mboost-dp1

unknown

Microsoft blandt USA’s mest populære firmaer

- Via Berlingske Business - , redigeret af Net_Srak

Trods skarpe anklager mod Microsoft, behæftet på deres aggressive fremfærd og til tider monopolistiske adfærd, placerer de amerikanske forbrugere alligevel Microsoft øverst på en liste over de virksomheder, der har det bedste image og er mest populære. Derved opnår software-firmaet en placering, der overgår blandt andet verdenskendte koncerner Coca-Cola, Johnson & Johnson, 3M og Sony.

Den tidligere universitetsprofessor og en af deltagerne i undersøgelsen, Enriqueta Lopez Ramos, mener, at Bill og Melinda Gates engagement i velgørenhedsprojekter igennem deres fælles fond, har skabt et så positivt ladet omdømme omkring ægteparret og Microsoft, at firmaet stryger til tops. Andre essentielle egenskaber, som Ramos lægger meget vægt på, er Bill Gates karakteristika som en god leder, evnen til at skabe gode økonomiske resultater og hans personlighed. En anden og anonym deltager svarer således om Bill Gates, at:

Han viser, at han bekymrer sig mere om mennesker end om alle de penge, han tjener på Microsoft. Jeg ville ønske, at alle andre store “shots” ville gøre det samme.

Google

Stiftere af Youtube deler aktier for milliarder

- Via Berlingske Business - , redigeret af peter_m

Chad Hurley og medstifter Steve Chen af Youtube deler Google-aktier til en værdi af ca. 3,7 milliarder kroner.

Stifterne bliver dermed forgyldt efter at Google købte video-sitet i 2006 for 9,5 milliarder kroner.

Den tredje medstifter, Jawed Karim, der valgte at forlade Youtube for at gennemføre sin uddannelse, modtager en mindre gevinst på kun 367 millioner kroner.

unknown

Danmarks største eSports event

- Via ShgOpen - , redigeret af Net_Srak

Danmarks største eSports begivenhed løber af stablen fra den 16. til den 18. februar 2007.

ShgOpen har udviklet sig til Danmarks største gaming LAN, med 500.000 kr. i præmiepuljen fordelt på Counter-Strike, Counter-Strike: Source, Call of Duty 2, Wolfensten Enemy Territory og Battlefield 2.

Der kommer deltagere fra Tyskland, Norge, Sverige, Finland, England, Danmark og mange flere. Men der kommer også hold fra Rusland, og et enkelt hold tager turen fra Brasilien for at få deres gamer lyst styret.

Til de teknisk interesseret så vil det interne net komme til at køre på Cisco-udstyr, og internettet bliver på 1Gb.

Der er lagt op til en weekend med massere af spænding og computere. Der vil være gratis entre for tilskuere til begivenheden.

unknown

MIT: Optiske mikrochips om 5 år

- Via ExtremeTech - , redigeret af peter_m

Det er et velkendt problem, at som de elektroniske komponenter bliver mindre og mindre, vil der en dag nåes en grænse for hvor effektive man kan gøre de små mikrochips.

Her kommer optiske indbyrdes forbindelser ind i spillet, for ved brug af lys i stedet for strøm kan hastigheden på mikrochipsne øges yderligere.

Ingeniører og fysikere ved MIT, USA, siger at de nu har fundet en måde at integrere fotoniske kredsløb på en siliciumchip. De optiske mikrochips kan være på gaden om bare fem år hvis industrien ønsker det.

unknown

Windows Mobile 6.0 udgivet

- Via Ars Technica - , redigeret af peter_m

Microsoft har udgivet version 6 af deres styresystem til håndholdte computere, Windows Mobile.

Det nye styresystem har fået et mere Vista lignende interface. De største opdateringer er dog under overfladen. Der er forbedret integration med Office 2007 og Outlook 2007, derudover kommer styresystemet med Office Communicator. Andre goder inkluderer VoIP og Live integration.

Styressystemet forventes på markedet i andet kvartal 2007.

