Teleselskabet Hi3G eller bare 3, er blevet uvenner med Telekommunikationsindustrien(TI), som er teleselskabernes brancheorganisation.
Morten Christiansen, Direktør, 3 skrev:
De (TI – red) vil gerne bevare tingene, som de er, mens vi har brug for forandring. Og når vi står uden for brancheforeningen har vi større chance for at blive hørt som enkeltselskab, fordi vi så kan give vores version råt for usødet. Vi ville miste indflydelse ved at blive i foreningen,
Det er dog ikke hvad TI’s formand siger om grunden til 3’s udbrud
Jens Ottesen-Støtt, formand, TI skrev:
3 ville ikke længere deltage i finansieringen af Teleankenævnet, hvor de havde tabt en del sager og fået en betydelig regning. Derfor stod vi andre og skulle finde ud af, hvordan vi så skulle finansiere nævnet,
Udover at 3 ikke vil være med i Teleankenævnet mere, så mener 3 også at de andre selskaber i TI, har gjort det svært for 3 med hensyn til nummerportering, blandt andet omkring den pris og tid som det koster at få et nummer flyttet fra f.eks. TDC over til 3.
Desuden er 3 blevet sure over at TI ikke vil støtte dem, i sagen om at få forlænget bindingsperioden fra 6 måneder op til 12 måneder for privatkunder.
Selvom 3 er meldt ud af TI, og derved ikke længere finansierer Teleankenævnet, kan man stadig som forbruger klage over 3 igennem nævnet.