Det vakte megen opsigt, da Politiken for knap et par uger siden kunne bringe en nyhed om, at det på en sikkerhedskonference i Dubai var blevet vist, hvordan man med forholdsvis billigt udstyr kunne aflytte telefoner på GSM-netværket. En uges tid senere kunne både ITEK og IT- og Telestyrelsen afvise dette, hvor sidstnævnte mente, at Politikens historie intet havde med virkeligheden at gøre, og at historien var fis i en hornlygte. ITEK kom desuden frem til, at demonstrationen af aflytningen aldrig havde fundet sted til sikkerhedsmessen.

Det har læsernes redaktør, Henrik Kaufholz, på Politiken fulgt op på, eftersom det bl.a. er hans job uafhængigt af den øvrige redaktion at garantere korrektheden af den journalistik, avisen bringer.

Han er kommet frem til, at der rigtig nok var nogle fejl i artiklen, bl.a. prisen på “få tusinde kroner”. Men selve demonstrationen havde altså fundet sted, og forsøget kunne altså lade sig gøre i virkeligheden.

Det største men var, at det krævede nogle specielle processorer til dekrypteringen, som folkene bag demonstrationen, Steve Muller og David Hulton, havde fået lavet specielt hertil. En bærbar computer var altså ikke udstyr nok, som artiklen ellers antydede.

Før i tiden har Boeing eksperimenteret med luft-til-luft lasersystemer, designet til at nedskyde f.eks SCUD-missiler, men nu har Boeing taget konceptet et skridt videre gennem udvikling og test af en luft-til-jord laser.

Fordelen ved denne kemiske laser er, at den er yderst præcis, og der sker minimal skade på området ved siden af målet. Der er derfor tale om et våben velegnet til støtte under bykampe, et område hvor USA’s nuværende løsning, AC-130 Gunship, ikke er specielt velegnet.

Laseren (ATL – Advanced Tactical Laser) er stadig under udvikling, men alle tests er indtil videre forløbet succesfuldt. Der er ikke oplyst noget tidsestimat for, hvornår det amerikanske militær evt. vil anvende flyet.

Nvidia vil gerne promovere deres udviklingsværktøj, CUDA, til deres grafikprocessorer, så de har i den forbindelse arrangeret en konkurrence. Formålet er simpelt – lav den hurtigste MP3-encoder.

Nvidia stiller en modificeret udgave af LAME til rådighed, som deltagerne så kan tage udgangspunkt i. Udviklingen af softwaren skal ske med CUDA-udviklingsmiljøet og skal resultere i en hastighedsforbedring.

Ønsker man at deltage, så skal man desværre bo i USA eller Canada, ligesom man skal være over 18 år gammel. Den sidste chance for at indsende sit program er den 25 juli. Vinderen modtager 5.000 dollars.

I Washington, USA er der netop faldet afgørelse i en sag, omhandlende retten til at videresælge brugt software.

Sagen er udsprunget af Timothy Vernor, en internetsælger, der tager rundt til loppemarkeder, garagesalg og lignende, hvor han køber alt fra brugte tegneseriehæfter og samlerobjekter til computerspil og -programmer. Tingene sælger han så igen videre på eBay, men da det kom Autodesk, firmaet bag AutoCAD, for øre, at deres program blev videresolgt i brugte udgaver på nettet, indgav de klager over krænkelse af deres copyright i henhold til Digital Millenium Copyright Act.

På trods af at Vernor hver gang, der kom en klage, svarede igen ved at indgive en mod-klage, hvor han forklarede, at det var legitim software, han solgte, og ikke piratkopier, så valgte eBay efter femte klage at spærre hans konto i en måned.

Vernor kontaktede et advokatselskab, Public Citizen, der specialiserer sig i at kæmpe for bl.a. forbrugerrettigheder. De sendte sagen til statsretten, med det argument, at Vernor er dækket under den såkaldte first-sale doctrine, der fratager copyrightholderen retten over ejerskabet af en lovlig kopi af materialet, så snart det er blevet solgt.

Autodesk mener dog, at de blot har solgt en licens af programmet, og ikke selve programmet, hvorfor first-sale doctrine ikke er gyldigt. Autodesks egne licensbetingelser foreskriver desuden, at videresalg ikke er tilladt. Vernors advokater svarede derfor tilbage med, at alt i handlen peger på, at det er selve produktet, de har solgt, og ikke en licensaftale, og pointerede endvidere, at hvis man går ind på Autodesks hjemmeside, så står der kun “purchase” og “buy now” ved alle produkterne, ikke “license”. På samme måde kan en forhandler af AutoCAD, CDW, også tilbyde, at man både kan købe og licensere produktet.

