mboost-dp1

ASUSTeK Computer Inc.

ASUS Eee Box på vej

- Via Vr-zone - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af cjoey

For et par måneder siden kom det første gang frem, at ASUS muligvis ville lave en stationær udgave af deres meget populære bærbare computer Eee pc.

Nu er der kommet flere oplysninger, der indbefatter specifikationer og et billede af computeren, der mest af alt ligner en Wii. Systemet skulle hedde Asus Eee Box B202, og være baseret på en Intel Atom processor, have 1GB DDR2 RAM, en 80 GB harddisk og Linux som operativsystem.

Indtil videre er der ikke kommet indikationer på en pris fra ASUS, men de forventes at afsløre Box’en officielt i juni måned til Computex messen. De lækkede billeder kan ses ved at følge linket til kilden, men der er ikke nogen garanti for at billederne er ægte, eller af det endelige produkt.

SXC - christgr

Mobilen er vigtigere end pung og nøgler

- Via Reuters - , redigeret af Pernicious , indsendt af Avenger-

Mere end en tredjedel ville vælge deres mobiltelefon over pung, nøgler, bærbar og mp3-afspiller, hvis de skulle forlade hjemmet i 24 timer og kun måtte medbringe én ting. Det viser en ny undersøgelse.

Undersøgelsen, der er foretaget af IDC, viser at 38 pct. af de 2.367 anspurgte fra 17 lande, ville vælge mobilen. Mindre end 30 pct. valgte pungen som det vigtigste.

Nortel, der er Nordamerikas største producent af telefontilbehør og betaler af undersøgelsen, ønskede desuden at finde ud af hvor mange arbejdere rundt omkring i verden, der kunne beskrives som hyperconnected; personer der har taget enheder som bærbare og mobiltelefoner til sig, samt bruger ting som e-mail og socialenetværkssider som Facebook.

Svaret var 16 pct. og det vokser. Landet med de fleste hyperconnected var Kina. Canada og Forenede Arabiske Emirater havde de færreste, af de 17 lande i undersøgelsen.

Undersøgelsen forudser at 40 pct. vil være hyperconnected om 5 år.

Google

Google Maps med Wikipedia-artikler og billeder

- Via TechCrunch - , redigeret af Pernicious , indsendt af sønderby

Hvis du kigger på Google Maps, vil du måske bemærke at der er kommet en ny “Mere”-knap, der gør det muligt at tilføje ekstra indhold på kortet.

Der er pt. to nye tiltag nemlig at Wikipedia-artikler og photos fra Panoramio, der er geo-tagged, kan vises på kortet, så man får et bedre indblik i området man kigger på.

Du kan eksempelvis prøve at kigge på kortet over Århus Universitet, hvor du vil finde et Wikipedia-logo, der giver mere info hvis der klikkes på det, og photos fra området.

Flickr - beggs

Katastrofe i Kina udnyttes af fupmagere

- Via Presswire - , redigeret af The-Lone-Gunman

Ikke lang tid efter at nyheden om at Kina var blevet ramt af et jordskælv, der har drabt mange tusinde mennesker, så er de første fupmagere i gang med at udnytte tragedien.

Fupmagerne opretter ganske enkelt en eller flere bankkonti, hvorefter de sender en masse mails rundt (spam), hvor de opfordrer folk til at donere penge til ofrerne for katastrofen.

Det er set mange gange tidligere, at katastrofer og menneskelige tragedier, som af samme årsag opnår verdensomspændende presseomtale, misbruges til at lokke almindelige brugere til at åbne skadelig kode, eller klikke på links i spam-mail.

Et godt formål ved første øjekast, men pengene lander i hænderne på de forkerte, som altså udnytter tragedien til egen økonomisk vinding.

Samsung

Samsung snart klar med ny LCD-teknologi

- Via Akihabara news - , redigeret af The-Lone-Gunman

Samsung, der er en af verdens førende producenter af LCD-paneler, vil til dette års SID 2008, der afholdes den 18. til 23. maj i Los Angeles, fremvise en ny LCD-panel-teknologi, der markant forbedrer panelets responstid.

Den nye teknologi hedder “Blue Phase” og gør det muligt for Samsungs ingeniører, at øge opdateringshastigheden for deres paneler til 240Hz, hvor det højeste i dag typisk er på 120Hz. Ud over at fordoble frekvensen, så er metoden også meget mere effektiv.

