en donut.

Det er forskere ved American Museum of Natural History, der har fastslået formen, hvilket er sket ved at studere mere end 200 galakser, hvor de har kigget nærmere på deres kerner, som indeholder et sort hul.

Det er ikke det inderste af det sorte hul, de har observeret, for det kan man i sagens natur ikke, idet der ikke undslipper noget fra et sort hul, som kan observeres. I stedet har forskerne kigget på materialet omkring de sorte huller, eller rettere den stråling materialerne afgiver.

Tættest på det sorte hul afgiver gasserne, der hvirvler rundt om hullet røntgenstråling, og længere væk fra hullet afgives infrarød stråling. Ved at se på forholdet mellem disse to strålingsformer fra galaksekernerne har forskerne kunne bestemme formen.

Det viser sig desuden, at formen er den samme, uanset hvor stort det sorte hul måtte være.

Hi3G - 3 Danmark

3 overvejer skræddersyet iPhone abonnement

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

Mobilselskabet 3 har lanceret en gruppe på facebook, for de personer der ønsker at udnytte Hi3G’s 3G netværket til deres iPhones, når de første Telia bindinger udløber pr. 11 januar 2009.

Gruppen skal ses som et oplæg til almindelige brugere af iPhones, til hvad et abonnement hos 3 skal indeholde, for at alle får så meget ud af deres kommende 3-iPhone abonnement som muligt.

Gruppen lover, at når den op på 1000 medlemmer, vil 3 tilbyde et skræddersyet iPhone-abonnement.

Microsoft

XP får længere liv igen

- Via IOL Technology - , redigeret af Pernicious

Microsoft har bestemt sig for at forlænge salget af Windows XP til computerproducenter til slutningen af maj 2009, hvor det forventes at Vistas’ afløser Windows 7 kommer i butikkerne. Det var ellers meningen at XP-salget skulle være stoppet i starten af 2008, men med denne besked er det anden gang Microsoft holder XP kunstigt i live.

Første gang var på grund af en klausul i producenternes kontrakt med Microsoft, der gjorde, at producenterne kunne nedgradere Vista til XP. Det fik Microsoft til at forlænge XP-salget.

XP til netbooks og billige laptops forbliver i handlen til 2010.

SXC - blacktom1

Tillykke med jordopgangen

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Det er ikke kun Jesus, der skal synges fødselsdagssang for den 24. december, der også er årsdagen for de første mennesker, der gik i omløb om et andet himmellegeme. I dag den 24. december 2008 er det 40 år siden.

Det var Apollo 8, der forlod Cape Canaveral den 21. december 1968, og den 24. december ankom til månen, hvor fartøjet gik i omløb om jordens grå lillebror.

Det var under omløbet om månens ækvator og ved et tilfælde, at et af de mere spektakulære billeder blev taget. Det var ikke indlagt i missionen, at der skulle fanges billeder af jordopgangen bag månen, men en af astronauterne, Frank Borman, så hjemplaneten ud af vinduet og fik hurtigt skiftet til farvefilm og fanget billedet af et fænomen, der er set af meget få mennesker.

Missionen gik ud blandt andet ud på at rekognoscere for fremtidige landingpladser og teste navigation og funktion af “CSM” (månefartøjet), og om det rent faktisk kunne lade sig gøre at flyve til månen og tilbage ingen.

General Motors

Teknologi skal bekæmpe biltyve i Brasilien

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Hvert 12. minut bliver der stjålet en bil i Rio de Janeiro og hvert tredje minut bliver der stjålet en i Sao Paulo – ofte ved voldelige “carjackings”. Det skal være slut fra august næste år, hvor regeringen i Brasilien vil installere antityverisystemer i alle nye biler. Systemet eksisterer allerede, men det er i dag det private firma Car System, der sælger og installerer dem.

Systemet fungerer ved at man ringer til Car System i tilfælde af at ens bil er stjålet. Her skal man svare på et par spørgsmål om bilen og give en kode. Derefter aktiverer de en enhed i bilen, der sætter al elektronik ud af spil. Efterfølgende spores bilen via gps og Car System afhenter den i samarbejde med politiet.

Tanken bag systemet er, at det skal få bilejerene til at afleverer køretøjet på stedet og ikke gøre modstand, da det ofte fører til at de bliver dræbt.

Flickr - Sue Richards

Net strammes om bloggere i Vietnam

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Endnu et kapitel tilføjes de seneste måneders historie om et mindre frit internet. Denne gang er det Vietnam, der står for begrænsningen af informationsfriheden for 20 millioner internetnetbrugere – en fjerdedel af landets befolkning.

I følge et dokument som lokale medier har fået fat i, består begrænsningerne i nogle regler, der beskriver hvad regeringen mener der må og bør stå i blogs.

Blandt andet skal de overholde landets regler og undgå emner eller afsløringer, der kan skade staten. Yderligere skal blogs være skrevet i et ordentligt, stuerent og godt sprog.

Begrænsningen rammer hårdt i Vietnam, da medierne er under stærk kontrol fra staten, derfor er blogs den primære nyheds- og informationskilde for mange mennesker i landet.

