Scott Hanselman fra Microsoft har kigget i koden fra Chrome og har gjort to opdagelser. Den ene er, at Google har anvendt Microsofts Windows Template Library (WTL), den anden, at de tilsyneladende har de-assembleret dele af koden for Windows-kernen.
Anvendelsen af WTL er der intet underligt i, det er kode som Microsoft frigav som open source tilbage i 2004, men at de har pillet dele af Windows-kernen fra hinanden overrasker lidt.
Googles udviklere har anvendt en metode, der ikke er understøttet af Microsoft, men Hanselman er ikke skuffet over, at Google har gjort det, idet det er sket for at højne sikkerheden i browseren.
Beviset for det er, ifølge Hanselman, denne kommentar fra kildekoden:
“// Completely undocumented from Microsoft. You can find this information by
// disassembling Vista’s SP1 kernel32.dll with your favorite disassembler.
enum PROCESS_INFORMATION_CLASS {
ProcessExecuteFlags = 0x22,
}”