Står man og mangler en julegave, der er lidt ud over det normale, så kan man tage et kig på den næsten magiske “Fly Stick” tryllestav, der kan få ting til at svæve.

Det er dog ikke alle ting, som den får til at svæve, faktisk er det kun nogle bånd lavet af materialet Mylar, det virker på, men det ser imponerende ud.

Mylar er et meget let plastikmateriale, der meget nemt påvirkes af statisk elektricitet, og det er dette, Fly Stick udnytter. Inde i staven findes en mini Van de Graaf-generator, som danner statisk elektricitet. Ved at bevæge staven rundt om Mylar-materialet, så kan man få det til at svæve.

Effekten er ganske overbevisende, og der følger tre forskellige figurer med med, der kan svæve 30-40 cm væk fra “tryllestaven”.

Hos Stanford University foretog man i 1960’erne en mærkværdig undersøgelse, der senere er blevet kendt som The Marshmallow Test, skumfidustesten, som skal påvise effekten af menneskers evne til det såkaldte behovsudskydelse.

I undersøgelsen tog forskere ud til en amerikansk børnehave, hvor de lagde en skumfidus på et bord foran et barn på fire år. Forskerne fortalte nu barnet, at det kunne vælge at spise skumfidusen med det samme, eller vente 15 min. på at professoren foretog sig et ærinde, hvorefter barnet ville få to skumfiduser i stedet.

Resultatet delte børnene op i tre nogenlunde lige store grupper. I den første gruppe spiste barnet skumfidusen med det samme, i den næste prøvede barnet at vente, men måtte give op og i den sidste gruppe ventede børnene tålmodigt og fik to skumfiduser.

Allerede ti år efter kunne forskerne se tydelige ligheder mellem forsøgspersonernes valg som små og den retning, deres liv havde taget. De, der var gået i flæsket på skumfidusen med det samme, havde generelt lavt selvværd og sociale problemer, mens de, der ventede, var både socialt og fagligt stærke.

Nu har forsøgspersonerne rundet de 40 år, og tenderserne har vist sig at holde stik:

John Jonides, professor, Pennsylvania universitet skrev:

Den tredjedel af børnene, der ikke kunne foretage behovsudskydelse, har i dag i gennemsnit højere kropsvægt. Der er en øget forekomst af crackmisbrug, de er oftere skilte fra deres partnere, har dårligere betalte job og klarede sig også dårligere på universitetet.

Nokia havde oprindeligt et mål om at opnå en tocifret andel af det japanske marked for mobiltelefoner, men i det sidste regnskabsår havde man kun 0,3 % af markedet. På verdensplan har Nokia 40 % af hele mobiltelefonmarkedet.

Som verdens 4. største land, hvad angår mobiltelefoni, er Japan ikke uinteressant for mange mobiltelefonselskaber verden over, men ingen har endnu slået igennem i Japan, der domineres fuldstændigt af japanske produkter. Omvendt er de japanske mobiltelefoner ikke særlig udbredte uden for Japan.

Dette skyldes primært, at man i Japan bruger sin mobiltelefon til mange andre ting, end hvad man er vant til de fleste andre steder. Bl.a. bruger japanerne meget deres mobiltelefon som elektronisk betalingsmiddel ligesom tv på mobiltelefon også er meget udbredt.

På grund af disse forhold og den nuværende finanskrise har Nokia besluttet sig for at trække sig ud af det japanske marked, bortset fra deres Vertu-linje af luksusmobiltelefoner, der er kendt for at koste op til 500.000 kroner per styk for en juvelbesat model.

Efter to dages forhandlinger er de ansvarlige ministre fra 18 medlemslande i Europa nu blevet enige om at afsætte 75 mia. kroner over de næste år til forskellige projekter inden for rumfart.

Med i budgettet er to store projekter, hvor det ene er den fortsatte deltagelse i den Internationale Rumstation; her er der afsat ca. 10,5 mia. kroner til drift over de næste fem år, med en option på yderligere 3 mia., hvis det skulle blive nødvendigt. Det andet projekt er ExoMars, hvor man planlægger at sende endnu en robot til Mars, som bl.a. får til opgave at bore sig to meter ned i overfladen for at lede efter spor af liv.

Der blev også sat penge af til at udvikle en kraftigere version af den nuværende Ariane-raket, et telekommunikationsprojekt og en forbedret udgave af ESAs Automated Transfer Vehicle (ATV). For ATV projektet blev der dog ikke afsat så mange penge, som ESA havde håbet på.

Efter at Østre Landsret tidligere på ugen stadfæstede Fogedrettens beslutning om, at Tele2 skal blokere adgangen til hjemmesiden The Pirate Bay (TPB) for sine kunder, så er direktøren for den internationale afdeling af IFPI, John Kennedy, kommet med en udmelding.

