Microsoft leverede i går, torsdag d. 24/1 2008, sit regnskab fra kvartalet oktober-december, og de offentliggjorte resultater var langt bedre end forventet. Således steg profitten med 79 % i forhold til sidste år, og det medførte, at Microsoft-aktien samlet steg med 8,5 %, i timerne efter offentliggørelsen – eller det, der svarer til 26 milliarder dollars (132,15 milliarder dansker kroner).
Grunden var, at nettoprofitten for Microsofts andet kvartal steg til 4,7 milliarder dollars (23,89 milliarder danske kroner), hvilket anses for at være et meget pænt resultat.
Kim Caughey, analytiker, Fort Pitt Capital Group skrev:
”Microsoft often sets the bar low for itself, these numbers tell me that Microsoft is seeing strength in the pipeline.”
Stigningen i profit er ifølge Microsoft selv, ikke væsentligt påvirket af det stagnerende amerikanske marked, hvorfor man også har oplevet den store stigning i indtjening. Endvidere påpegede Microsoft, at det forøgede salg af Vista-licenser, der desuden skyldes en to-cifret procentvis stigning af salget af computere, har haft en positiv effekt på nettoprofitten, ligesom stigningen i indtjeningen skyldes en øget bekæmpelse af piratkopiering.
Modsat kontordivisionen så skuffede underholdsningsdivisionen (Hvor Xbox og Zune hører under), da der kun kom en stigning i indtægten på 3 %. Det til trods for at Microsoft har skåret kraftigt i Xbox360’erens produktionsomkostninger, og salget af Halo 3 er gået over al forventning.