Hos engadget.com kan man se en række billeder af det nye styresystem.

unknown

ISP’er vil anmelde lovovertrædelser til politiet

- , redigeret af peter_m , indsendt af Metz32

De danske teleselskaber varsler en skærpet kurs overfor lovbrydere på internettet. Således fremgår det af en række opdaterede retningslinjer, de fire største danske ISP’er organiseret i IT-Branchen og Telekommunikationsindustrien har offentliggjort. Retningslinjerne beskriver, hvordan ISP’erne skal forholde sig fra alt på internettet fra børneporno til trusler.

TDC, Telia, Cybercity og Tele 2 har alle været med til at udarbejde retningslinjerne, der skal sende et signal om at kriminalitet på internettet vil blive anmeldt til politiet.

unknown

3. parts programmer er den største trussel mod Vista

- Via SC Magazine - , redigeret af ZOPTIKEREN

Sikkerhedsfolk fra Core Security, hvor de blandt andet arbejder med at udvikle værktøjer til penetrations testing, viste tirsdag et exploit til BrightStor ARCserve Backup fra CA. Ifølge folkene fra Core Security er dette blot den første i rækken af 3. parts exploits som ville kunne bruges mod Windows Vista brugere.

Max Caceres, produktchef hos Core Security udtaler, at Microsoft har gjort et godt arbejde med at sikre Vista, men at udviklere af 3. parts programmer ikke har været hurtige nok til at følge med og brugt de nye og mere sikre alternativer som Microsoft har tilføjet til Vista.

Stephen Toulouse, senior produktchef hos Microsoft sikkerhedsafdeling, er dog ikke overrasket over at det er muligt, at exploite programmet da det er en ældre version.

Max Caceres siger også, at det er vigtigt at folk er klar over, at ikke alle 3. parts udviklere bruger de nye funktioner i Vista, som kan hjælpe med at sikre maskinen.

Microsoft

Microsoft vil ikke lukke opgraderingshullet i Vista

- Via vnunet.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

Som vi beskrev i en anden nyhed for et stykke tid siden, så er der mulighed for at lave en ren installation af Windows Vista, selvom man kun har købt en opgraderingspakke.

Det viser sig nu, at Microsoft er opmærksomme på problemet, men ikke har tænkt sig at gøre noget ved det foreløbig. Årsagen skulle være, at de stoler på folks moral, og at folk vil respektere EULA’en som forbyder at udnytte dette hul.

unknown

RIAA og DVD Jon svarer på Jobs kritik af DRM

- Via Associated Press - , redigeret af Acro

Forleden skrev vi om, at Steve Jobs, CEO ved Apple, havde udtalt sig imod DRM-beskyttet musik, og at han helst så Apple lod være med at beskytte det musik, de solgte med DRM. Steve Jobs beskrev også, at det ikke kunne lade sig gøre så længe, de store musikselskaber ønskede at bruge DRM.

RIAA ser dog ikke ligesom Jobs på sagen. I en udtalelse foreslår Micth Bainwol, bestyrelsesformand for RIAA, at de hellere så Apple åbne deres Fairplay DRM for konkurrenterne, så alle kunne sælge musik beskyttet af Apples Fairplay DRM.

Jon Lech Johansen, DVD Jon, har på sin weblog også taget fat i Steve Jobs’ indlæg. Han beskriver kort fortalt, at han ikke helt kan få virkeligheden til at passe sammen med, hvad Jobs egentligt skriver. Det kan man læse mere om på webloggen.

unknown

PCI Express udenfor computeren rykket nærmere

- Via X-bit labs - , redigeret af Acro

Drømmen om at kunne bruge et godt grafikkort sammen med barebone-computeren eller den bærbare computer ser nu til at være rykket tættere på virkeligheden. PCI Special Interest Group (PCI-SIG) har færdiggjort kabelføringsspecifikationerne til PCI Express’ eksterne kabling, der vil gøre det muligt at installere add-in PCI Express-komponenter udenfor kabinettet på computeren.

Al Yanes, bestyrelsesformand for PCI-SIG, udtaler om de nye færdiggjorte specifikationer;

This specification helps the industry create new products that will take PCIe technology out of the box – enabling PCIe solutions for IO expansion drawers, external graphics processors, tethered mobile docking, communications equipment and embedded applications.