mboost-dp1

No Thumbnail

Smugkig på Mac OS X 10.5 Leopard Build 9A466

- Via Think Secret - , redigeret af Net_Srak

Think Secret har offentliggjort en artikel og et galleri, som beskriver og viser den Mac OS X 10.5 Leopard beta-udgivelse, som blev frigivet til udviklere på WWDC sidste uge.

Galleriet består af 33 screenshots, og viser mange af de funktioner som er i Leopard. Think Secret er dog ikke de første som har udgivet billeder af det nye styresystem. Forrige udgivelser er dog hurtigt blevet stoppet af Apple.

Mac OS X 10.5 Leopard frigives til efteråret.

No Thumbnail

Mozilla: Addons skal opdateres til Firefox 2

- Via Downloadsquad - , redigeret af Net_Srak

For nyligt stoppede Mozilla alt support til Firefox 1.5, og nu opfordrer de så alle udviklere til at opdatere deres addons, så de er kompatible med Firefox 2.

Det drejer sig om 800 tilføjelser, som på trods af at Firefox 2 udkom for syv måneder siden, stadig ikke er kompatible med den nyeste version. Nu sætter Mozilla så en frist til den 9. juli, for at få opdateret sine addons, ellers vil de blive fjernet fra addons.mozilla.org.

unknown

Konkursramte AlfaViews bagmand lever et liv i luksus

- Via EB - , redigeret af Net_Srak

Det nu konkursramte fladskærmsselskab AlfaViews bagmand, lever hvad der kunne opfattes som et absurd liv i luksus. Ole de Leeneer, har en imponerende historik af firmakonkurser bag sig, da størstedelen af de firmaer bagmanden har stået bag er gået ned med et brag.

Alligevel lever Ole de Leener et ukendt luksusliv, med en kæmpevilla på Rungsted Kyst og med flere sportsvogne i garagen.

unknown

Lyt til vennernes musik overalt

- , redigeret af Net_Srak

Ezmo er en ny musiktjeneste på nettet, der gør det muligt at dele sin digitale musik med op til ti venner eller sin familie. Det er gratis og skulle være fuldstændig lovligt. Samtidig får man ubegrænset plads til alle sine digitale musiknumre.

Kommunikationsdirektør Ståle Mortensson hos Ezmo.com, mener det er fuldt lovligt, da man ikke downloader hinandens musik, men i stedet streamer musikken via musikafspilleren på Ezmos hjemmeside og fordi man kun deler musikken med venner og familie.

Electronic Arts

EA splittes op i 4 dele

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Pernicious

EA (Electronic Arts), som er verdens største distributør af computerspil, kunne i fredags offentliggøre at de vil reorganisere firmaet.

Firmaet vil blive splittet op i fire dele, som hver vil have deres eget område at gøre godt på. De fire områder er fordelt under EA Sport, EA Games, The Sims franchise og “casual games” der skal håndtere spil til mobiletelefoner og online spil.

Reorganiseringen vil ikke medbringe fyringer, men sker da EA mener at de kan spare penge ved fremstilling af de “store” spil, som kan koste over 100 millioner kroner at producere. Besparelserne skal bl.a. ske ved at kommandovejene bliver kortere.

No Thumbnail

MySpace-ejer vil bytte med Yahoo

- Via Times - , redigeret af Derfor

Rupert Murdoch, ejer af MySpace, foreslår nu en større byttehandel. Han vil give MySpace i bytte for en fjerdedel af Yahoo.

News Corp. som er firmaet bag MySpace, købte for kun 2 år siden MySpace for godt 4 milliarder kroner. Yahoo er blevet vurderet til at have en værdi af 200 milliarder kroner, men siden købet af MySpace er dens værdi steget og så har den en helt speciel værdi for Yahoo, da de gerne vil ind i sociale netværkstjenester.

Forhandlingerne er dog kun i den indledende fase.

No Thumbnail

YouTube plugin til AppleTV og iPhone er klar

- , redigeret af peter_m

I dag kom opdateringen til Apple TV, der muliggør, at man kan se videoklip fra YouTube. Det er et gratis plugin fra Apple, som giver adgang til YouTube, og man skal ikke engang ind og downloade det selv – det bliver nemlig hentet ned på Apple TV helt automatisk via. software update.

Ligeledes vil iPhone være i stand til at afspille videoklip fra YouTube, og dette er med et program som er installeret på iPhone, når den bliver lanceret den 29. juni.

YouTube er i øjeblikket ved at konvertere alle videoer til H.264-formatet, hvilket vil være færdig engang til efteråret. 10.000 videoer vil dog være klar, når iPhone kommer i handlen.

No Thumbnail

Norske Telenor vil kommercialisere internettet

- Via VG - , redigeret af peter_m

Telenor, Norges førende internet- og telefonudbyder, har trukket sig fra Norwegian Internet eXchange (NIX), det nationale samarbejde om udveksling af trafik på nettet. De fleste andre netudbydere er tilkoblet NIX’s hovedcentral, som så fordeler trafikken nemmere og hurtigere, end hvis man skulle igennem flere udbyderes netværk.

Dette medfører at Telenor kan kræve penge fra indholdsleverandører for at bruge deres net. Det vil med andre ord sige, at en tjeneste som YouTube kan få specielle fordele og højere prioritering, ved at betale til Telenor, og det truer princippet om at internettet skal være neutralt, og at ingen skal forfordeles.

Telenor forsvarer sig med, at det er nødvendig, grundet at trafikken på nettet er steget eksponentielt de seneste år, mens Geir Isene fra netrettighedsgruppen EFN udtaler at NIX-modellen er ganske effektiv, og at der er planlagt udvidelser og forbedringer i den nærmeste fremtid.

I Danmark ejer Norske Telenor både Sonofon og Cybercity, men om Telenor påtænker at gøre det samme i Danmark er uvist.

Nyheden er på norsk.

unknown

Microsoft stopper OEM salg af Office 2003

- Via MSDN Blogs - , redigeret af peter_m

Blot et halvt års tid efter at Office 2007 blev lanceret, melder Microsoft nu ud, at OEM-udgaver af Office 2003 ikke længere vil blive solgt fra og med den 30. Juni.

Microsoft vil dog fortsætte med at yde support på produktet, samt at fil-formaterne fra Office 2003 også stadig vil være understøttet nogle år endnu.

No Thumbnail

55 procent er rede til at betale ekstra for miljøet

- Via Heise - , redigeret af peter_m

En ny undersøgelse foretaget af Canalys viser, at cirka 55 procent af Europas forbrugerskare er klar til at betale lidt ekstra for et miljørigtigt produkt.

De gældende faktorer i denne undersøgelse er hverken køn eller indkomst, derimod er både land og alder en væsentlig faktor på dette område.

Undersøgelsen er foretaget i Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Spanien og Italien, hvor der i alt har været 2000 deltagere.

Nyheden er på tysk.