Robin Bloor har igennem flere måneder fortalt, at antivirus var afgået ved døden. Han har endda opfundet akronymet AVID (‘antivirus is dead’). Robin Bloor mener, at den reaktive måde, antivirus fungerer på, er ubrugbar. Han peger på en godkendelse af software, der må køres på computeren, som en bedre løsning.
Antivirusproducenterne er ikke overraskende uenige med Robin Bloor i, at antivirus ikke er måden at løse problemet på.
Scott Petry, grundlægger og CTO i netværkssikkerhedsfirmaet Postini, forventer ikke, at der er nogen, der vil stoppe brugen af antivirussoftware til fordel for forhåndsgodkendelse af programmer.
Der findes dog allerede virksomheder, der har droppet antivirussoftware til fordel for denne godkendelse. The First National Bank of Bosque County, Texas, har droppet brugen af antivirussoftware og underdirektør Brent Rickels fortæller, at de har gode erfaringer med løsningen.