mboost-dp1

unknown

USA: Nyt lovforslag mod ulovlig kopiering

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Den amerikanske justitsminister, Alberto Gonzales, har fremlagt et lovforslag kaldet “Intellectual Property Protection Act of 2007”, for det amerikanske handelskammer, der repræsenterer over 3 mio. forretningsgrupper.

Forslaget lægger op til strengere straffe, for ulovlig kopiering af software og andre produkter. Alene forsøget på at kopiere et produkt skal kunne straffes. Maksimumstraffen hæves til livstid, hvis man kopierer et produkt der kan bringe folk i livsfare, f.eks. et hospital der bruger ulovligt kopieret software.

Et andet aspekt ved forslaget, er den øgede mulighed for at overvåge personer der mistænkes for ulovlig kopiering.

Bungie

Halo 3 frigives den 25. september

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Efterfølgeren til den mest succesfulde titel til Xbox konsollen, Halo 2, har nu fået fastsat en lanceringsdato.

Der er naturligvis tale om Halo 3, som denne gang udgives til Xbox 360 konsollen, den 25. september. Halo 2 var Microsofts største økonomiske succes på den gamle Xbox konsol, hvorfor der er store forventninger til den nye 3’er.

Intel

Intel Extreme processorer til notebooks

- Via X-bit labs - , redigeret af Net_Srak

Ifølge flere kilder, vil Intel i 3. kvartal i år, introducere deres første Core 2 Duo Extreme processor til notebooks.

Navnene på de nye processorer bliver, Intel Core 2 Extreme X7800 og X7900, der vil arbejde ved en klokfrekvens på henholdsvis 2,6GHz og 2,8GHz, have en 4MB cache og en 800MHz front side bus (FSB).

Prisen for X7800 udgaven bliver $851.

unknown

DR vil sende breve til radiolicens-betalere

- , redigeret af Net_Srak

Danmarks Radio vil nu indlede klapjagten på radiolicens-betalere, som også har andre apparater, der er licenspligtige ifølge den nye medielicens. De sender derfor i den kommende tid breve ud til disse brugere.

Formålet med denne kampagne er at ramme de brugere, som DR mener har tilmeldt sig forkert, hvis de har en internetopkoblet pc eller mobiltelefon, og som nu får muligheden for at rette op på dette og i stedet tilmelde sig den væsentligt dyrere medielicens.

No Thumbnail

Opdateret MacBook

- Via Apple.com - , redigeret af Net_Srak

Apple har opdateret deres mindste laptop serie, MacBook, med hurtigere processorer (2.0 og 2.16Ghz), mere ram (1GB som standard) og mulighed for større harddisk kapacitet (op til 200GB).

Det blev altså ikke til de nye Intel Santa Rosa processorer denne gang, som mange ellers havde håbet og ej heller til en subnotebook som også mange havde håbet.

Apple afholder snart WWDC (World Wide Developer Conference) den 11-15. juni, hvor blandt andet iPhone vil blive officielt lanceret i USA og den første offentlige beta af MAC OS X 10.5, Leopard, bliver tilgængelig til alle deltagere.

unknown

Kun 25 % af software i Danmark er ulovlige kopier

- Via Computerworld DK - , redigeret af Acro , indsendt af Pernicious

I en ny analyse foretaget af analysefirmaet IDC anslås det, at kun 25 procent af dansk software er piratkopieret, mens verdensgennemsnittet anslås til at ligge på godt 36 procent.

Med den nye analyse er Danmark det land i Europa, der har den laveste andel piratkopier, dog skarpt efterfulgt af både Sverige og Østrig, der ligger et procentpoint højere end os.

At vi har en så lav procentsats skulle, ifølge analytikeren Anders Elbak, skyldes, at folk for nogle år siden skulle være blevet skræmt af en række dyre bøder, samtidig med at vi har godt fat i software og licensstyringsprogrammer.

No Thumbnail

Bedre synlighed på LCD i sollys

- Via DigiTimes - , redigeret af ZOPTIKEREN

De fleste som har arbejdet med en laptop eller en PDA i sollys, ved at det kan være en svær opgave at se hvad der foregår på skærmen. For at modvirke dette har man på mindre enheder typisk anvendt en transreflektiv skærm.

Denne form for skærme anvender ikke kun baggrundsbelysning til at vise billedet, men også lys fra en ekstern kilde, f.eks. solen. Problemet har været at betragtningsviklen ikke har været særlig god, men det har Toshiba Matushita Display nu fået løst.

Det er lykkedes dem at lave en skærm som ud over at være reflektiv også har en høj betragningsvinkel og hurtig reaktionstid. Størrelsen på skærmen er 4,3″ og er derfor tiltænkt det mobile marked.

unknown

Panasonic udvikler ultra holdbar MOS billedsensor

- Via PhysOrg.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

De fleste er næppe klar over at billedsensorer baseret på CMOS teknologien, som findes i f.eks. digitalekameraer, er følsomme over for lys på mere end en måde.

Nuværende MOS-teknologi til billedsensorer kan ikke tåle for meget sollys, da en del af sensorteknologien er baseret på organiske materialer. Panasonics gennembrud er i udviklingen af uorganiske materialer, som erstatter de organiske.

Med de nye materialer kan en billedsensor klare kraftig sollys i op til 20 år, hvilket er ideelt til f.eks. udendørs sikkerhedskameraer.

No Thumbnail

Fujitsu snart klar med 250 GB 2,5″ harddisk

- Via DailyTech - , redigeret af Net_Srak

Netop som vi har skrevet at Hitachi er i gang med at lancere deres 2,5″ 200 GB harddisk, annoncerer Fujitsu nu en harddisk på 250 GB.

Harddisken bliver en af flere i Fujitsus MHY2 BH Serie af diske og vil komme i handlen inden for et par måneder. Der er endnu ikke oplyst nogle informationer om hastigheden på disken, om den f.eks. vil arbejde ved 7200 omdrejninger som Hitachis harddisk.

unknown

DR’s nyhedskanal har fået en lanceringsdato

- Via Comon - , redigeret af Net_Srak

Danmarks Radio annoncerede sidste år, at de ville følge i fodsporene på TV 2 News med en ny net-baseret, døgnåben nyhedskanal.

Lanceringen af den nye kanal vil finde sted den 7. juni. Yderligere detaljer om den nye net-baserede nyhedskanal, vil blive oplyst ved et pressemøde den 21. maj.