mboost-dp1

Wikipedia

Wikipedias troværdighed øges med program

- Via CNN - , redigeret af rackbox , indsendt af zin

Det bliver sværere og sværere at “lyve” på Wikipedia. Først kom WikiScanner, og nu kommer endnu et tiltag i kampen mod utroværdige indlæg.

En professor i datalogi ved University of California har lavet et program, der kan øge Wikipedias troværdighed. Programmet går ind i Wikipedias logfiler og checker den bruger, der senest har ændret i artiklen. Derefter markerer programmet teksten i forskellige grader af orange, efter hvor troværdig brugeren er.

Programmet virker ved at analysere, hvor mange ændringer andre bruger har lavet i vedkommendes Wikipedia-artikler. Jo flere ændringer fra andre brugere, des mindre troværdig.

freeBSD

PC-BSD 1.4 frigivet som Release Candidate

- Via pcbsd - , redigeret af Pernicious

En måned efter 1.4 beta blev udgivet, er der nu kommet en release candidate.

Nogle af ændringerne fra betaversionen findes i changeloggen:

Fixed many reported bugs from 1.4BETA in the following tools:
– Network Manager
– Xorg Configuration GUI
– Custom partition via Installer
– Xorg configuration now auto-detects DPI

1.4 bygger på FreeBSD 6.2-stable og KDE 3.5.7.

CD 1-download, CD 2-download

CD 1-torrent, CD 2-torrent

Hvis man vil støtte projektet, kan man købe cd’erne her.

No Thumbnail

Hvordan argumenterer du i en debat?

- Via newz.dk - , redigeret af hmn

For at få en god, konstruktiv debat er det en fordel at kende til argumentationsteknik, dels for selv at lave stærke argumenter, og dels for at forholde sig kritisk til andres argumenter.

I denne artikel vises, hvordan man kan benytte Toulmins argumentationsmodel til at konstruere og analysere argumenter. Toulmins argumentationsmodel er en meget anvendt model, som introduceres i mange grundbøger i argumentation og retorik. Den kan bl.a. med succes bruges til at forfatte akademiske tekster.

ESA

Mars-rovere overlever støvstorme

- Via The Register - , redigeret af Net_Srak

For 7 uger siden startede der en enorm støvstorm på Mars, så stor at man ikke ville være sikker på, de to mars-rovere kunne overleve. Nu er stormene aftaget, og det er lykkedes at genskabe kontakt til dem begge.

Inden stormene ramte de to rovere, blev de begge sat i en slags dvaletilstand for at spare på strømmen. Efter at de er blevet startet igen, kan det konstateres, at de kun får den halve mængde energi fra sine solpaneler, i forhold til før stormen.

Årsagen er, at der til dels er kommet en del støv på solpanelerne, men også at der stadig er en del støv i atmosfæren. Det forventes, at støvet i atmosfæren først helt forsvinder i løbet af et par måneder. Med lidt held kan støvet på solpanelerne blive blæst væk af en heldig vind, ligesom det er sket før.

Flickr - mutednarayan

Fokus på oppetid af servere

- Via Processor - , redigeret af Net_Srak

April 2007 bød på 18 timers nedetid for Co-op Atlantic på grund af en fejl på en databaseserver; nedbruddet ramte 135 afdelinger og 237.000 brugere.
I maj måned var turen kommet til firmaet bag Business 2.0 magazine, hvor hele juni måneds version af bladet ved et uheld blev slettet. Her var der heller ikke en backupserver på grund af en fejl på denne.
I juni måned blev kunder hos et af de største hosting-firmaer i Sidney ramt, der måtte undvære mail i en uge på grund af serverfejl.

Ifølge Bruce Taylor, chefstrateg hos Uptime Institute, skyldes det, at firmaer ikke bruger de korrekte metoder til at sikre sin infrastruktur. Taylor mener, det burde være et spørgsmål om, at ledelsen sikrer sig, at tingene er, som de skal være, og at man foretager risk-management på sin infrastruktur og udvikler dybdegående planer for videre drift af systemerne, selvom dele af infrastrukturen fejler. Disaster-recovery-planer er ligeledes et ‘must have’ for at sikre firmaets overlevelse.

Bruce Taylor mener, at de ansvarlige for den fysiske del af infrastrukturen skal tænke på det samlede system. Her menes der, at planlægning af infrastrukturen skal ske på samme måde som planlægning af køling og strøm.

Rick Bentley, direktør hos Connexed Technologies, fortæller desuden lidt om, hvordan de minimerer nedetid hos dem, og Matt Olander, teknisk chef hos iXsystems, kommer med sine begrundelser for at vælge et open source-operativsystem.

Apple

Åbent brev til iPhone-ejere

- Via Apple.com - , redigeret af Pernicious , indsendt af tgr

Efter at Apple i tirsdags satte prisen på iPhone kraftigt ned fra $599 til $399 for 8GB-udgaven, har mange købere af den dyre iPhone brokket sig til Apple. Det har nu fået Apples direktør, Steve Jobs, til at skrive et åbent brev til alle iPhone-ejere, som har betalt den gamle pris for sin telefon.

