mboost-dp1

Flickr - Billogs

Tele2 angriber The Pirate Bay-sag fra to fronter

- Via Computerworld DK - , redigeret af Acro , indsendt af Jens Møller Nielsen

I sagen om Tele2, der af fogedretten blev påbudt ikke at tillade adgang til The Pirate Bay til deres kunder, vælger Tele2 nu at anke selve fogedretskendelsen til landsretten.

Dermed nøjes Tele2 ikke med den sag, der skal slå fast, hvad konsekvensen af kendelsen kan blive, men stiller spørgsmålstegn ved, om kendelsen fra fogedretten overhovedet var korrekt i første omgang.

Tele2s advokat mener, at kendelsen er baseret på et for uklart grundlag og vil derfor have landsretten til at vurdere, om det er korrekt.

Telmore

Telmore vinder igen prisen for bedste E-handel

- Via Telmore - , redigeret af Emil , indsendt af moisen

Telmore, der sidste år vandt Webchamp-prisen, er endnu engang blevet tildelt en Webchamp-pris for “Danmarks bedste E-handel”. En af grundende til, at vinderen er Telmore, skyldes ifølge en af dommerne, at teleudbyderen er god til at møde kunderne på nettet.

Selv er Telmore stolte af at modtage prisen og udtaler:

Allan Christensen, Telmore skrev:
Når vi er stolte af at vinde priser, handler det ikke om os selv, men om at vores mission er lykkedes. Vi har et klart sigte om Klar Tale til vores kunder. Vi bruger den meget fortærskede vending “at vi lytter til kunderne” – men det er faktum, at vi lytter og handler på kundernes ønsker. Det leves ud i alle led i teamet Telmore. Vi tænker kunderne først og gør os umage for altid at handle i kundernes interesse.

Opdatering: Yderligere vindere af Webchamp-priser blev: Home, Nykredit, DMI og Rejseplanen.

SXC - fadaguiga

Ulovligt for brugere at dække kommercielle begivenheder

- Via MediaWatch - , redigeret af Emil

Hjemmesiden bold.dk har overvejet at lade sine brugere filme sportsbegivenheder og efterfølgende uploade disse til deres side og herigennem indirekte dække en række kampe.

Ifølge chefjurist i dansk journalistforbund er denne fremgangsmåde dog ikke lovlig.

Anne Louise Schelin til MediaWatch skrev:
Hvis en begivenhed har økonomisk værdi, eksempelvis i form af sponsor- og entreindtægter, må man som regel ikke bringe livedækning fra den uden at have tilladelse til det.

De brugergenerede optagelser må kun publiceres efter kampen er overstået og kun til et ikke-kommercielt medie.

Google

Google og DKUUG angriber OOXML

- Via The Register - , redigeret af Emil

På sin blog har Zaheda Bhorat, der er leder af Googles open source-program, skarpt kritiseret Microsofts OOXML-format og sagt, at den Internationale Standardiserings Organisation (ISO) helt bør ignorere Microsoft.

Årsagen til kritikken er den samme, som andre modstandere af OOXML peger på; at Microsoft ikke lever op til kriterierne for en international accepteret standard.

Samtidig med angrebet fra Google, så retter DKUUG (Danish UNIX User Group) også et angreb mod OOXML ved at klage til EU-kommisionen. Klagen vedrører den danske stats interne påbud om at benytte en obligatorisk standard, nemlig specifikationen ECMA-376 OOXML, som beskriver et format brugt i Microsofts Office 2007-produkt.

DR

Medielicens for alle skal redde DR

- Via DR - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af alive

Det går ikke så godt for Danmarks Radio, især ikke efter de økonomiske tæv, de har fået i forbindelse med bygningen af deres nye radio- og tv-hus, hvor budgettet blev voldsomt overskredet.

Som tidligere beskrevet vil politikkerne komme DR til undsætning med et forslag til en ændring af den måde, man indkræver licens. På et møde i aften i Kulturministeriet forventes det vedtaget, at alle hustande og virksomheder fremover som udgangspunkt skal betale licens.

Vedtages forslaget, så vil det træde i kraft fra nytår, og ønsker man ikke at betale medielicensen, fordi man ikke kan modtage radio eller tv fra DR, så skal man fra den dato selv melde fra.

Per Clausen fra Enhedslisten mener, at ordningen er skæv, da licensen er ens for alle, hvorfor folk med en lav indkomst rammes hårdere end de med en højere indkomst. Clausen så hellere at DR finansieres via skatten.

Forsvaret

Forsvaret dropper svenske Saab som leverandør

- Via Version2 - , redigeret af Emil

Det danske forsvar har med øjeblikkelig virkning stoppet al samarbejde med svenske Saab, der har været i gang med konstruktionen af et avanceret kommunikationssystem i cirka 12 år.

