mboost-dp1

No Thumbnail

Microsoft med ny pirat-skræmmevideo

- Via Microsoft - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af Bachy

I kampen mod piratkopiering har Microsoft fået lavet en tegnefilmsvideo kaldet “Dangerous Descent”, der skal fortælle om de seriøse konsekvenser ved at købe og bruge piratkopier af software.

I videoen skal en pilot flyve et passagerfly til Kina og samtidig gøre en kammerat “en tjeneste” ved at tage en kopi af Office 2007 med hjem. I Beijings små gader finder piloten hurtigt en bod, der kan skaffe ham, hvad han skal bruge, men herefter begynder tingene at gå galt, hvor både kinesiske forbryderbander og det kinesiske toldpoliti bliver indblandet.

IBM

IBM bygger Skynet-computer

- Via The Register - , redigeret af Acro

The Register har fået fat i et forskningspapir fra IBM, der efter sigende har til formål at udvikle en “global-scale shared computer capable of hosting the entire Internet as an application” – i rapporten også kaldet Project Kittyhawk.

De computere, der bliver brugt at langt de fleste store internetvirksomheder, er bygget af almindeligt, billigt hardware, blandt brugerne af disse typer cluster-servere er bl.a. Sun, Microsoft, Google og Amazon. IBM mener i stedet, at det gennem en hybridløsning med deres Blue Gene-arkitektur er muligt at bygge én computer med tilstrækkelig kapacitet. Fordelen er bl.a. mindre plads og strøm.

Blue Gene-computere er hidtil kun blevet brugt til at køre én enkelt operation over hele linjen, men det har IBM’s ingeniører en lang række løsninger på, der alle er beskrevet i rapporten om Kittyhawk.

Indtil videre er projektet dog ikke kommet videre end rapporten, så vi skal ikke forvente at se Skynet overtage internettet lige med det første.

TDC A/S

TDC skjuler 150 millioner kr. i tilbud for kunderne

- Via Politiken - , redigeret af Acro

Siden nytår har TDC kørt et tilbud om 4096/256 bredbånd for 199 kr. til nye kunder. Dette tilbud strækker sig frem til 17. februar og har derfor betydet, at kunder, der har bestilt inden for denne periode, har fået klippet 129 kr. af prisen.

Det er dog ikke alle TDC-kunder, der er tilfredse med dette tilbud, eftersom nogle, der bestilte før nytår, har følt sig snydte. Det behøver de imidlertid ikke, da en simpel opringning til TDC kan udløse samme rabat til allerede eksisterende kunder, og således sparer man 1.560 kr. om året på 2 minutters arbejde.

TDC har dog valgt ikke at oplyse deres eksisterende kunder om denne mulighed og udtaler i den forbindelse:

René Brøchner, underdirektør, TDC til Politiken skrev:
Vi besluttede, at vores trofaste kunder også skulle have muligheden for enten at få den samme forbindelse til en lavere pris eller få en hurtigere forbindelse til en lille merpris. Fordi vi ikke kan tage den beslutning for kunderne, har vi valgt, at de skal ringe til os.

TDC’s nummer er 80 80 80 80 til de, der allerede er i gang med at række ud efter nærmeste telefon.

SXC - andyh1988

Fra Europa til Australien på 4 timer og 40 minutter

- Via EPN.dk - , redigeret af Acro

Der er i disse dage et stort fokus på miljøet og især på den CO2, som bl.a. fly udleder.
Det har nu fået rumfartsvirksomheden Reaction Engines til at begynde udviklingen og designet af et overlydsfly til kommercielt brug, der kun udleder H2O, altså vand, og ikke CO2 som normalt.

Det nye fly, som indtil videre kaldes A2, vil flyve med 5x lydens hastighed og vil derfor, som overskriften indikerer, kunne flyve fra Europa til Australien på kun 4 timer og 40 minutter i stedet for de 22 timer, det tager nu. Flyet vil desuden have plads til 300 passagerer, men vil allertidligst komme de mange flyrejsene til gode om 25 år.

Alan Bond, adm. dir., Reaction Engines skrev:
Et af problemerne med Concorden var, at det ikke fløj specielt godt ved lav hastighed. Når flyet gik i luften, skabte motorene en chockbølge. På A2 har vi tilpasset motorerne, så flyet flyver effektivt selv under lydens hastighed. Når vi når ud over havet, accelererer vi op til fem gange lydens hastighed, til Mach 5

Projektet bliver blandt andet sponsoreret af det europæiske rumagentur, ESA.

Flickr - saschaaa

Forklaring på 1 af 5 ødelagte kabler

- Via Physorg - , indsendt af Xill

For få dage siden blev 5 af de undervandskabler, der bliver brugt til at forbinde de forskellige verdensdele med internet, revet over.

