Statens Serum Instititut undersøgte for to år siden et sygdomstilfælde hos en 7-årig pige, der var blevet ramt af en bakterieinfektion på knoglerne. Hvad der skulle have været en rutinesag, blev til opdagelsen af en ny bakterie.

Pigens knogler var blevet inficeret med en bakterie i mykobakterie-familien, men forskerne kunne ikke bestemme den præcise udgave, DNA fra bakterien matchede ikke nogen kendt mykobakterie.

Konklusionen var, at forskerne stod over for en ny mykobakterie, hvorfor det også var nødvendigt at give den et navn. Da den 7-årige pige kom fra Århus, blev det valgt at kalde bakterien Arosiense, der er latin for Århus.

Den nye bakterie er normalt ikke farlig for mennesker. Ifølge afdelingslæge Didi Bang fra Statens Serum Institut, så blev pigen kun syg af bakterien, fordi hun lider af en defekt i sit immunforsvar.

Den 4. december vil firmaet Ricoh tænde et nyt reklameskilt på det meget berømte Times Square i New York. Det er der ikke så meget usædvanligt i, der er allerede mange reklameskilte på den adresse, det unikke ved Ricohs skilt er, at det producerer sin egen energi.

Når skiltet skal lyse op om natten, så får det sin strøm fra 16 vindturbiner og 64 solpaneler. Det er vindkraften, der skal levere den største mængde energi, helt op til 90 %. Kun 10 % af skiltets energiforbrug vil blive leveret af solpanelerne.

Vindturbinerne og solpanelerne afgiver deres energi til et batterisystem, der, fuldt opladet, kan levere strøm nok til fire dages drift. Ricoh er godt klar over, at der kan komme perioder, hvor der ikke er strøm nok, og skiltet derfor i kortere perioder kan være uden belysning.

Ricoh forventer at anvendelsen af de vedvarende energikilder vil spare 18 tons CO2 om året for skiltet.

De sidste par år har astronauterne om bord på den internationale rumstation ISS haft problemer med rumstationens solpaneler. På turen omkring jorden har panelerne ikke kunnet dreje ordenligt mod solen, hvilket har resulteret i, at rumstationen ikke har fået tilført mest mulig energi fra solens stråler.

Ved en rumvandring skulle de to astronauter, Heidemarie Stefanyshyn-Piper og Stephen Bowen, prøve at reparere problemet ved at tilføre fedt til de bevægelige dele. Det menes, at panelerne ikke kunne dreje ordenligt, da delene gned mod hinanden og gav forhøjet modstand.

Da Stefanyshyn-Piper skulle til at påbegynde arbejdet eksploderede hendes fedtpistol i hånden på hende, hvilket resulterede i, at der kom fedt ud på hendes rumdragt. Da hun ville tørre sit visir af, mistede hun grebet omkring sin taske med værktøj, som så svævede væk fra rumstationen.

Tasken med værktøj er noget af det største, en astronaut endnu har tabt under en rumvandring. Dette kom dog ikke til at påvirke rumvandringen yderligere, men reparationen af solpanelerne vil dog komme til at foregå på et senere tidspunkt.

Stefanyshyn-Piper ankom til rumstationen ISS, sammen med seks andre astronauter, ombord på rumfærgen Endavour. De ankom i lørdags og forventes tilbage senere i november i år.

Den 20. november 1998 blev den første del af International Space Station (ISS) sendt op af Rusland med en raket fra Kasakhstan, to uger senere fulgte den næste del sendt op af amerikanerne. Den Internationale Rumstation kan derfor nu fejre sin 10 års fødselsdag.

Rumstationens fødsel blev oprindelig forsinket på grund af økonomien i Rusland, og den senere udbygning blev yderligere forsinket med et par år på grund af rumfærgen Columbias forlis i 2003. Alle disse forsinkelser betyder, at rumstationen stadig ikke er komplet, hvilket NASA først forventer vil ske i 2010.

Den Internationale Rumstation er netop blevet udbygget med endnu et modul, der bringer mandskabskapaciteten op på seks personer fra de tidligere tre. De første to år af rumstationens levetid var der slet ingen bemanding.

Det anslås, at ISS-projektet vil have kostet alle de deltagende lande godt $100 milliarder, når rumstationen står færdig. NASA er ikke helt enige i dette tal, men mener, at deres andel vil udgøre $44 milliarder.

Det er ikke længe siden, mars-sonden Phoenix en gang for alle kunne konstatere, at der findes vandis på overfladen af Mars. Opdagelse blev gjort i nærheden af Mars’ nordpol, hvor man var sikker på, at der er is.

Nu har rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) via dens indbyggede radar opdaget nye enorme mængder af is. Der er tale om gletsjere, som befinder sig umiddelbart under overfladen i området Hellasbassinet, hvilket er markant længere væk fra polerne, end hvor man hidtil troede, det var muligt at finde is.

Ud fra MRO’s radarbilleder kan forskerne hos NASA konstatere, at der befinder sig kilometerlange gletsjere i området med en tykkelse på op til næsten en kilometer.

Opdagelsen har stor betydningen ikke blot videnskabeligt, men også for planlægningen af en kommende bemandet marsmission.