I dag anvendes såkaldt overdrive-kredsløb for at opnå 120Hz opdatering, men det er ikke nødvendigt med Blue Phase, hvilket gør disse paneler billigere at producere, samt mindre følsomme over for tryk mod skærmen, der kan føre til ujævnheder i lysfordelingen.

Skærmen som Samsung vil fremvise på SID er en prototype på 15″, men de forventer at kunne masseproducere LCD-paneler med Blue Phase i 2011.

Dell

Dell: Vi dropper ikke XPS-serien

- Via Blorge.com - , redigeret af johnny_newz

I går skrev flere medier, herunder også newz.dk, at Dell ville droppe deres XPS-serie af computere og i stedet satse på Alienware-serien. Det ser dog ud til at Wall Street Journal, der bragte den oprindelige historie, har misforstået situationen.

Ifølge Dell så har de ingen planer om at droppe XPS-serien, selvom den konkurrerer med Alienware, og påpeger at XPS ikke kun er for gamere, hvilket kan ses med produkter som f.eks. XPS One.

Dell har dog planer om at Alienware skal stå stærkere på gamer-markedet, idet de vil styrke brandet, ved at investere flere penge i det.

Telenor ASA

Sonofon og Cybercity er overflødige brands

- Via EPN.dk - , redigeret af johnny_newz

De kendte danske virksomheder Sonofon og Cybercity, vil ifølge telekoncernen Telenor snart ophøre med at eksistere under disse navne. I stedet vil de begge anvende det nye fællesbrand, Telenor.

Ændringen skal efter planen træde i kraft i sommeren 2009.

Peter Berg, markedsdirektør, Sonofon skrev:
Det giver mening ikke at have flere brands end højst nødvendigt. Det er spild af gode marketingkroner.

Telenor mener navneændringen vil være en fordel, da det giver en fælles platform for markedsføring, der kan bruges på tværs af de forskellige områder inden for telekommunikation.

Det er dog ikke alle, der mener at planen er god. Flere eksperter inden for branding mener, at det er risikabelt at droppe de to brands, brands der er investeret over 250 millioner reklamekroner i.

Claus Buhl, kommunikationsekspert skrev:
Det er lidt som at skylle en multimillioninvestering ud med badevandet. Det er en enorm goodwill, Telenor nedskriver til nul

Red Hat Inc.

Fedora 9 er ude

- Via Fedora Projektet - , redigeret af The-Lone-Gunman

Lige præcis et halvt år efter udgivelsen af Fedora 8 er 9’eren (Sulphur) nu ude.

Af nye funktioner kan bl.a. nævnes: Ext4 filsystemunderstøttelse, Gnome 2.22, KDE 4, Firefox 3 Beta 5, bedre Network Manager og de sædvanlige opdateringer til XOrg og Linux-Kerne, den komplette liste over ændringer kan findes på fedoraprojektets egen side.

Da Fedora et et frit og open source-styresystem kan det frit hentes her som både som live-cd og installations-cd.

MySpace

MySpace får tildelt over 1 mia. kroner i spamsag

- Via TechCrunch - , redigeret af johnny_newz , indsendt af sønderby

Med en erstatning på ikke mindre end 234 millioner dollars, eller over 1 milliard kroner, så kunne MySpace i mandags konstatere, at de har indkasseret verdens største af slagsen.

Sagen startede da de berygtede spammere Sanford Wallace og Walter Rines oprettet falske konti på MySpace, for senere at benytte dem til at sende spam rundt til andre brugere. I alt nåede spammerne at sende 735.925 spam-mails.

Dommeren i sagen har bestemt at hver mail skal takseres med en bøde på 300 dollars, idet de er sendt bevidst og med vilje. Om MySpace nogensinde ser pengene er dog usikkert, idet man ikke er sikker på hvor de to spammere opholder sig.

Ud over sagen mod Wallace og Rines, så har MySpace også en sag kørende mod spammeren Scott Richter.

Dell

Dell dropper XPS – satser på Alienware

- Via CNET News - , redigeret af The-Lone-Gunman

Tilbage i 2006 opkøbte Dell det mindre firma Alienware, der specialiserer sig i at lave computere til gamere, men salget af computere fortsatte med at blive solgt under Alienware-navnet.

Derfor måtte de således fortsat kæmpe mod Dells eget mærke henvendt til gamere, nemlig XPS, en kamp som Dell ikke længere ønsker. Derfor er det blevet besluttet, at XPS-serien skal nedlægges til fordel for Alienware.

Det er endnu ikke oplyst, hvornår ændringerne vil træde i kraft.