mboost-dp1

unknown

HD DVD løber fra Blu-ray

- Via ABC news - , redigeret af Pernicious

Mens Sony først i ugens løb har fået deres første 1. generations Blu-ray-afspiller på markedet til en pris af 999 dollars, så har Toshiba lige sendt deres første 2. generations HD DVD-afpiller på markedet til en pris på 499 dollar. På den nye afspiller skulle loadtiderne være nedbragt til omkring 30 sekunder.

En ny undersøgelse fra Cymfony viser samtidigt at Blu-ray drukner i negativ ‘buzz' på Internettet. Således er der 46 % flere positive diskussioner om HD DVD end Blu-ray på Internettet. Undersøgelsen er bygget på 17.664 indlæg på weblogs og diskussionsforummer for hovedsageligt ‘videofile personer’ og ‘gamere.

Ifølge Cymfony er den negative ‘buzz’ mod Sonys nye format hovedsageligt baseret på generel antipati mod formattet og bundling af formattet med Playstation 3’en.

Hos Digitaltrends.com giver man i en analyse HD DVD det første stik i ‘formatkrigen’. Således nævnes det, at Sonys beslutning om at inkludere det problemfyldte Blu-ray format i Playstation 3’en kan give dem en økonomisk lussing på op med 1,5 milliarder dollars næste år. Hvorom de også er kommet bagefter Microsoft i kampen om at have den nye vinderkonsol.

No Thumbnail

Test af MacBook med Windows

- Via Din Side Data - , redigeret af Net_Srak

Det har tit været oppe at vende, at en MacBook kan køre med Windows, men hvor godt kører det så i forhold til en tilsvarende Windows bærbar til samme pris?. Dette har den norske side “Din Side Data” testet og sammenlignet.

Testen er foretaget på en 10.000 kroners MacBook (vel og mærke norske kroner), da den skulle sammenlignes med tre andre bærbare pc’er, hvor prisgrænsen var sat til 10.000 kroner.

Måske ikke så overraskende kunne man konkludere, at man ikke får så meget for pengene hvad angår hardwarespecifikationerne, men til gengæld får man en maskine, de fleste syntes er designmæssigt pænere.

Art. Lebedev Studio

Optimus-103 med farver alligevel

- Via Art Lebedev - , redigeret af rackbox

Først var det med farver, så uden og nu er det så igen med farver. Art Lebedevs berygtede Optimus-103 ser nu igen ud til at være på tegnebrættet med 103 farve-OLED’s. Sådan lyder det i hvert fald fra Artemy Lebedev.

Den sort/hvide version af keyboardet skulle også være taget midlertidigt af tegnebrættet. Keyboardet skal i hvert fald ikke udgives i 2007, som tidligere angivet, og forudbestillinger fra den 12. december er stoppet.

unknown

Top 10 sjoveste historier fra Ibas Danmark

- Via Comon - , redigeret af peter_m

Det danske firma Ibas, som rekonstruerer tabte data, har i hele år 2006 været ude for en masse sjove og mærkværdige hændelser, og de har derfor valgt at lave en top 10 over nogle af de sjoveste.

Blandt de sjove hændelser er historien om dengang, de modtog en harddisk i et par gamle sokker, eller historien om manden der formaterer sin harddisk 10 gange, for derefter at komme i tanke om, at han har vigtig data liggende på selvsamme disk.

De mest utrolige rekonstruktioner er også med på listen og omfatter blandt andet en dødsforagtende bærbar, der tog springet fra en helikopter.

unknown

Google har overtaget internettet

- Via Bufferzone - , redigeret af peter_m

I de seneste år har Google udvidet horisonten væsentligt fra udelukkende at være en dygtig søgemaskine til også at udbyde et væld af internet- og forretningsrelaterede tjenester.

Linket henviser til en side, der omhandler de mange services i et kort oprids, herunder nævnes det indtil videre lidet kendte Google Hosted.

Google Hosted er et beta-forsøg på at udbyde hjemmesider med eget domæne. Der hører naturligvis et online Frontpage-agtigt interface med.

