En undersøgelse blandt 1147 danskere foretaget af analyseinstituttet Userneed viser, at omkring hver anden dansker ikke forstår de computerannoncer, som man dagligt ser i aviser og tv.
Computerworld har derfor snakket med det online it-varehuset, PC-Netto.dk, hvor Kenneth Kornbech, daglig leder, fortæller, at det ikke direkte er de danske varehuse, som har skylden. Han mener derimod, at det er det russiske reklamebureau Cnet, der laver de varebeskrivelserne, de fleste it-varehuse bruger i Danmark i dag.
Ifølge Kornbech er det de tekniske beskrivelser, som er problemet for mange.
Kenneth Kornbech skrev:
Det er virkelig et problem, at varebeskrivelserne er så tekniske, og ikke nødvendigvis er logiske for forbrugerne.
Derfor arbejder PC-Netto også på, at forbrugerne i fremtiden kan se det omtalte produkt på et billede, for derved at gøre det lettere for forbrugeren egentlig at se, hvad det er man køber.
Kenneth Kornbech skrev:
Det er jo ikke altid, forbrugerne ved, hvad produkterne hedder, når de læser sig frem i de tekniske termer, men de kan ofte genkende en computer, når de ser et billede af den.
En anden mulighed er at bruge den løsning som musikafspiller-industrien, blandt andet Apple, har brugt i lang tid, med at angive harddiskkapaciteten i antal sange, i stedet for i antal GB.
Undersøgelsen viste også, at det primært er venner, familie og kollegaer, som giver hjælp når man skal ud og købe ny computer, og at det kun er 10 %, som får hjælp af ekspedienten fra forretningen.