mboost-dp1

No Thumbnail

Internettets største domænehaj

- Via CNN Money - , redigeret af Net_Srak

Det er lykkedes Bussines 2.0 Magazine, at få et interview med den nok største domænehaj af alle i verden, Kevin Ham.

Kevin der er uddannet som familielæge, begyndte i år 2000 at tjene lidt penge på nettet, ved at registrere nogle få domæner og have reklamer på dem. I dag ejer Kevin over 300.000 domæner, til en værdi på $300 mio. og har en årlig indkomst fra reklamer og salg af domæner på $70 mio.

De hjemmesider Kevin ejer, har over 30 mio. unikke besøgende om måneden, trods dette er der praktisk talt ingen der kender til ham. Det skyldes at Kevin ikke selv står direkte for handlerne og aldrig har været i mediernes søgelys før nu.

unknown

Det globale displaymarked vil runde $100 mia. i år

- Via DigiTimes - , redigeret af Net_Srak

På Society for Information Display (SID) 2007 konferencen, fremlagde iSuppli tal der forudser en vækst i displaymarkedet på 8%, hvilket gør at det for første gang vil runde $100 mia. i omsætning.

I 2006 havde skærme baseret på LCD teknologi 73% af displaymarkedet, hvilket forventes at være omkring det samme i 2007. Resten af markedet udgøres af plasma skærme, projektorer, CRT skærme og andre teknologier.

3D Realms

3D Realms søger medarbejdere til DNF holdet

- Via Gamasutra - , redigeret af Net_Srak

Duke Nukem Forever ser nu ud til at få lidt mere luft under vingerne. 3D Realms søger medarbejdere inden for programmering af bl.a. rendering, kunstig intelligens, multiplayer samt værktøjer, og tilføjer at det vil være en fordel med erfaring i Unreal engine.

Et af 3D Realms krav til deres nye medarbejdere er;

Passion for making and playing over-the-top action games.
Sammen med jobannoncen, er der vist et billede, som George Broussard fra 3D Realms har bekræftet er fra DNF.

No Thumbnail

Dell laver vandkølet PC

- Via Dell - , redigeret af Net_Srak

Dell har i deres XPS serie af Pc’er, netop introduceret deres XPS 720 H2C Edition.

XPS 720 H2C er ikke billig, den starter ved 6.000 dollars, men har også hardware der matcher prisen. Som standard er den udstyret med en Intel Core 2 Extreme QX6700, overklokket fra fabrikken til 3,46GHz. For 100 dollars ekstra, kan man få QX6800 udgaven overklokket til 3,73GHz. Processoren er vandkølet med et system Dell kalder H2C.

Pc’en er yderligere udstyret med 2 GB Corsair Dominator DDR2 800MHz SDRAM der er overklokket til 1066MHz, 2 stk. WD Raptor 10K RPM harddiske i RAID 0, 2 stk. GeForce 8800 GTX i SLI, Blu-ray drev, X-Fi ExtremeMusic lydkort, AGEIA PhysX kort, 1 kW strømforsyning og 24″ widescreen fladskærm. Eneste software der følger med er Windows Vista Home Premium og McAfee SecurityCenter.

No Thumbnail

PQI leverer flashdrev til bundkortet

- Via TweakTown - , redigeret af Net_Srak

I forbindelse med lanceringen af Windows Vista, introducerede Microsoft deres ReadyBoost teknologi. Meningen med ReadyBoost, er at man kan bruge et flashdrev som et hurtigere diskområde end den normale harddisk, som Vista så selv sørger for at bruge til at øge ydelsen med, ved at cache de mest brugte filer ud på flashdrevet.

PQI har nu lavet et flashdrev der ikke skal sidde i den normale USB port, men direkte på USB stikket monteret på bundkortet. Enheden der er en del af PQI’s DiskOnModule (DOM) serie, har ikke nogle fordele frem for normale flashdrev, udover at man får gemt den væk inde i computeren. Kapaciteten for drevet bliver 256MB til 2GB.

unknown

EU fastsætter maks. roaming priser

- Via The Inquirer - , redigeret af Net_Srak

EU politikkerne er efter langt tid, endeligt blevet enige om hvad maksimumgrænsen skal være for roamingtaksterne hos teleselskaberne.

Prisen for opkald i udlandet, må fremover maks. koste €0,49 og opkald man modtager i udlandet må ikke koste mere end €0,24 per minut. Alt efter teleselskab, vil dette i gennemsnit give en prissænkning på ca. 50%. Priserne kan endnu nå at variere lidt, da der er planlagt et sidste møde om emnet.

Den nye lov vil tidligst kunne gennemføres om 3 måneder, så teleselskaberne når at have endnu en feriesæson med deres høje roamingpriser.

unknown

Game Development Camp 2007

- Via Game development camp - , redigeret af Derfor

Igen i år afholder Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) en række sommercamps, hvor det er muligt at fordybe sig i et fagområde, men samtidig få det sociale aspekt med. I den lidt mere nørdede ende, finder man Game Development Camp 2007, som igen i år afholdes i Aalborg. Det er en camp fortrinsvis for HTX- og STX-elever med interesse for spiludvikling.

På lejren vil de deltagende få undervisning i relevante fag, men også selv prøve at fremstille et spil. I år vil der også være en professionel Level Designer fra IO Interactive tilstede.

unknown

Gennembrud for fotografering i dårlig belysning

- Via DailyTech - , redigeret af Derfor

Sydkoreas elektroniske teknologiske institut annoncerer, at de har opfundet en billededetektorchip, der tillader digitalkameraer at tage dynamiske billeder uden blitz i mørke områder.

Et digitalkamera udstyret med chippen, skulle således være i stand til at tage højopløsnings-billeder eller video ved kun 1 lux.

unknown

Global webcensur stigende

- Via New Scientist - Technology - , redigeret af Derfor

Antallet af regeringer verden rundt, der rutinemæssigt blokerer for hjemmesider er stigende ifølge en ny rapport fra Open Net Initiative.

Tidligere har information om webcensur været begrænset til enkelttilfælde, der er blevet videreformidlet af pressen og det har været manges opfattelse, at webcensur var brugt af få lande, som f.eks. Kina, Iran og Cuba. Der er ifølge rapportens forfatter, Rafal Rohozinski, der med rapporten har lavet den første egentlige undersøgelse af webcensurens udbredelse, mindst 25 lande verden over der regelmæssigt benytter sig af webcensur.

unknown

Gaming skal anerkendes som en sportsgren?

- Via Urban - , redigeret af Pernicious , indsendt af hr. værk

Rasmus J. Pedersen, direktør for computerspil-holdet Copenhagen eSport, mener at computerspil skal anerkendes som en sportsgren i Danmarks Idræts-Forbund.

Eventuelle omkostninger skulle ifølge ham selv blive dækket af tips-tjenesterne, dette forslag får han opbakning i hos Jonas Heide Smidt fra IT-Universitetet.

Det er på tide at anerkende computerspil som en seriøs sport og få afmystificeret mange af de fordomme om computerspil, som mange forældre har.
[i] – Udtaler Rasmus J. Pedersen sig.