Indtil videre har der været mange forskellige rygter og spekulationer hvorpå, hvordan det kunne ske. Nu er der så kommet det første spor i sagen, idet man har fundet ud af, at ét af kablerne blev revet over, af et anker fra et skib.

De fem forskellige ødelagte kabler er alle med til at forbinde lande i og omkring Golfen. Derved var nogle af de første rygter omkring de ødelagte kabler, at det var USA som havde saboteret dem, for at svække Iran.

Flickr - ninjapoodles

Unge sælger sig selv via internettet

- Via fpn.dk - , redigeret af MiniatureZeus

I en undersøgelse foretaget blandt 2.367 unge i alderen 14 -24 år har man fundet ud af, at hver 10. dansker har prøvet at tage imod betaling for sex, når det er tilbudt over internettet.

Det kommer, til nogle mennesker, måske som den helt store overraskelse, at undersøgelsen også viste, at det primært var drengene, der tilbød piger betaling for en seksuel ydelse.

Betalingen foregår primært i afregning af penge, men personerne modtager også nyt tøj, mobiltelefoner, alkohol og mad som betaling.

Projektkoordinator Jonas Ravn fra Cyberhus skrev:
Man kan ikke ud fra undersøgelsen konkludere, at hver 10. unge i Danmark har solgt sex. Men 9,1 procent af de unge, der har valgt at deltage i vores undersøgelse, har fået betaling for at levere seksuelle ydelser. Men egentlig er det ikke undersøgelsens primære mål at undersøge omfanget, men at se på, om og hvordan de unge bruger nettet til at lave aftaler om sex,

YouSee A/S

YouSee-kunder får ikke fuld båndbredde for valutaen

- Via Comon - , redigeret af The-Lone-Gunman

På hjemmesiden Nordic-t.org har en række brugere observeret, at deres forbindelse aldrig rigtigt når den maksimale downloadhastighed, når de henter filer via p2p-trafik.

En af brugerne på denne hjemmeside tog derfor kontakt til TDC og blev oplyst om, at TDC pr. 30/1-08 begyndte at traffic-shape forbindelsen.

TDC Support oplyser om, at der muligvis kan være problemer på deres hurtigste produkt. Dette vil dog blive udbedret engang til sommer dette år.

TDC Support skrev:
Indtil sommeren 2008 kan der på 15 Mbit/1 Mbit være begrænset mulighed for fildeling i perioder, hvor mange i dit lokalområde er på nettet samtidig.

Flickr - Atoons Foobar

Fodbold med computerchip på vej

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af The-Lone-Gunman

Det har i længere tid været vidst, at folk tit kunne ophidse sig op over diskussionen, om hvorvidt bolden var inde over stregen. Dette er nu snart slut.

I fremtiden vil fodbolden få en indbygget computerchip, denne chip kan så hjælpe fodbolddommeren til at se og afgøre, om bolden var inde over stregen i foldbold.

Dette system blev afprøvet ved det seneste VM for klubhold, hvor en topdommer ved navn Claus Bo Larsen var fascineret af, hvor godt dette system virkede. Systemet fungerer ved, at dommeren går rundt med et ekstra elektronisk ur, der bipper, hvis bolden er over stregen.

No Thumbnail

Verdens hurtigste generator af tilfældige tal

- Via Toshiba - , redigeret af MiniatureZeus

Toshiba har afsløret, at de netop har udviklet verdens hurtigste generator af tilfældige tal. Chippen, der kun er 1200 mikrometer² i areal, kan generere tal med 2 mbit i sekundet.

Chippen består af en lille analog/digital konverteringsenhed, der forstærker analog støj og laver dem om til digitale, tilfældige numre. Desuden er den ikke overfølsom over for temperatur, et problem som mange andre fysiske enheder til generering af tilfældige tal lider af.

Tilfældige tal er essensielt i fx mange krypteringsalgoritmer.

No Thumbnail

Kommuneformand: “Vi skal lige vænne os til e-mail”

- Via Computerworld DK - , indsendt af Jens Møller Nielsen

“Mailsystemet er noget, som vi alle sammen skal vænne os til at bruge,” siger Erik Fabrin (V), der er formand for kommunernes forening og borgmester i Rudersdal Kommune, til Computerworld.

Hans egen kommune var en af de 22 kommuner, der aldrig svarede på de mails, som Computerworld sendte til dem, i anledning af at det var 25 år siden, den første danske e-mail blev afsendt.

Erik Fabrin opfordrer dog alle borgere til at blive ved med at sende mails til kommunerne, for at de skal blive hurtigere og mere effektive til at få svaret.