mboost-dp1

Toshiba

Toshiba går ind på SSD markedet med 128GB drev

- Via BetaNews - , redigeret af Net_Srak

Markedet for Solid State Drives, SSD, er vokset markant i den seneste tid, specielt på grund af de lave priser for flash-hukommelse.

Toshiba der er verdens 2. største producent af NAND flash-hukommelse, introducerer nu deres egen linje af SSD enheder, der kommer i tre varianter, 32GB, 64GB og 128GB. Den største model på 128GB, vil komme på markedet til maj næste år.

De ny drev er produceret ved at bruge en teknologi kaldet multi-level cell, MLC. Hvor en normal flash-celle kan indeholde to værdier og dermed 1 bit, kan en MLC indeholde fire værdier og dermed 2 bit.

Priser for de nye drev er ikke oplyst.

Nokia

Nokia ønsker ikke Ogg som standard i HTML5

- Via Ars Technica - , redigeret af Net_Srak

World Wide Web Consortium, W3C, har arbejdet for at få inkluderet Ogg lyd og video formaterne i den kommende HTML5 standard.

Dette er Nokia ikke specielt begejstrede for, og har rejst en formel indsigelse mod at Ogg formaterne indlemmes i HTML5. Nokia begrunder deres holdning med, at man vil undgå eventuelle patentproblemer.

Hvilke patentproblemer Nokia hentyder til, kommer de ikke nærmere ind på. Ogg er i sig selv et container format, men forbindes som regel med Ogg Vorbis codecet, der er en royalty og patent fri pendant til MP3 formatet. Der hvor der måske kan opstå et problem, er det codec der som oftest bruges i forbindelse med videoer under Ogg, Theora codecet.

Theora blev i sin tid udviklet af firmaet On2, under navnet VP3. Organisationen Xiph.org, er sidenhen blevet givet en fri licens der ikke kan trækkes tilbage af On2, så Xiph.org kunne videreudvikle VP3 codecet som et åbent codec under navnet Theora. Ifølge Xiph.org, er der stadig dele af codecet der er dækket af patenter. Der spekuleres derfor i, om det er disse Nokia hentyder til.

The Pirate Bay

Efterforskning af The Pirate Bay overstået

- Via TorrentFreak - , redigeret af Net_Srak

Den længe varende undersøgelse af The Pirate Bays servere, efter konfiskeringen af disse maj sidste år, er nu overstået. Folkene bag TPB har modtaget rapporterne fra det svenske politi, som den svenske anklager vil bygge sin sag på. I følge Brokep fra TPB, så siger han at de intet har fundet.

Anklageren Håkan Roswall, har udtalt han vil starte sagen januar næste år. TPB melder ud, at de har tænkte sig at søge om udsættelse, så de kan nå at gennemgå alle rapporterne. De har i alt fået tilsendt over 4000 siders rapporter.

I en rapport fra det svenske politis laboratorium, SKL, påpeger man en fejl fundet i TPB’s tracker software der gør at antallet af downloads tælles forkert. Bortset fra denne fejl, konkluderer rapporten at softwaren følger BitTorrent standarden.

Universal Music Group

50 Cent: Fildeling skader ikke kunstnerne

- Via TorrentFreak - , redigeret af Pernicious , indsendt af Mulpacha

I et interview på Dagbladet.no udtaler 50 Cent, at selv om de store pladeselskaber påstår at de har store tab p.g.a. fildeling, så er der ingen beviser for, at det skader kunstnerne.

50 Cent, der selv ejer pladeselskabet G-Unit Records, mener at pladebranchen skal lære at udnytte merchandise og andre produkter, der kan sælges i forbindelse med en kunsters navn, i stedet for at fokusere på cd’er, der med internettet hurtigt er ved at blive forældede.

50 Cent skrev:
A young fan may be just as devout and dedicated no matter if he bought it or stole it. The concerts are crowded and the industry must understand that they have to manage all the 360 degrees around an artist. They, (the industry), have to maximize their income from concerts and merchandise. It is the only way they can get their marketing money back.

Facebook

Tyrkiet finder desertører på Facebook

- Via Berlingske Tidende - , redigeret af Pernicious

Det for tiden allestedsnærværende Facebook, skaber nu rammerne om en uortodoks anvendelsesteknik. Det tyrkiske militær bruger nemlig Google til at finde unge mænd, der er deserteret fra værnepligten – og finder en del af dem på Facebook.

I alt har det tyrkiske militær fundet 370 unge mænd, der har valgt, at de vil snyde sig uden om værnepligten, som er obligatorisk i Tyrkiet. Når militæret har så nemt ved at finde frem til desertørerne, så er det fordi at de f.eks. i deres profiloplysninger, har oplyst både deres rigtige navn og hvor de bor eller arbejder.

