Gregory Brown arbejdede i 1970’erne for Disney som arkivassistent, hvor han skulle arkivere gamle breve og gulnede papirer som en del af et sommerferiejob. Gregory var på daværende tidspunkt forbløffet over, at brødrene Walter og Roy Disney havde så meget rod i papirerne.
I 1991 forsøgte Gregory sig som producer og ville sælge tegninger fra Disney-filmen “The Mad Doctor” tilbage fra 1933, eftersom Disney ikke havde fornyet deres copyright på denne. Han nåede dog aldrig at sælge noget, før Disney kontaktede ham, hvorpå en længere retssag begyndte.
I 1993, da Gregory var ved at være løbet tør for penge, skete der dog noget – Disney udgav nemlig nogle gamle Mickey Mouse-film på Laserdisc. I begyndelsen af filmen opdagede Gregory noget interessant, der kan betyde, at Disney måske slet ikke har rettighederne til musen. Det første billede i filmen har følgende tekst:
Steamboat Willie, 1928 skrev:
Disney Cartoons præsenterer en Mickey Mouse lydtegnefilm “Steamboat Willie”
En Walt Disney tegneserie
Af Ub Iwerks
Optaget med Powers Cinephone System
Copyright 1929
Billedet kan ses på
Wikipedia.
Det lille c eller copyright står ikke skrevet i forbindelse med hverken Disney eller Mickey Mouse, men står for sig selv på sidste linje, hvorfor det er umuligt at afklare, præcis hvilket af det ovenstående, Disney mener, de med deres “c” kan kræve copyright på.
Retssagen er senere blevet overtaget af andre, der har ment, at Gregory havde ret i sine antagelser, han blev desværre nødt til at stoppe på grund a økonomiske problemer i forbindelse med den langtrukne retssag.