AMD er på vej med deres nye 45 nm Deneb-baserede Phenom II-processor, og i den forbindelse har de fremvist en udgave, der arbejdede ved over 6 GHz.

Der er desværre ikke tale om ny effektiv model, men derimod om en CPU, der er blevet kraftig overclocket og i den forbindelse kraftigt kølet ned.

Ved AMD’s demonstration kølede de processoren ned med flydende kvælstof, hvilket tillod overclockerne at presse det yderste ud af den. Den maksimale hastighed skulle være nået ved 6,3 GHz, over dobbelt så meget som processorens normale arbejdsfrekvens. Hastigheden er dog endnu ikke blevet bekræftet af AMD.

Med almindelig luftkøling er det lykkedes andre at nå op på lige over 4 GHz, og ved at anvende tøris er man nået op på over 5 GHz.

Det er efterhånden længe siden, Google introducerede iGoogle, hvor man kan tilpasse Googles søgeside til sine egne behov. Det kan være udvalgte RSS-feeds, temaer og andet.

Nu udvider Google mulighederne i iGoogle ved at indføre, hvad de kalder SearchWiki. Det er en funktion, som gør det muligt at ændre på ens søgeresultat, så det passer til ens egne ønsker.

Ud over at kunne bestemme rækkefølgen af søgeresultaterne, er det også muligt at tilføje kommentarer til dem. De personlige ændringer vil kun blive vist, når man er logget på sin Google-konto. Det er også muligt at se, om andre har kommenteret et søgeresultat.

Det er endnu ikke alle brugere, der har fået funktionen; hvornår, det vil ske, er ikke oplyst.

Det ser ud til, at der er kamp om at have den hurtigste SSD på markedet. Senest var det Intel, der lancerede en SSD med en læsehastighed på 250 MB/sek og en skrivehastighed på 70 eller 170 MB/sek., afhængig af model. Nu har Samsung annonceret en ny 256 GB SD med en skrivehastighed på hele 200 MB/sek.

Til forskel fra Intels hurtigste SSD, deres X-25E på 32 GB, så anvender Samsung ikke den dyre SLC-hukommelse (Single Level Cell), men den billigere MLC-hukommelse (Multi Level Cell), der ellers skulle være langsommere. Lidt langsommere er den dog også, den kan “kun” læse med 220 MB/sek. mod Intels 250 MB/sek.

Der er ikke oplyst andre data om Samsungs nye SSD, f.eks. om hvor mange IOPS den kan udføre, hvilket er en vigtig parameter ved læsning af f.eks. mange små filer, et område hvor Intel kan fremvise gode resultater.

Det er ligeledes ikke oplyst, hvornår den nye SSD kommer på markedet og til hvilken pris.

En af de helt store navne inden for astronomi og videnskab samt religionskritik, Nicolas Copernicus, har længe haft en ukendt gravplads, men nu har man endelig fundet den.

Den findes i Frombork Katedral i den nordlige del af Polen. Man har konkluderet, at det er hans grav ud fra en tand, man har fundet i katedralen, samt hårstrå, man har vidst, tilhørte Copernicus. Gensekvenserne fra tanden og håret blev sammenlignet, og Maria Allen fra universitet i Uppsala, Sverige kan konstatere, at de er ens.

Copernicus er kendt som den mand, der først påstod, at Jorden ikke var universets centrum, men at solen i stedet var. Dette, og hvordan Jorden drejede omkring Solen, kunne man læse om tilbage i 1543 i bogen kaldet De Revolutionibus Orbium Coelestium, som blev udgivet kort før hans død.

Det er f.eks. fra denne bog, man kunne læse, at Jorden kørte én gang rundt om sig selv på en dag og Jorden rundt om solen på ét år.

Med fundet af graven er en efterhånden 200 år gammel eftersøgning nu endelig afsluttet.

Man ved, at når antistof møder almindeligt stof, så tilintetgør de hinanden i en kraftig energiudvikling, der består af flere typer energirige partikler. Denne egenskab vil et hold forskere fra flere forskellige lande, heriblandt Danmark, nu forsøge at udnytte i behandling af kræft.

Idéen er at skabe antiprotoner, der skal skydes ind i kræftsvulsten, hvor de møder svulstens protoner. Den efterfølgende energiudladning skal så være stor nok til, at den kan dræbe kræftcellerne.

En af opgaverne i projektet er at bestemme hastigheden, hvormed antiprotonerne skal ramme kræftcellerne. “Skydes” der med en for høj hastighed, så vil antiprotonerne blot passere cellerne uden at ramme noget som helst.

Sammenstødet mellem protoner og antiprotoner i cellen vil typisk ske i iltatom-kerner, der derved frigiver en iltion. Iltionen, der er elektrisk ladet, vil stryge igennem kræftcellen og ødelægge dets arveanlæg, så cellen ikke længere kan reparere eller reproducere sig selv.

Foreløbige test viser, at antiprotonbehandling er otte gange så effektiv til at dræbe kræftceller end almindelig strålebehandling ved samme strålingsniveau. Dog forventer forskerne først, at egentlige behandlingsapperater vil være klar om 10 til 15 år, og sandsynligvis til en meget højere pris end nuværende udstyr.

Yderligere informationer om brug af antiprotoner til kræftbehandling kan læses her.