mboost-dp1

Microsoft

Microsoft lancerer WorldWide Telescope

- Via Slashdot - , redigeret af Emil , indsendt af .dot

Microsoft havde i forgårs muligheden for at lancere deres nyeste applikation – “WorldWide Telescope”. Denne har til formål at samle billeder sammen, taget af “Hubble Space Telescope”, “Chandra X-Ray Observatory Center” og “Sloan Digital Sky Survey” til én stor oplevelse for Windows-brugere.

Med WorldWide Telescope er det muligt at tage en guidet tur ud i rummet for at se på seværdighederne; denne mulighed er udviklet af et hold astronomer og akademikere.

Hvis man ønsker at kigge nærmere på projektet, kan man tage et smut forbi deres hjemmeside.

Dansk Standard

Århus klager over OOXML-beslutning hos Dansk Standard

- Via Computerworld DK - , redigeret af MiniatureZeus

Da Dansk Standard valgte at anbefale et ja, til at Microsofts OOXML-format kunne blive en ISO-standard, solgte de skindet inden bjørnen var skudt.

Det er i hvert fald holdningen hos Jens Kjellerup hos Århus Kommune, der var en af deltagerne i den tekniske gruppe, Dansk Standard nedsatte for at få hjælp til vurderingen af formatet.

Kjellerup mener, at det er underligt, at Dansk Standard kan stemme for, at et format kan blive en standard, når formatet ikke er komplet beskrevet.

Jens Kjellerup til Computerworld skrev:
Det er jo mærkeligt, at man stemmer ja til en standard, som stadig kunne være fyldt med fejl og mangler. Der kan i princippet stå, at månen er en grøn ost i standarden, og det har man stemt ja til.

Århus Kommune ønsker med klagen, at DS’ ja-stemme skal ændres.

Microsoft

Ny forskning: Chatsprog er ikke skadeligt

- Via Ars Technica - , redigeret af Emil , indsendt af sønderby

Blandt unge er det meget populært at skrive ord på en anden måde, end de normalt skrives, ligesom forkortelser også anvendes i stor stil. Det har fået flere til at frygte, at det såkaldte chatsprog vil ødelægge de unges sproglige færdigheder.

Den frygt ser dog ud til at være ubegrundet, idet en undersøgelse foretaget i England blandt 15-20 årige ikke har registreret nogen negativ effekt af chatsprog. Forskerne bag undersøgelsen kiggede på én million ord fra IM-kommunikation (Messenger m.fl.) og sammenlignede dem med talte ord.

Resultatet var, at sproget ikke er ret meget anderledes, og at brugen af forkortelser i gennemsnit kun udgør 2,4 % af en IM-kommunikation. Der var dog en tendens til at de yngre personer i undersøgelsen anvendte forkortelser mere end de ældre.

Amazon

Amazon har store forventninger til Kindle

- Via TechCrunch - , redigeret af Emil , indsendt af sønderby

I efteråret 2007 lancerede Amazon produktet “Kindle”, der er en elektronisk bog baseret på e-ink-teknologien, som brugere kan anvende til at læse bøger, blade, magasiner og aviser på.

Salget af den elektroniske bog går over al forventning, hvilket kan hænge sammen med det meget store udbud af materiale, Amazon har tilgængeligt – p.t. 120.000 publikationer.

Allerede om 2 år forventer Amazon at omsætte for op til 750 millioner dollars på Kindle, eller ca. 3,6 milliarder kroner. Holder tallene, så vil det være en stærk fremgang for e-bogsmarkedet.

Hi3G - 3 Danmark

3 lancerer 21MBit/s i 2008

- Via mobil.nu - , redigeret af Pernicious

I forbindelse med at konkurrenterne på mobilt bredbånd strømmer til, lægger teleselskabet 3 sig igen foran de andre med, i første omgang, at lancere 14,4Mbit og senere i år op til hele 21Mbit/s (teoretisk).

Pressechef Stine Green Poulsen forklarer, at “der er tale om kapacitetsforbedring, som vil give brugerne en endnu bedre oplevelse”.

3 har i forvejen det bedst udbyggede 3G netværk i Danmark, og tilbyder p.t. op til 7,2Mbit/s, dobbelt så hurtigt som konkurrenterne.

