Firmaet 2CO, som stod for at håndtere Medisons betalinger, har nu valgt at afbryde samarbejdet med firmaet, der ellers havde lovet meget billige bærbare computere til 150 USD.
Dette sker efter al sandsynlighed, fordi Medison ikke lever op til de leveringsfrister, de har forpligtet sig til i samarbejdsaftalen med 2CO.
Medison har således endnu ikke leveret én eneste computer, på trods af at det er 2 måneder siden de første gang annoncerede deres tilbud. Desuden meddelte de allerede for en måned siden, at de havde sendt de bestilte computere afsted på trods af at ingen endnu har modtaget noget.
Kunder, der har forudbestilt en laptop, vil derfor nu få deres penge tilbage, og det bliver dermed endnu mere usandsynligt, at det nogen sinde vil blive muligt at købe de meget billige computere.