Ikke overraskende er han glad for udfaldet af appelsagen, som han mener, viser, at TPB er skyldige i at bidrage til ulovlig spredning af ophavsretsbeskyttet materiale.

Kennedy fortsætter med, at han håber, den danske dom vil være med til at danne præcedens i andre lande, således at internetudbydere indser, at de skal hjælpe til i kampen mod ulovlig kopiering.

John Kennedy, direktør, IFPI skrev:

This is a very important decision which sets a precedent for other countries and highlights the key role that ISPs should play in helping protect copyright online.

I går [url=spam-botnet-vaekket-til-live-igen]kunne vi her på newz.dk berette[/url], at botnettet Srizbi igen var vækket til live, efter det lykkedes folkene bag nettet at få etableret en række kontrol-servere i Estland.

Den sejr har nu vist sig at være kortvarig, idet serverne røg offline efter en aktion mod selskabet, der hostede serverne. Der er ikke mange detaljer om aktionen, men angiveligt nåede serverne kun at være online i 13 timer.

Ifølge Alex Lanstein fra sikkerhedsfirmaet FireEye, så er der p.t. kun en enkelt kontrolserver aktiv, og den står i Frankfurt. Når der alligevel er registreret en stigning i mængden af spam, så skyldes det reaktiveringen af et andet botnet ved navn Rustock, der også var blevet ramt af McColo-nedlukningen.

Med EU-kommisær Vivian Reding i spidsen er EU’s ministre for telekommunikation blevet enige om, at priserne for sms og datatrafik i EU skal reguleres.

Regulering vil efter planen træde i kraft den 1. juli 2009 og betyder, at afsendelsen af en sms, når der roames, maksimalt må koste 0,11 euro. Tilsvarende må teleselskaberne kun opkræve 1 euro af hinanden for 1 MB datatrafik.

Reguleringen skal stadig godkendes af Europaparlamentet, men det anses som en formsag. Reding er glad for den nye aftale, der tidligere har kæmpet forbrugernes kamp for retfærdige priser på teleområdet i Europa.

It- og Telestyrelsen har netop frigivet den første halvårsrapport for 2008 over det danske marked for 3G-mobiltelefoni og trådløst bredbånd. Her viser det sig, at 3 har mistet markedsandele, men stadig sidder solidt på førstepladsen.

Hos 3 overrasker resultatet i rapporten ikke, direktør Morten Christiansen er klar over, at konkurrencen er blevet meget hårdere det seneste år, men ser det ikke kun som en skidt ting.

Den massive mængde reklame for mobilt bredbånd, som konkurrenterne ofrer penge på, kommer også 3 til gode, hvilket de kan se på deres salg, som er i kraftig vækst inden for området.

Ifølge rapporten, som for første gang har opdelt 3G-markedet i to dele, en for ren datatrafik og en for data og tale, så sidder 3 på ca. 50 % af markedet på begge områder.

I en undersøgelse foretaget af det amerikanske firma Leichtman Research Group viser det sig, at næsten en femtedel af amerikanere ikke kan se forskel på om en tv-udsendelse vises i HD eller ej.

Undersøgelsen bygger på svar fra 1.302 husholdninger i USA, og blandt de, der har et HDTV, troede 18 %, at de så en udsendelse i HD, når de rent faktisk så det i standardopløsning (SD).

En af årsagerne til resultatet menes at stamme fra den generelle forvirring, der eksisterer på HD-markdet, hvor det vrimler med begreber, som er nye for folk. det er begreber som HD, SD, 480p, 720p, 1080p, 1080i, HDMI, Full HD osv.

En anden faktor kan være, at nogle HD-kanaler i USA bliver udsendt meget hårdt komprimeret, hvorfor kvaliteten ikke adskiller sig markant fra SD.

I Norge indfører Telenor fra d. 15. december en ny funktionalitet for deres kunder – mulighed for at spærre for sms’er fra bestemte numre.

Funktionen er indført i samarbejde med Røde Kors og Barnevakten, da mere end hver tiende nordmand under 18 år har oplevet at blive mobbet via sms’er. På Telenors hjemmeside er der mulighed for selv at administrere listen over numre, man ikke ønsker at modtage sms’er fra.

I Danmark mener Telenor-selskabet Sonofon, at det er et brandgodt initiativ mod mobning, og at det er noget, de kraftigt vil overveje at indføre i Danmark.

Hos Telekommunikationsindustrien er meldingen dog knap så positiv:

Ib Tolstrup, direktør, Telekommunikationsindustrien skrev:

Vi vil hellere give guleroden end stokken i sager, der drejer sig om mobning. Vi vil hellere vejlede i den gode brug af mobiltelefonen frem for at spærre for numre

Telenors løsning i Norge tillader p.t. kun for spærring af sms’er, både telefonopkald og mms’er kan stadig gå igennem til kundens telefon.