Microsoft har trukket deres tilbud om at købe Yahoo! tilbage, da Yahoo! ikke vil sælge til den pris, Microsoft vil give. De havde ellers løftet deres bud med omkring 5 mia. dollars til 47,5 mia. dollars.
Steve Ballmer forklarer, at deres sidste bud var på $33 per aktie, hævet fra $31 per aktie til at starte med, men Yahoo! ønskede at sælge til $37 per aktie.
Steve Ballmer skrev:
After careful consideration, we believe the economics demanded by Yahoo do not make sense for us, and it is in the best interests of Microsoft stockholders, employees and other stakeholders to withdraw our proposal,
Laura Martin, en finansanalytiker, mener, at Yahoo! forlanger alt for meget og forventer nu, at Yahoo!’s aktier vil falde på mandag, efter at være steget som et resultat af, at folk regnede med et opkøb fra Microsoft.
Hun forventer ligeledes, at flere af aktiehaverne nu vil sagsøge Yahoo!, efter at de har valgt at prioritere de ansatte over aktiehaverne.