Læs mere og forsøg dig med Googles verden af tjenester.

unknown

Aflytning af slukkede mobiltelefoner tilladt i USA

- Via ZDNet - , redigeret af ZOPTIKEREN

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har nu fået lov til at tage en meget omdiskuteret teknik i brug. Teknikken giver efterretningstjenesten ører over alt, idet teknikken gør det muligt at aktivere slukkede mobiltelefoners mikrofoner, og på den måde aflytte folk, der bare er i nærheden af en mobil telefon.

Teknikken der kaldes en “roving bug” er blevet godkendt til brug af det amerikanske justitsministerium mod mafiamedlemmer fra New York, der er opmærksomme på almindelige overvågningsmetoder.

unknown

Dedikeret gaming butik åbner i Lyngby

- Via newz.dk - , redigeret af ZOPTIKEREN

Søndag den 10. december ser Danmarks første dedikerede butik for gaming-udstyr dagens lys, når butikken ’SteelSeries Professional Gaming Shop’ slår dørene op for første gang i Lyngby. Åbningen af butikken skal ses i lyset af den eksplosive vækst på markedet for online gaming og eSport, som også opleves herhjemme. Hidtil har det ikke været muligt for hverken danske eller europæiske spillere at finde en butik, der specifikt tager højde for deres behov, men det vil SteelSeries med åbningen af den nye butik nu lave om på.

”Indtil videre har det kun været muligt at finde dedikerede SteelSeries butikker i Asien, og når vi har åbnet nye butikker hører vi konsekvent fra de danske gamere, at de gerne vil have lignende butikker i Danmark. Derfor er vi rigtig glade for, at udviklingen og markedet nu er kommet til et punkt, hvor det er muligt at åbne den første danske butik,” siger Kim Rom, PR og kommunikationschef for SteelSeries.

unknown

Pladebranchen overvejer at droppe DRM

- Via It-Avisen.no - , redigeret af peter_m

Efter at have forsøgt at sælge DRM-beskyttede musikfiler gennem længere tid, lader det til at musikindustrien har indset, at det er på tide at tænke nyt.

Nu prøver underholdningsindustrien sig tilsyneladende med MP3-filer uden beskyttelse.

Gennem selskabet Blue Note Record tilbydes bl. a. Norah Jones’ seneste single som MP3 til de amerikanske brugere af Yahoo’s musiktjeneste.

MP3-initiativet er et eksperiment for at undersøge, hvor stor efterspørgslen for musik der kan afspilles på stort set alle afspillere og styresystemer er, i forhold til at binde brugeren med DRM.

Ved at tilbyde MP3-filer får pladeselskaberne ydermere adgang til den store skare af iPod-ejere.

Microsoft

IE7 vil være det store mål for adware skribenter

- Via IT Week - , redigeret af Net_Srak

Ifølge Ed English, chief technology officer for anti-spyware hos Trend micro, vil Internet Explorer 7 være det næste store mål for badware skribenterne i 2007. Ed English mener at adware folket vil bruge de nye funktioner i IE7 så som tabs, til at sprede mere adware og dermed tjene flere penge.

Ed English stopper dog ikke ved IE7, men deler også øretæver ud til alle ISP’er. Han mener at de skulle starte med at tage spam trafikken mere seriøst og gøre mere for at stoppe den før den forlader deres net. Derudover mener han også, at ISP’erne skulle tilbyde sikkerhedsprodukter som en ekstra service.

unknown

Myspace lukker hullet i Quicktime

- Via SC Magazine - , redigeret af Net_Srak

Myspace.com har udgivet en patch der lukker af for det tidligere omtalte sikkerhedshul, der bliver brugt af ondsindede personer ,til at lokke login informationer ud af myspace brugere.

Når brugere med Quicktime installeret logger ind på siden, får de automatisk tilføjet Tom Anderson, som har startet siden, på deres venneliste. Derudover får de en besked der gør dem opmærksom på det problem der er fundet i quicktime, samt hvor de kan finde en patch der skulle lukke hullet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Apple, om hvorfor myspace selv skal patche hullet, men Apple skulle være i gang med at lave en permanent patch.