mboost-dp1

unknown

Boeing skal bygge mobilt laserforsvar

- Via Gizmodo - , redigeret af Net_Srak

Boeing har vundet en kontrakt fra det amerikanske militær kaldet High Energy Laser Technology Demonstrator (HEL TD) Phase I. Ifølge kontrakten skal de udvikle et laservåben, der kan monteres på en lastbil, og være i stand til at nedskyde missiler og artillerigranater.

Projektets budget lyder på 7 mio. dollars, hvilket ikke lyder af meget. En del af teknologien er dog ikke ny, da Boeing allerede har lavet noget tilsvarende monteret i et fly. Laseren til dette projekt vil blive monteret på et af militærets standard-lastbiler, Heavy Expanded Mobility Tactical Truck.

No Thumbnail

Test OLPC OS’et med VMWare eller Parallels

- Via Uneasysilence - , redigeret af Net_Srak

Hjemmesiden Uneasysilence har gjort det nemt for dem, der ønsker at teste OLPC’s OS “Sugar”.

Sugar er open source og kan derfor hentes kvit og frit, for derefter at blive testet på en ledig pc. Har man ikke en ledig pc til rådighed, kan man hente et VMWare-image fra Uneasysilence, hvor alt er gjort klar. For at køre VMWare-imaget, skal man bruge VMWare Player, der gratis kan hentes fra VMWare, eller det tilsvarende Fusion-program til Mac.

Uneasysilence har også lavet en beskrivelse til, hvordan man kan afvikle Sugar ved brug af Parallels på en Mac.

No Thumbnail

OLPC bruges til at surfe efter porno

- Via Scotsman - , redigeret af tgr

Nigerianske børn, som har fået doneret en af de meget omtalte 100 dollar-computere i OLPC-programmet (One Laptop Per Child), bruger den til andet end undervisning, de surfer efter porno.

Det nigerianske nyhedsbureau NAN (News Agency of Nigeria) beretter, at en af deres journalister flere gange har set børnene sidde og kigge på pornografiske hjemmesider på den billige computer.

Ifølge en talsmand fra OLPC, vil der nu blive installeret et filter på computerne.

Bungie

WETA bygger fuld funktionel Halo Warthog

- Via Gizmodo - , redigeret af Net_Srak

I forbindelse med den kommende lancering af Xbox 360-spillet Halo 3, skal Peter Jacksons WETA Workshops hjælpe til med at lave nogle kortfilm som reklame til spillet.

Til brug i disse kortfilm har WETA Workshops lavet en fuld funktionel kopi af Halos kendte Warthog offroad-køretøj. Et billede af “bilen” kan ses ved at følge linket. Her kan man også se en trailer til de kommende kortfilm, der blev frigivet i forbindelse med E3.

No Thumbnail

Seagate: Slut med PATA-diske

- Via The Inquirer - , redigeret af Net_Srak

Seagate har oplyst sine kunder, at de vil stoppe produktionen af Parallel ATA (PATA)-diske i slutningen af 2007.

Fremover vil der bliver satset på Serial ATA, foruden SCSI/SAS. Det forventes at de andre store harddiskproducenter vil følge i Seagates fodspor, og også indstille deres PATA-produktion i år.

Microsoft

Brug af Vista vokser – stilstand for Mac

- Via Computerworld - , redigeret af Pernicious

Ifølge en undersøgelse af Net Applications, er online brug af Windows Vista vokset konstant siden lanceringen d. 30. januar i år.

Vista stod i juni måned for 4,52 % af brugerne på nettet. Dette sammenlignet med Mac OS X, som sad på 6 % af markedsandelen i juni, efter at have været oppe på 6,46 % i maj måned. Forøgelsen af Vistas markedsandel har dog hovedsageligt været på bekostning af Windows XP og Windows 2000.

Hvis denne trend fortsætter, vil Vista have overhalet Mac OS X i august i år.

unknown

Dansk brintbil klar til august

- Via Ingeniøren - , redigeret af Otuzniak

Som følge af et fælles samarbejde mellem private og offentlige, kommer den første danske brintbil på gaden til august. Bilen er en videreudvikling af el-bilen Kewet, som kun oplevede succes i Norge.

Det er firmaet Serenergy fra Nordjylland, der leverer brændselscellerne og dele af styresystemet til bilen.

Motoren kan yde 13 kW, hvilket giver en tophastighed på 80 km/t, og med kun 5 minutters optankning, kan bilen køre 160 km.

Prisen på brintbilen Hywet bliver under 200.000 kroner.

unknown

HP køber Neoware

- Via IT Week - , redigeret af Pernicious

For at sikre sin markedsledende position på markedet for tynde klienter, har HP købt Neoware for godt 1,1 milliard kroner.

Neoware har primært leveret linux-baserede tynde klienter, hvor HP har leveret windows-baserede klienter.

Kevin Frost, vicedirektør i HP’s Personal Systems Group, hvor Neoware efter købet bliver placeret, udtaler:

[…]at tynde klienter i dag spiller en vigtig rolle i den generelle it-strategi og i særdeleshed i HP’s virtualliseringsstrategi. Målet er at blive den mest valgte inden for tynde klienter og virtualiseringssoftware.

Apple

iPhone-sikkerhed kompromitteret

- Via SC Magazine - , redigeret af Otuzniak , indsendt af auchenberg

Eksperter fra Independent Security Evaluators (ISE), har nu fundet en fejl i Safari-browseren, der gør, at det er muligt, at kopiere sms-beskeder og andre personlige oplysninger gemt på telefonen.

Apple har dog, ifølge sikkerhedsekspert Charles Miller, bygget godt med sikkerhed ind i iPhonen, men den pågældende sikkerhedbrist er dog så alvorlig, at den altså gør det muligt, at overtage den fulde kontrol over telefonen.

Microsoft

Afløser til Vista klar inden for tre år

- Via ZDNet Blogs - , redigeret af Acro

Tilbage i februar gik der rygter om, at næste version af Windows ville blive lanceret i 2009. Microsoft var i den forbindelse hurtige til at dementere rygterne.

Nu et halvt år efter kan Microsoft endelig oplyse, at Windows 7, der tidligere gik under kodenavnet Vienna og er afløseren til Windows Vista, vil være klar inden for en periode på tre år, og at den vil udkomme i både 32- og 64-bit-versioner samt versioner, der er tilpasset til både privat- og erhvervslivet.

Microsoft vil på nuværende tidspunkt ikke fastsætte en præcis lanceringsdato, da produktet først skal opfylde selskabets kvalitetskrav.