mboost-dp1

No Thumbnail

Sådan testes en LCD Monitor

- Via X-bit labs - , redigeret af Acro

På nettet findes der et hav af anmeldelser af LCD-monitorer, og nogle gange nævnes begreber og værdier som man måske ikke helt har styr på, eller ved hvordan er fundet.

X-bit Labs tester også skærme og har nu lavet en detaljeret gennemgang af hvordan, det foregår. Artiklen komme ind på hvad, der er vigtigt at teste lige fra ergonomi til betragtningsvinkel samt en forklaring på disse begreber.

Microsoft

Ny video af Microsoft Seadragon/Photosynth

- Via TED - , redigeret af Net_Srak

På Technology, Education, Design (TED) konferensen i Monterrey, Californien i marts, fremviste Microsoft Live Labs en teknologi de har købt sidste år, kaldet Seadragon, der bl.a. bruges i Microsofts Photosynth.

Hele præsentationen er nu blevet tilgængelig i en video, hvor man kan se hvordan der er muligt at navigere rundt i mange gigabyte billeder, der alle vises på skærmen samtidigt. Med Seadragon er det muligt fuldstændigt flydende at zoome ind på et hvilken som helst billede uanset størrelse. Tekst understøttes også, hvilket vises ved at der blandt billederne er hele bogen Bleak House af Dickens, hvor det er muligt at zoome ind på et enkelt bogstav.

Seadragon bruges også i Photosynth, hvor billeder bliver placeret i en 3D verden, alt efter hvor de er blevet taget. Som eksempel fremvises Notre Dame, hvor alle billederne stammer fra Flickr, hvor efter Photosynth softwaren automatisk har tilpasset alle billederne og opbygget en 3D model af motivet.

Microsoft

Mysteriet om de 3 mænd på Vista dvd’en er opklaret

- Via Vista Team Blog - , redigeret af Pernicious

Forleden skrev vi, at den spanske blogger, Kvisatz, havde fundet et lille billede på Windows Vista Business Dvd’en.

Dette skabte en masse snak, og gjorde at mange folk henvendte sig til Microsoft. Som en bruger, i tråden til den oprindelige nyhed påpegede, så har produktchef ved Microsoft, Nick White, nu på Windows Vista Team bloggen forklaret hvad billedet er til for.

På billedet ses 3 personer der var med til at udvikle det lille hologram. Dette mærke er blot endnu et led i Microsofts kopisikringsstrategi. Det bliver også sagt at dette ene billede kun er et ud af mange, som hver har en størrelse på mindre end 1 mm.

No Thumbnail

OLPC’s WiFi rækker op til 2 km

- Via ZDNet Asia - , redigeret af Net_Srak

$100 laptoppen OLPC har i en uvildig test, gennemført i Australien, vist at dens indbyggede WiFi kort kan række op til 2 km, hvilket ifølge Ivan Krsti fra OLPC, er nær perfekt til de områder OLPC’en er beregnet til.

Pc’en bruger WiFi protokollen 802.11s som gør brug af Mesh networking og derved giver mulighed for at hver enkelt pc i princippet fungere som en hub, som så andre pc’er kan koble deres pc’er på.

Hvis bare en computer har internetforbindelse, kan andre computere, der er i nærheden eller op til flere hubs væk, dele forbindelsen og derved komme på internettet via den vej.

unknown

NATO kalder til samling mod internetangreb

- Via TechNewsWorld - , redigeret af Derfor

Efter Estland tilbage i april blev ramt af et massivt dos-angreb mod flere regerings- og firmahjemmesider, har NATO’s medlemmer nu sat netsikkerhed som en høj prioritet for medlemslandene.

Det angreb Estland blev udsat for startede d. 27 april i år og faldt sammen med det tidspunkt hvor Estland, til Ruslands store fortrydelse, startede på at fjerne flere russiske mindesmærker i Estland. Mange af de brugte maskiner blev sporet til Rusland hvor regeringen dog nægter ethvert kendskab til angrebet. Efter 3 uger sendte NATO en mand for at undersøge angrebet.

unknown

Omkostninger ved malware stiger

- Via SC Magazine - , redigeret af Derfor

På trods af et fald i antallet af malware angreb for 3. år i træk er omkostningerne ved disse angreb steget.

Faldet skyldes i følge Mark McManus, Computer Economics’ under direktør for ‘IT research’ primært at folkene bag malware har skiftet fokus fra elektronisk hærværk til penge. En anden grund til faldet er ifølge Mark McManus, at anti-malware teknologier bliver brugt oftere samt firewalls.

Dog skal man ikke forvente at faldet vil fortsætte i år, derimod mener Mark McManus at det vil stige i 2007 set ud fra de malware angreb der har været i første halvår af 2007.

unknown

Nyt sæt af API’er til programmering af GPU’er udgivet

- Via ExtremeTech - , redigeret af Pernicious

Det franske firma GPU-Tech, som laver “high performance computing” applikationer, har udgivet “Ecolib’ API and libraries” der gør at man kan skrive programmer, som vil kunne afvikles på alle typer grafikkort.

Det er uvidst hvordan Ecolib vil klare sig mod Nvidia og ATIs egne løsninger, henholdsvis CUDA og CTM, der er skrevet dedikeret til hver sin GPU.

En pressemeddelse i pdf-format med gennemgang af teknologien, hardwarekrav og benchmaks med mere, kan findes her

unknown

Danske SmsZipper købt af tysk firma

- , redigeret af rackbox

SmsZipper, der er opfundet på Aalborg universitet, har nu solgt licensen til det tyske firma, Acticom Mobile Networks.

SmsZipper går ind og komprimerer dine sms’er med 2 til 3 gange og vil på den måde gøre det billigere for både afsender og modtager at skrive over mobilen. Programmet er, som tidligere nævnt på newz.dk, udviklet i en Symbian- og Javaversion.

Det er planen at den tyske virksomhed vil videreudvikle programmet og dermed skabe tekst-redigeringsmuligheder samt at lave smileys, lidt ala hvad vi ser i MSN Messenger. Programmet skulle ifølge Aalborg universitet være solgt for et millionbeløb.

AMD

AMD Opteron sælger ikke godt i workstations

- Via The Inquirer - , redigeret af Acro

En rapport fra Jon Peddie Research afslører, at AMD i den seneste tid ikke har kunne holde deres fremgang på workstationmarkedet efter, at de i midten af 2006 var helt oppe at besidde 13,3 % af markedet med dual socket-baserede maskiner.

Tallene viser, at AMD i første kvartal af 2007 kun havde en andel på 8 % – et tal, der forventes at falde yderligere. En af personerne bag rapporten udtaler, at AMD kun kan håbe på, at lanceringen af deres Barcelona CPU vil vende kurven.

No Thumbnail

70″ LCD TV med 500.000:1 dynamisk kontrastforhold

- Via DailyTech - , redigeret af Acro

Samsung er en af verdens førende producenter af LCD TV, og har nu styrket denne position med lanceringen af deres nye 70″ LCD TV. Det nye TV adskiller sig – ud over at være stort – ved at anvende LEDs som baggrundsbelysning.

Baggrundsbelysningen består af mange hundrede lysdioder direkte bag ved LCD-panelet, og ved at udnytte muligheden for at styre disse individuelt, kan der opnås meget høje kontrastværdier for skærmen.

Et område på skærmen, der skal være sort, kan blive helt sort, da lyset bag området på panelet blot slukkes. Derved påstår Samsung, at de opnår et dynamisk kontrastforhold på hele 500.000:1.