mboost-dp1

Microsoft Corporation

Bill Gates er ikke længere verdens rigeste mand

- Via Forbes.com - , redigeret af Pernicious

Forbes har nu opdateret deres liste over verdens rigeste, og der er sket store ændringer.

På førstepladsen ligger skaberen af investeringselskabet Berkshire Hathaway, Warren Buffett, med en formue på 62 milliarder dollars.

På andenpladsen er den mexicanske Telecom-skaber, Carlos Slim Helú, med en formue på 60 milliarder dollars.

Først nede på tredjepladsen befinder Bill Gates sig med en formue på “kun” 58 milliarder dollars. Dermed kan Microsoft-grundlæggeren ikke længere kalde sig verdens rigeste mand, noget han ellers har kunnet 13 år i træk.

Det var dog tæt på, at Gates igen kunne blive verdens rigeste mand, men i perioden op til at Forbes skulle træffe sin afgørelse faldt Microsofts aktier med 15 %, på grund af købsbudet på Yahoo.

newz.dk

Gyldendal klar med online ordbøger

- Via Gyldendal - , redigeret af Net_Srak , indsendt af bonna

Efter mere end 200 år i bogform, er Gyldendals ordbøger nu tilgængelige på nettet. Gyldendal begynder med ordbøgerne til engelsk – det mest benyttede fremmedsprog i Danmark – og udbygger løbende med nye sprog og faciliteter.

I 2008 planlægger Gyldendal en lancering af bl.a. tysk, fransk og spansk. Fælles for dem er, at det ikke vil være gratis at benytte dem. Lige nu kan man slå 100 ord op gratis, men ønsker man at benytte ordbøgerne efterfølgende, så skal man betale for det.

Som privatperson koster et 1 års abonnement på dansk-engelsk og engelsk-dansk, 199 kroner. Er man studerende, så er prisen kun 99 kroner for et år.

I forbindelse med lanceringen af online ordbøgerne, så har Gyldendal startet en kampagneside, hvor man kan deltage i en konkurrence, der giver muligheden for at vinde et 1 års abonnement.

Politiken, der også udgiver ordbøger, har pt. ikke nogen online udgave, men i stedet tilbyder de at man kan hente en version til sin mobiltelefon – hver ordbog koster 49 kroner.

Flickr - rockcohen

EU investerer 15 millioner euro i P2P-projekt

- Via TorrentFreak - , redigeret af Pernicious

Holdet bag bittorrent-klienten Tribler, er hovedmændende bag en ny P2P-klient, kaldet P2P-Next.

Projektet har modtaget 15 millioner euro fra EU og 4 millioner euro fra partnerne i projektet.

En af de største partnere er BBC, der gerne vil anvende klienten til at streame TV-programmer.

Af andre partnere kan nævnes European Broadcasting Union, Lancaster University, Markenfilm, Pioneer Digital Design Centre Limited og VTT Technical Research Centre of Finland.

Hovedformålet er at lave en bt-klient der understøtter live-streaming.

Microsoft Corporation

IIS 7.0 vil bide Linux i haserne som web-platform

- Via Computerworld DK - , redigeret af Emil

I Microsofts nye serveroperativsystem, Windows Server 2008, følger Internet Information Server (IIS) 7.0 med, der er Microsofts seneste bud på en webserver.

Det danske hosting-firma Cohaesio mener, at Microsoft står godt med deres nye server, og at funktionaliteten nu er så god, at de bider Linux i haserne.

Ud over at have opnået et teknisk godt produkt, så oplever Frederik Schouboe fra Cohaesio, at flere og flere virksomheder vælger en Microsoft webhostingløsning.

Frederik Schouboe til Computerworld skrev:
På erhvervskundesiden er det sjældent, at vi får henvendelser om at køre på Linux. Profesionelle webbureauer foretrækker Windows. Om det så er fordi “you never got fired for choosing Microsoft” eller noget andet, ved jeg ikke.

sxc.hu

Ny artikel: 2. del i vores serie om computerbygning

- Via newz.dk - , redigeret af The-Lone-Gunman

Bare fordi nogle af os skal til CeBIT i weekenden, skal alle i andre jo ikke snydes for at have noget at lave her på newz.dk!

Vi har derfor fået færdiggjort den anden artikel i serien om computerbygning. Den første artikel handlede om forberedelserne ved køb af ny computer, og hvilke tanker man bør gøre sig.

Den nye artikel i serien, “Computerbygning del 2 – Indkøb af komponenter”, prøver at stille og besvare, de spørgsmål der kan opstå, når det skal besluttes om komponenterne skal købes hver for sig eller samlet, om handlen skal ske i en fysisk butik eller over internettet, og til sidst ridser artiklen også nogle gode forholdsregler op, hvad angår handel over internettet.

No Thumbnail

Google og Microsoft overvejer at købe Digg

- Via TechCrunch - , redigeret af The-Lone-Gunman

Hjemmesiden Digg, der blev etableret i slutningen af 2004, har bedt investeringsbanken Allen & Co. om at håndtere et evt. salg af hjemmesiden.

