Nu er det Apples tur til at stå for skud til en måned med en offentliggjort bug i OS X pr. dag. Denne gang er det Kevin Finisterre og en “LMH”, som også stod bag “month of the kernel bug”, der står bag begivenheden.
John Pescatore, analytiker hos Gartner, mener ikke, at der er noget der tyder på at Apples kode er mere sikker end fx Microsofts kode. Det understøtter den ukendte LMH. Pescatore mener, at grunden til, at der ikke er fundet flere fejl i OS X er, at folk ikke har prøvet hårdt nok. Han mener endvidere, at man ikke ville gøre et stort nummer ud af et vellykket angreb på OS X.
Sikkerhedseksperterne har i dette efterår fået øjnene mere op for OS X eftersom Apple har lukket flere sikkerhedshuller, og styresystemet har fået flere brugere.