Intel

Asus vil anvende Linux Splashtop på alle bundkort

- Via engadget - , redigeret af Emil

I oktober sidste år lancerede Asus et bundkort, der som noget nyt indeholdte en integreret mini linux-distribution, Splashtop. Ved at starte op i Splashtop, så er det muligt på få sekunder at få adgang til en browser, Skype og et par andre applikationer.

Hidtil har det kun været på udvalgte bundkort, man kunne finde Splashtop, men det vil ændre sig nu, idet Asus vil begynde at integrere det på alle deres bundkort.

Asus er en af verdens største producenter af bundkort og laver således over en million om måneden. Splashtop-funktionen hedder hos Asus “Express Gate”.

No Thumbnail

Silverlight til Linux er klar

- Via Liveside - , redigeret af Emil

I et stykke tid har Mono, i samarbejde med Microsoft, arbejdet på at få en implementering af Silverlight klar til Linux/Unix; det er nu sket med udgivelsen af Moonlight.

Silverlight er Microsofts modsvar til Flash, som de håber, vil kunne få en del af det marked, Adobe sidder tungt på nu. Linux-versionen af Silverlight er klar for både v1.0 og 2.0 af Silverlight.

Der er stadig tale om tidlige versioner, men har man lyst at prøve, så kan de hentes her.

newz.dk

Online-handel er en svær nød at knække for danske virksomhedder

- Via Computerworld DK - , redigeret af Emil , indsendt af .dot

Danskerne er vilde med at handle på nettet, hvorfor det også er fristende for mange virksomheder at kaste sig ud i online-handel, men der er ikke altid lige nemt.

En undersøgelse lavet af konsulenthuset Mercuri International omkring dansk e-handel viser, at mange danske virksomheder ikke ved, hvordan de skal gribe sagen an.

De fleste virksomheder ser internettet som en vigtig salgskanal og vil meget gerne fokusere på det, men der sker bare ikke rigtig noget.

Henrik Ehlers, Mercuri International til Computerworld skrev:
Danske virksomheder ved godt, at online salget bliver en af de vigtigste salgskanaler i fremtiden, og at der er masser af penge at tjene. [..] Alligevel kan man have fornemmelsen af, at mange af dem sidder med hænderne i skødet og er glade for at konkurrenten ikke er gået i gang endnu.

Hi3G - 3 Danmark

3 sænker priserne for datatrafik i udlandet

- Via 3 - , redigeret af Emil

Teleselskabet 3 har nu ensrettet datapriserne i udlandet, så det er nemmere for kunderne at overskue.

Fra og med i dag sænker de deres datapriser i udlandet med op til 80 %. Prisnedsættelsen dækker 25 europæiske lande, så det nu koster 20 kr./MB overalt (inkl. moms) mod før op til 100 kr./MB.

Sverige er dog en undtagelse, idet 3 Danmark har en særlig aftale med søsterselskabet i nabolandet. Det betyder, at når man bruger 3’s net i Sverige, er det stadig til samme priser som i Danmark.

I følgende lande sættes prisen ned fra 100kr./MB til 20kr./MB: Belgien – Bulgarien – Cypern – Tjekkiet – Estland – Frankrig – Tyskland – Grækenland – Ungarn – Letland – Liechtenstein – Litauen – Luxemburg -Malta – Holland – Polen – Portugal – Rumænien – Slovakiet – Slovenien – Spanien – Færøerne – Finland – Island – Norge.

e-handelsfonden

Salgsbutikken.dk dropper også e-mærket

- Via crn.dk - , redigeret af Emil

I forlængelse af Getmores udmelding om at de vil droppe e-mærket, så vælger Salgsbutikken.dk nu også at droppe det.

Ifølge indehaveren af salgsbutikken.dk, Thomas Schaltz, så sker det pga. tekniske forhindringer. E-handelsfonden kræver, at kunden hele tiden kan se sin adresse sammen med bestillingen indtil en opsamlingsside kommer frem. Det lever Salgsbutikken.dk ikke op til, og det vil kræve en investering på 40-70.000 kroner i et nyt system for at kunne opfylde kravet, penge Schaltz ikke agter at bruge.

Thomas Schaltz til CRN skrev:
Vi efterlever købelovens bestemmelser og strækker os rimelig langt for at hjælpe vores kunder mod producenterne og værkstederne, når tingene tager lidt for lang tid. Jeg kan sagtens leve uden ‘et blåt øje’.