Digg er en nyhedshjemmeside, der viser brugerindsendte nyheder afhængigt af hvor populære de er. Microsoft har tidligere indgået en reklameaftale med hjemmesiden for en periode på tre år, men er nu blandt de potentielle købere af sitet.

Allen og Co. har tidligere vurderet Digg til at have en værdi på 300 millioner dollars, men Google, der også er en interesseret køber, vil angiveligt byde mellem 200 og 225 millioner dollars, et bud som det forventes at Digg vil acceptere.

Google og Microsoft er dog ikke de eneste interesserede, også to medie/nyhedsselskaber har vist interesse.

CeBIT

Razzia hos 51 CeBIT-udstillere

- Via CNET News - , redigeret af Emil

På verdens største it-messe, der i år har over 5.800 udstillere, fik 51 af disse uventet besøg af de tyske myndigheder. I alt deltog 180 politi- og skattefolk i en razzia mod udstillerne, der blev udført for at afsløre brud på patentrettigheder.

Det var hovedsageligt udstillere fra Asien, der fik besøg, idet 24 kom fra Kina og 15 fra Taiwan og Hong Kong. Derudover kom 9 fra Tyskland og nogle fra Holland, Polen og Korea.

Der blev ikke nævnt, hvilke selskaber man gik efter, men myndighederne kiggede efter produkter, som kunne afvikle mp3- og mp4-filer, samt produkter med videofunktionalitet.

Flickr - rockcohen

EU undersøger OOXML-afstemning

- Via Financial Times - , redigeret af Emil

Nu vil EU undersøge, hvad der egentlig foregik ved afstemningen om OOXML som ISO-standard i september 2007. Der er udsendt et brev til medlemslandende omkring deres afstemning, hvor nogle af uregelmæssighederne er blevet nævnt. Man ønsker et svar, der indeholder landenes synspunkter på disse beskyldninger og supplerende oplysninger.

Kritikken fokuserer også på selve processen, der skal føre til standardisering af et format; således har et medlem af den canadiske nationale standardorganisation, Tim Bray, på sin blog, udtalt sig meget negativ om processen.

Tim Bray skrev:
its complete, utter, unadulterated bullshit.

Microsoft opfordrer åbent dets partnere til at involvere sig i standardiseringsprocessen, men påpeger, at de ikke støtter nogen økonomisk for at gøre dette. Ligeledes meddeler de, at de vil samarbejde med EU-kommisionen i sagen.

Midt-Data

Midt-Data i flere vanskeligheder

- Via CRN - , redigeret af Avenger-

Så sent som i går kunne vi berette om, hvordan Midt-Datas to ejere havde besluttet at omstrukturere deres forretningsorganistation. Ikke blot lukkede den ene af Midt-Data-ejerne, Allan Carøe Sørensen, sin discount-netbutik pc-netto, men også det tilsvarende selskab Express Delivery fik kniven.

I dag kan CRN så berette, at Midt-Data A/S senest i morgen vil blive erklæret konkurs, og at datterselskabet Midt-Data ApS vil blive solgt fra til de to ejere af Midt-Data A/S, således at ApS-selskabet fremover skal stå for Midt-Data A/S’ operationer.

Grunden er ifølge ejerne, at de tilsammen har mistet 7 millioner kroner på Midt-Data A/S. Forretningen skal nu i stedet fokuseres på erhvervssalg samt salg fra de fysiske butikker i Aalborg, Århus, Viborg og Odense. Privatsalg over internettet vil dog stadig være en del af forretningsstrategien. Reklamationsretten for varer købt hos Midt-Data A/S vil blive dækket af Midt-Data ApS.

Ikke alle problemer lader sig dog løse ved at bytte rundt på papirstakkene for ApS og A/S-selskaberne, for EDBpriser har i dag meldt ud, at Midt-Data skylder dem penge for en række annoncer på siden, som de ikke har betalt, og konsekvensen heraf er, at EDBpriser har fjernet Midt-Data helt fra deres prisdatabase, indtil disse er betalt. En anden grund hertil er dog også, at EDBpriser ikke følte, at hverken pc-netto eller Express Delivery levede op til den kundeservice, som de forventer af firmaerne i deres prisdatabase, hvorfor Midt-Data pga. sin ejer kommer til at lide under dette.

Allan Carøe Sørensen har dog ikke hørt noget om dette, men et tjek af de mest populære produkter hos EDBpriser kan afsløre, at Midt-Data ikke er at forefinde på nogen af listerne.

Flickr - freezelight

39 procent af alt spam kommer fra et enkelt botnet

- Via Ars Technica - , redigeret af Net_Srak

Sikkerhedsfirmaet Marshal har set på hvilke botnet, der p.t. er de største, baseret på antallet af spam mails, der sendes fra dem og ikke antallet af noder.

Det suverænt største i øjeblikket er botnettet Srizbi med 39 % af alt spam. Srizbi inficerer computere med en trojaner via en meget basal metode, nemlig en fil der lokker med porno af kendte mennesker.

Srizbi står sammen med 5 andre botnets for 85 % af alt spam. De andre botnets er Rustock med 20 %, Mega-D med 11 %, Hacktool.Spammer med 7 %, Pushdo med 6 % og endeligt den tidligere konge, Storm, med 2 %.