En amerikansk dommer mener ikke, at Microsoft har opfyldt de betingelser der blev stillet tilbage i 2002, da USA’s justitsministerium og Microsoft indgik et forlig, der omhandlede firmaets dominerende markedsposition.
Forliget indebar, at Microsoft kom under overvågning, og blev underlagt mere kontrol, for at sikre at firmaet ikke bruger sin dominerende markedsposition på software, idet omkring 90 % af verdens computere har en form for Windows installeret, og 90 % af disse også har Office installeret.
Overvågningen blev i november 2007 forlænget indtil den 31. januar i år, men nu er overvågningen forlænget til 12. november 2009.
Brad Smith, topjurist hos Microsoft, understreget dog på det kraftigste, at Microsoft vil leve op til de stillede krav, og flere analytikere mener også, at Microsoft ikke tvinger kunderne til at installere programmer mere, men beder dem om det, med deres nye satsning, Windows Live.