Dommeren valgte at lade sagen falde til fordel for Vernor, i henhold til en tidligere dom i 1977 omkring salg af brugte videofilm. Hvis sagen bliver anket, havner den i distriktsretten, der tidligere har vist sig positivt stemt over for at dømme til fordel for licenshandel.

Ifølge hjemmesiden Digitimes, der plejer at have fingeren på pulsen, hvad angår markedet for fladskærme, så overvejer Philips at stoppe med produktionen af plasmaskærme.

Ifølge Funai, der anvender Philips’ plasmapaneler, så vil hverken Funai eller Philips udvikle yderligere plasmaskærme efter udgangen af 2008, hvilket vil betyde, at det er slut med salget i 2009.

Til trods for at salget af plasmaskærme er stigende, så overgås det langt af salget af LCD-tv. Således forventes det, at der bliver solgt 100 millioner LCD-tv i år mod kun 13 millioner plasmaskærme.

Langt de fleste e-mails fra Europa til f.eks. Asien eller Sydamerika ryger igennem knudepunkter placeret i USA, ligesom e-mails og transaktioner imellem europæerne indbyrdes også i stigende grad tager turen over Atlanten og tilbage igen. Det giver den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, muligheden for at læse dem igennem, og det endda helt lovligt.

I EU, og dermed Danmark, er vi beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention, der ikke tillader myndighederne at snage i personlige korrespondancer uden en dommerkendelse. En tilsvarende lov eksisterer også i USA, men ligesom den europæiske lov kun gælder for europæere, så gælder den amerikanske lov kun for amerikanerne, og der er derfor ingen lov, der beskytter europæerne, når deres data rammer de amerikanske knudepunkter.

ACLU, American Civil Liberties Union, har nu bragt sagen op for en arbejdsgruppe i EU, dannet af de enkelte landes datatilsyn, som vil tage sagen op. ACLU kritiserer desuden telebranchen for ikke at oplyse kunderne om denne risiko.

Ib Tolstrup, Direktør i Telekommunikationsindustrien skrev:

[…] vi vil ikke advare mod en mulig risiko. Det er jo ikke sikkert, at en email bliver sendt via USA, hvis den skal til udlandet […] ingen kender omfanget af emails, der ryger gennem USA

Sydafrika klager nu over, at OOXML er blevet godkendt som ISO-standard. Sydafrika bliver hermed det første land, der klager inden for de 60 dage, hvor man kan gøre det.

Bekymringe går især på den måde, som formatet er blevet godkendt på:

skrev:

“In addtion, South Africa wishes to register its deep concern over the increasing tendency of international organizations to use the JTC 1 processes to circumvent the consensus-building process that is the cornerstone of the success and international acceptance of the ISO and IEC standards. The ability of large multi-national organization to influence many national bodies, with the resultant block-voting over-riding legitimate issues raised by other countries, is also of concern.”

Just-Eat.dk har lavet en liste over de mest bestilte pizzaer fra deres mange tilknyttede pizzeriaer. Der bliver bestilt omkring 500.000 pizzaer om måneden gennem Just-Eat, og i 2007 samlet blev der solgt omkring 6 millioner hvide kasser med italiensk fastfood.

Top 5 mest solgte pizzaer i Danmark i 2007:
[list=1]
[list]
[li]Hawaii[/li]
[li]Pepperoni[/li]
[li]Vesuvio[/li]
[li]Margherita[/li]
[li]Calzone[/li]
[/list]
Da listerne også er gjort op for Danmarks tre største byer, ud over den på landsplan, kan man bl.a. se, at århusianerne er særligt glade for kød. Se disse lister på kildesiden.

Facebook introducerede for nyligt en intern chat-funktion på deres side. Udviklerne har nu offentligtgjort, at denne chat i nærmeste fremtid vil understøtte XMPP/Jabber-protokollen.

XMPP er den mest udbredte open-source IM-protokol og benyttes bl.a. af Jabber og Google Talk.

Der er ikke nævnt nogen tidsplan for, hvornår implementeringen af protokollen vil ske.

Tilbage i januar 2007 blev en 42-årig dansker idømt 6½ års fængsel i Grækenland for at have snydt sig til 18.000 euro ved via nettet at bryde ind på flere bankkonti og overføre penge til sig selv.

Manden blev sidenhen udleveret til Danmark, og her håbede han på, at dommen kunne ændres til en mildere straf på kun 2-3 år, en vurdering som kom fra embedsmænd hos Justitsministeriet.

Nu har en dansk domstol behandlet sagen, og det faldt ikke ud til den anklagedes fordel. Både retten i Odense og Landsretten fastholdte den græske straf på 6½ års fængsel.