En opmærksom blogger, Niels Ladegaard Beck, har tidligere været inde på Telmores hjemmeside, hvor han med glæde kunne læse, at Telmore ville starte en kampagne den 31. marts, der ville give mobilt bredbånd til halv pris i 2 måneder, med start i går.
Informationen om kampagnen var nævnt på Telmores egen blog i et blogindlæg skrevet af deres Content Group Manager. Nu, dagen efter kampagnen skulle være startet, er der ikke noget at se til en prissænkning, og det oprindelige blogindlæg er blevet byttet ud med et andet.
Telmores “Klar tale” ser ud til at være knap så klart, idet url’en godt nok peger på det oprindelige indlæg og viser den oprindelig overskrift: “blog.telmore.dk/blog/default/2008/03/07/Mobilt-bredbånd-endnu-billigere”, men nu omhandler blogindlægget, at Telmore-kunder ikke skuffer.
Det oprindelige blogindlæg, samt tilhørende kommentarer, er dog ikke gået tabt, idet Google har været forbi siden, og den derfor er havnet i deres cache, hvor man kan læse om kampganen.
Blogindlæg på blog.telmore.dk skrev:
99 kr. pr. måned er en kampagnepris fra 31. marts frem til 2. juni 2008. Derefter bliver normalprisen 199,- med en lidt højere hastighed. Det vender vi tilbage med.