I brevet bliver der nævnt flere grunde til den store prisnedsættelse, blandt andet vil man gøre sig klar til julen, og at det vil gavne både Apple, men også de eksisterende iPhone-brugere, at der kommer flere iPhone-ejere. Steve Jobs argumenterer også med, at fordi at teknologien udvikler sig så hurtigt, er det meget normalt, at priserne falder hurtigt, og at man ikke altid kan vente på en lavere pris, når man handler teknologi.

Men som et plaster på såret, for alle dem som har købt en iPhone før prisnedsættelsen, vil Apple nu sende dem en rabatkupon på $100 til Apple Store.

State of California

Terminatoren i kamp mod voldelige computerspil

- Via Reuters - , redigeret af MiniatureZeus , indsendt af Max_Payne

Den forhenværende skuespiller og nu Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger, kendt fra især Terminator-filmene, mener at voldelige computerspil har en ikke-gavnlig effekt på børn og unge og deres adfærdsmønster.

Af samme årsag blev der i 2005 vedtaget en lov i Californien, som forbød salg af meget voldelige spil til personer under 18 år. En amerikansk forbundsdommer erklærede for nyligt, at lovforslaget, som Schwarzenegger selv vedtog og underskrev i sin tid, er i strid med landets forfatning.

Den tidligere terminator har dog ikke tænkt sig at give op uden kamp og har nu valgt at anke dommen; han udtaler i den forbindelse:

Arnold Schwarzenegger skrev:
Vi beskytter vore børn fra at købe upassende film og bør også være i stand til at beskytte dem mod upassende spil.

Patrick Baudisch

Dobbeltsidet multi-touch-skærm

- Via Ars Technica - , redigeret af MiniatureZeus

Der er mange forskellige skærmteknologier i omløb for tiden, og nu kommer der formentlig snart endnu en. Denne gang er det Microsoft, Mitsubishi og Toronto Universitet, som er gået sammen for at bekæmpe et af de største problemer med nutidens touchskærme, nemlig at når man trykker på skærmen, blokerer man samtidig skærmen med sin hånd og finger.

Den nye teknologi, som skal bekæmpe problemet, kaldes LucidTouch og er ligesom Apples iPhone og nyligt lanceret iPod Touch også multitouch. Forskellen er dog, at man på denne skærm berører den bagfra. På den måde kan man manipulere med indholdet på skærmen og samtidig se, hvad det er, man foretager sig.

Indtil videre er der lavet en prototype, der består af en skærm på 800×480 pixels med en trykfølsom plade bag på skærmen. For at vide hvor man har sine fingre henne, så vises de semitransparent på skærmen. Ønsker man at bruge skærmen på den traditionelle metode, ved at berøre den forfra, så er dette også muligt.

Indtil videre er skærmen stadig i prototypestadiet og kræver, at informationer om hændernes placering bliver udregnet af en computer tilsluttet via usb. Disse informationer anvendes til den transparente effekt af ens hænder og kommer ikke fra den trykfølsomme plade bag på skærmen, men via et lille kamera, som sidder på en arm, der stikker ud bag fra skærmen.

Flere informationer om teknologien samt en video af skærmen i aktion kan findes her.

No Thumbnail

Bedre lyd via Bluetooth med halv så meget data

- Via IT Week - , redigeret af MiniatureZeus , indsendt af Hubert

Bluetooth-teknologien kan anvendes til mange forskellige ting, men er nok mest udbredt i mobiltelefoner, hvor det anvendes til enten at kommunikere med en computer eller til et trådløst headset.

For sidstnævnte har firmaet CSR annonceret en ny chip, som vil komme med en række forbedringer. Chippen, som har fået navnet BlueCore 6, lover at forbedre lydkvaliteten, samtidig med at datamængden, som skal sendes, vil falde til det halve.

Faktisk er der tale om to chips, en til telefonen og en anden til headsettet, så kun i denne kombination vil man opnå forbedringen, da der anvendes et proprietær audiocodec, AuriStream.

CSR forventer at se sine chips i nye produkter, som kommer på markedet i slutningen af 2008.

Zepto

600 MBit trådløst netværk i Zepto-notebooks

- , redigeret af Pernicious

Zepto kan til december tilbyde notebooks med 450 – 600 MBit trådløst netværk og dermed blive verdens “hurtigste” notebookproducent.

Morten Kjærsgaard, underdirektør, Zepto Computers A/S skrev:
Dataoverførsler fra 450 Mbit og opefter betyder, at vores kunder vil være blandt de første i verden som kommer til at opleve fuld HD trådløst via deres notebook.
Årsagen til at Zepto allerede til december kan tilbyde det hurtige trådløse netværk, er det “build to order”-koncept, som virksomheden bygger på. Det betyder, at de kan tilføje den nyeste teknologi fra dag til dag.