Projektet, som gik under navnet Danish Army Command, Control and Information System (DACCIS), kom til at koste 410 millioner kroner og kom aldrig til at fungere helt korrekt, da det ikke var stabilt nok.

Da forsvaret i starten skulle have udset sig en leverandør af et sådan system, valgte man Mærsk Data Defence, der blev ventetiden dog op til 2 måneder, og man valgte derfor at droppe denne aftale og starte et samarbejde med svenske Saab.

Efter at forsvaret droppede samarbejdet, mener de, at de nu har næsten 143 milioner kroner til gode.

Microsoft

Internet Explorer 8 gået i beta

- Via BetaNews - , redigeret af Emil

Microsoft har over for hjemmesiden Betanews bekræftet, at Internet Explorer nu er kommet så langt, at den første betaudgave er klar til test. Der er dog ikke tale om en åben test, hvilket Microsoft gør klart, ved at kalde det en techbeta, for ikke at forveksle den med en offentlig beta.

Microsoft har valgt, at kun specifikke personer uden for firmaet får lov til at teste den første betaversion. Personer, der normalt har adgang til nye versioner via Microsofts Connect-side, har derfor ikke adgang til den nye beta.

En af de helt store forventninger til IE8 er, at den lever op til W3C-standarderne. Tidlige alphaudgaver har gennemført Acid2-testen uden problemer, hvilket peger på, at browseren følger nogle af standarderne.

Flickr - rockcohen

EU giver Microsoft en ny milliard bøde

- Via Reuters - , redigeret af Emil

Microsoft har i dag fået endnu en bøde af EU for ikke at leve op til de afgørelser, der blev truffet i monopolsagen mod dem i 2004. Bøden er på godt 6,8 mia. kroner, hvilket bringer den samlede bøde, Microsoft har måttet betale til EU, op på 12,7 mia. kroner.

Microsoft er det første firma, der ikke har efterlevet en afgørelse truffet af EU-domstolen, hvorfor man blev nødt til at uddele den nye bøde. Microsoft ønsker ikke at udtale sig om bøden, da de mener, den omhandler en gammel sag, og at man nu ser mod fremtiden.

EU har dog to nye undersøgelser i gang mod Microsoft, som igen dækker over misbrug af monopol, bl.a. i forbindelse med inkluderingen af sin browser Internet Explorer i Windows og muligheden, eller mangel herpå, for at andre firmaer, kan lave en god integration for deres browser i Windows.

Nokia

Morph: Koncept-telefoner fra Nokia

- Via Nokia - , redigeret af Net_Srak , indsendt af smiley

Nokias udviklingscenter har, i samarbejde med Cambridge Universitetet, præsenteret deres bud på, hvordan mobilteknologi kan se ud i fremtiden, med de muligheder som blandt andet nanoteknologi vil tilbyde.

Konceptet kalder de Morph, og tager udgangspunkt i, at elektronik i fremtiden kan være fleksibelt og elastisk, hvilket giver brugeren mulighed for selv at forme sin mobile enhed.

Dr. Bob Iannucci, CTO, Nokia skrev:
Nokia Research Center is looking at ways to reinvent the form and function of mobile devices; the Morph concept shows what might be possible.

Da der kun er tale om et koncept, er der ingen forlydender om, hvornår man kunne forestille sig egentlige Morph-produkter komme på markedet. Dog håber Nokia på at kunne integrere dele af konceptet i et produkt, inden for de næste 7 år.

Der kan ses flere billeder af Morph konceptprodukter her.

freeBSD

Interview med FreeBSD-udviklere om version 7.0

- Via Onlamp - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af Hubert

FreeBSD kommer snart i version 7.0, hvilket betyder, at der kommer en lang række nye funktioner og forbedringer. Hjemmesiden ONLamp.com har i den forbindelse lavet et interview med flere af udviklerne.

I interviewet kommer de ind på de kraftige forbedringer, der er opnået på f.eks. netværkssiden, hvor TCP-stacken er 3-5 gange hurtigere end før. Derudover snakkes der også om den bedre support af trådløse forbindelser og implementeringen af IPMI (Intelligent Platform Management Interface).

Også ULE-scheduleren, der er blevet forbedret kraftigt, bliver nævnt. Det fortælles, at 7.0 dog stadig vil bruge den ældre 4BSD-scheduler som standard. ULE vil være en mulighed, hvis man selv compiler sin kerne, og forventes at være standard fra 7.1.

Yderligere detaljer, om hvad der er nyt i version 7.0, kan læses i release notes.