Amazon

Amazon mister patent på “gave bestillinger”

- Via European Patent Office - , redigeret af Net_Srak

Efter i 2003 at have fået et patent på at kunne sælge såkaldte “gave bestillinger” via deres hjemmeside, får Amazon.com nu underkendt patentet, efter at modstandere af patentet har indgivet en klage til det Europæiske patentkontor (EPO).

Patentet omfattede at man kunne købe varer hos en forhandler, der så blev solgt, pakket ind som gave. Det var der en virksomhed og to organisationer der valgte at klage over, det drejer sig om Fleurop Interflora, det tyske selskab for informatik og “Foundation for Free Information Infrastructure” (FFII).

De har nu fået medhold i flere af deres klagepunkter, hvoraf et af dem var, at opfindelsen ikke er innovativ nok til at kunne udløse et patent.

Flickr - bongo vongo

Italiensk universitet vinder hackerkonkurrence

- Via Sanata Barbara Independent - , redigeret af MiniatureZeus

I USA, på universitet i Californien, er der netop afviklet de 6. internationale mesterskaber i CTF (Capture The Flag), der er en hackerkonkurrence for universiteter i hele verden.

Der var i år 35 tilmeldinger, hvoraf halvdelen var fra USA, 14 fra Europa og Australien, Argentina samt Indien hver stillede med et hold. I alt udgjorde de 35 hold den største tilmelding til konkurrencen til dato.

Opgaven for holdene går ud på, at de alle får tildelt en internetserver, der stiller en rækker tjenester til rådighed. Nogle af disse tjenester har sårbarheder, som det så går ud på henholdsvis at udnytte hos modstanderne, og lukke på sin egen server, så modstanderne ikke kan udnytte dem.

Vinderen blev i år det italienske universitet i Milano, der stillede med holdet “Chocolate Makers”, på andenpladsen kom det tyske hold “Squareroots” fra universitetet i Mannheim og på tredjepladsen gik til det russiske hold “HackerDom” fra Ural universitetet.

Disney

Anders And forsøger sig som kommericiel pirat

- Via TorrentFreak - , redigeret af Pernicious

I den nyeste udgave af Anders And i Holland, optræder Rip Rap og Rup som musikpirater, og Onkel Anders fører det endnu længere ud.

Anders Ands nevøer henter et musikalbum ulovligt på nettet, med argumentet om, at de altid kan købe det senere, når de får råd. Da Onkel Anders hører om dette, får han den idé, at han kan tage endnu flere kopier, for derefter at sælge dem videre. Heldigvis kommer Joakim von And og stopper ham, inden han fører sin plan ud i livet.

Flere hollandske medier mistænker den hollandske APG-pendant, BREIN, for at have en finger med i spillet. Dette afviser bladets redaktør Thom Roep dog, og undskylder samtidig den noget “prædikende” tone. Han tilføjer yderligere at historien blot endnu engang skal illustrere, hvordan Rip, Rap og Rup er smartere end deres onkel.

Hvis man kan læse hollandsk, er det muligt at se den korte tegneserie her.

Linux

Harddisk fra Seagate virker ikke korrekt med Linux

- Via The Inquirer - , redigeret af Pernicious

Ifølge en af The Inquires læsere, så kan seagates seneste serie af eksterne harddiske, der går under navnet Free Agent, ikke fungere korrekt hvis man anvender Linux, og sandsynligvis heller ikke OS X, som operativsystem.

Det er ikke det faktum at harddisken er pre-formateret til NTFS, der udgør et problem, men harddiskens indbyggede strømbesparende funktion.

Når harddisken har været inaktiv i nogle minutter, så aktiveres strømsparefunktionen, hvilket får den eksterne disk til at droppe USB-forbindelsen. Problemet er, at når den “vågner op”, så kommer USB-forbindelsen kun tilbage som USB1.

Der skulle være måder at løse problemet på, men Seagates support siger, at de ikke kender til nogen løsning, og selv hvis der findes måder at omgå problemet på, så kan de ikke støtte det. I stedet har Seagate valgt at sige, at deres harddisk ikke virker med Linux.

No Thumbnail

Pas på hvor du køber dine julegaver

- Via blog.trendmicro - , redigeret af Net_Srak , indsendt af jokke

Hvis man vil bruge nettet til at handle julegaver, ikke mindst ved at søge efter dem på Google, så skal man holde øjnene godt åbne.

Trend Micro skriver på deres blog, at de har observeret et stigende antal søgningresultater, der henviser direkte til hjemmesider, hvis formål kun er at snyde brugeren til at installere diverse former for skadeligt software (malware).

Siderne er forholdsvis nemme at genkende, hvis man kigger på url’en, da det typisk består af øjensynligt tilfældige tegn og typisk på .CN-domæner.