Piraternes friland kaldes det, der er tale om Canada, hvor download og delvist upload af musik og film ikke kan retsforfølges, da den nuværende lovgivning ikke betegner det som tyveri.
Dette er måske ved at ændre sig, da den canadiske regering har fremsat forslag om, at ændre deres nu 86 år gamle lovgivning. Canadian Recording Industry Association (CRIA), som blandt andet senest har lukket demonoid.com ned, håber dette vil give deres onlinehandel flere kunder, da denne er en af de mindst succesfulde i verden. Grunden til dette er, ifølge CRIA, piratkopiering.
Kunstnere som Avril Lavigne og Sarah McLachlan advarer dog musikindustrien imod, at begynde deres såkaldte “skræmmekampagner” og søgsmål, som de har gjort det i mange andre lande. CRIA afviser dette, og fastslår at det ikke er det de er ude efter.
Mark Hayes, en advokat fra Blake, Cassals og Graydon, mener ikke, at denne lovændring bliver præcis som musikindustrien håber.