Intel har endnu en gang introduceret en række nye processorer på markedet, denne gang flere nye i Core 2-serien og to nye Xeon CPU’er.
I Core 2-serien er der kommet både nye quad- og dual-kerne-processorer. I quad-kerne-serien finder man Core 2 Quad Q9650, der henvender sig til entusiaster, med en hastighed på 3 GHz og 12 MB L2-cache til en pris på 530 dollars (ved 1.000 stk.). Noget billigere, 266 dollars, er Q9400, der har 6 MB L2-cache og arbejder ved 2,66 GHz.
Det er også blevet til to dual-kerne-processorer, hvor den kraftigste hedder Core 2 Duo E8600, den har 6 MB L2 cache og arbejder ved 3,3 GHz, hvilket gør den til den hurtigste Core 2 Duo-processor på markedet til en pris på $266. E7300 er navnet på lillebroderen, der blot har 3 MB L2 cache og arbejder ved 2,66 GHz, men kun koster det halve, $133.
I Xeon-serien er der kommet modellerne X3360 og X3330, som arbejder ved henholdsvis 3 GHz og 2,66 GHz til en pris på $530 for X3360 og $266 for X3330.
Med introduktionen af de nye processorer så har nogle af de eksisterende fået sat prisen ned. Således koster en Core 2 Quad Q9550 nu $316 mod før $530, og en Xeon X3360 er også faldet til $316 fra $530.