Det er Ministeriet for Information og Teknologi, der står bag reglerne, som kræver at ISP’er holder øje med deres bloggere. Hvis der er overtrædelser, så holdes ISP’erne, der hoster blogs, ansvarlige. Hvert halve år skal de aflevere en rapport om, hvad deres bloggere har foretaget sig samt rapportere og komme med oplysninger om dem på forespørgsel fra regeringen.

Det er uklart om reglerne også kommer til at være gældene for udenlandske tjenester såsom Google og Yahoo!, hvor “Yahoo!360” p.t. den mest populære blogtjeneste i Vietnam.

SXC - juliaf

Julemanden går på pension – Afløser søges

- Via Mercuri Urval - , redigeret af Pernicious

Efter mange års hårdt slid og arbejde, er julemanden blevet enig om at sætte træskoene på hylden, og har derfor hyret et internationalt kendt rekrutteringfirma til at finde sin afløser.

Skulle du være interesseret i at bestride dette job, skal du være klar til kun at arbejde 1 dag om året. du skal have rensdyr erfaring, en rund mave, gråt hår, og et stort og fyldigt skæg.

Lønnen beskrives som noget helt unik, nemlig muligheden for at spille en vigtig rolle i alle menneskers liv.

SXC - mentat

newz.dk ønsker alle en glædelig jul

- Via newz.dk - , redigeret af Emil

Julen er over os, i dag mere end nogen anden dag. Selvom computeren selvfølgelig er tændt, og man lige skal tjekke, hvad der sker på newz.dk, så er julen for mange en fredet højtid. Derfor vil vi gerne her på newz.dk, Railgun og MacNation ønske alle vore læsere en rigtig glædelig jul.

Vi håber, at I alle får rigtig mange hårde pakker under juletræet, så det bliver en god nørdet juleaften, med nyt hardware og lækre gadgets.

/newz.dk-crew

Polaroid Corporation

Polaroid igen i vanskeligheder

- Via BloggingStocks - , indsendt af hmn

Tilbage i 2005 blev Polaroid opkøbt af firmaet Petters Group Worldwide, efter at det havde været i svære økonomiske problemer. Nu er firmaet igen i vanskeligheder.

Denne gang er det dog ikke direkte Polaroid, der er synderen, men derimod moderselskabet. Flere medarbejdere i Petters Group Worldwide er mistænkt for omfattende bedrageri, heriblandt grundlæggeren af firmaet.

Hos Polaroid vil man gøre alt, for at deres kunder ikke vil blive påvirket af situationen, og man vil fortsat forsøge at levere bestilte vare, ligesom de vil udbetale løn til medarbejdere, til trods for at de er gået i betalingsstandsning.

Ledelsen håber at kunne rekonstruere selskabet og fortsætte ufortrødent i det nye år.

Mary L. Jeffries, direktør i Polaroid skrev:
We expect to continue our operations as normal during the reorganization and are planning for new product launches in 2009.

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombudsmanden advarer mod brug af PayPal og lignende tjenester

- Via Forbrugerstyrelsen - , redigeret af Pernicious

Pengene er tabt, hvis du som forbruger har investeret i e-penge til brug for køb via PayPal – og varen eller ydelsen ikke bliver leveret. Det fastslår Østre Landsret i en principiel sag anlagt af en forbruger om retten til tilbageførsel af penge for ydelser købt på Internettet.

Forbrugeren havde med sit betalingskort købt ydelser i et spil på nettet via PayPal, men da han ikke fik leveret det, han mente, han havde betalt for, gik han til sit pengeinstitut, Nordea, for at få refunderet pengene, j.f. Forbrugerombundsmandens retningslinjer herfor, hvor en købssum kan anmodes om at blive tilbageført, såfremt den købte vare eller ydelse ikke leveres.

Nordea mente imidlertid ikke, at det var dem, der stod med problemet, eftersom manden, fra deres synspunkt, blot havde købt e-penge hos PayPal; e-penge han havde fået. Hvad han så senere havde brugt disse e-penge til at købe, var banken uvedkommende.

Forbrugeren havde først fået medhold i sin sag hos Pengeinstitutankenævnet, men da Nordea ikke valgte at følge dennes afgørelse, trak forbrugeren Nordea i landsretten. Hvor Finansrådet og PBS støttede Nordea, mens Forbrugerombudsmanden støttede den anklagende forbruger. Sagen endte som sagt til anklagedes fordel, hvorfor Forbrugerombundsmanden er kommet med følgende udtalelse til FPN.dk:

Forbrugerombundsmand, Henrik Øe, til FPN.dk skrev:
Landsretten har valgt at fortolke de forbrugerbeskyttende regler meget restriktivt. Med denne dom er alle betalinger med e-penge i dag helt usikre. Derfor advarer jeg forbrugerne mod at betale med e-penge

Økonomi- og Erhvervsministeriet har for nylig sendt et lovudkast i høring (om betalingstjenester), hvor det bl.a. foreslås at fastsætte lovregler om “charge-back”. Lovforslaget vil blive fremsat for Folketinget i slutningen af januar måned.