Hos Stanford University foretog man i 1960’erne en mærkværdig undersøgelse, der senere er blevet kendt som The Marshmallow Test, skumfidustesten, som skal påvise effekten af menneskers evne til det såkaldte behovsudskydelse.
I undersøgelsen tog forskere ud til en amerikansk børnehave, hvor de lagde en skumfidus på et bord foran et barn på fire år. Forskerne fortalte nu barnet, at det kunne vælge at spise skumfidusen med det samme, eller vente 15 min. på at professoren foretog sig et ærinde, hvorefter barnet ville få to skumfiduser i stedet.
Resultatet delte børnene op i tre nogenlunde lige store grupper. I den første gruppe spiste barnet skumfidusen med det samme, i den næste prøvede barnet at vente, men måtte give op og i den sidste gruppe ventede børnene tålmodigt og fik to skumfiduser.
Allerede ti år efter kunne forskerne se tydelige ligheder mellem forsøgspersonernes valg som små og den retning, deres liv havde taget. De, der var gået i flæsket på skumfidusen med det samme, havde generelt lavt selvværd og sociale problemer, mens de, der ventede, var både socialt og fagligt stærke.
Nu har forsøgspersonerne rundet de 40 år, og tenderserne har vist sig at holde stik:
John Jonides, professor, Pennsylvania universitet skrev:
Den tredjedel af børnene, der ikke kunne foretage behovsudskydelse, har i dag i gennemsnit højere kropsvægt. Der er en øget forekomst af crackmisbrug, de er oftere skilte fra deres partnere, har dårligere betalte job og klarede sig også dårligere på universitetet.