mboost-dp1

No Thumbnail

Wiimote ‘reverse engineered’

- Via Wiili - , redigeret af Acro

En flok entusiastiske Linux/Nintendo fans har ‘reverse engineered’ på Wiimoten, der normalt bruges til at styre Wii-konsollen med.
Wiimoten kommunikerer med Wii’en ved hjælp af Bluetooth, og derfor har der ikke været det store arbejde i at undersøge, hvordan Wiimoten fungerer. Allerede nu findes der drivere til de fleste styresystemer og de fleste Bluetooth-stacks således, at man kan bruge Wiimoten som mus.

Læs mere på bloggen eller se en video af Wiimoten i funktion i Windows.

unknown

Ny Copy-Dan-afgift udhuler skattestop

- Via EB - , redigeret af Acro , indsendt af XxX

Den første december i år begyndte opkrævningen af en merafgift på flashhukommelse i Danmark. Pengene går til Copy-Dan, fordi det er muligt at lagre musikfiler på mediet.

Flere forstår dog ikke afgiften og ser den som et element, der udhuler regeringens skattestop. Dette sker, da staten kræver flere penge ind i form af større afgifter, og da der samtidig betales moms af disse.

Jakob Axel Nielsen (K) udtaler til Ekstra Bladet, at han vil nu have Kulturministeriet til at se nærmere på sagen.

unknown

PS4 i 2010

- Via Smarthouse - , redigeret af Acro

Vice President of Technology for Sony Computer Entertainment Europe, Paul Holman, har til Smarthouse udtalt, at der allerede er en ny Playstation i støbeskeen, men at den tidligst kommer på markedet i 2010.

Indtil da vil Sony introducere en serie af firmware opgraderinger til PS3’en, der vil udnytte maskinens ressourcer bedre, give bedre mediecenterunderstøttelse og åbne op for tredjeparts programmel og hardware. Således henleder Holman tanken på, at der en dag vil komme tastatur og mus til PS3’en.

PAL-versionen af PS3’en forventes lanceret på det europæiske marked til marts sammen med 20 spiltitler.

No Thumbnail

3-D Digital Storage System kan lagre et helt bibliotek

- Via PhysOrg.com - , redigeret af Acro

En professor i kemi, Kevin D. Belfield fra University of Central Florida, har sammen med et hold offentliggjort et muligt gennembrud i optisk lagring, der kan give medier på op imod 1000 GB pr. lag.

Således forklarer Belfield, at flere forskere i årevis har kunnet finde ud af at skrive i fotochrome materialer, men ikke har kunnet læse dem igen uden at ødelægge dataen. Dette skete, da laserne der blev brugt til at læse dataen også blev brugt til at skrive denne med. Belfields team skulle nu have løst læsningsproblemet.

Belfield og holdet har fået 270.000 dollars af National Science Foundation til at arbejde videre på deres såkaldte Two-Photon 3-D Optical Data Storage system.

unknown

ADS godkendt til brug

- Via Wired.com - , redigeret af Acro

I 2001 blev det afsløret, at det amerikanske luftvåben var i gang med at udvikle et nyt, ikke-dødeligt ‘crowd control’-våben kendt under navnet Active Denial System (ADS) (af nogle døbt som pain gun).

ADS opererer ved 94 Ghz og fungerer som en mikrobølgeovn ved at opvarme vand lige under hudoverfladen på folk. Det får folk efter bare 3 sekunder til at føle, de brænder.

Våbnet skulle nu være godkendt til brug i Irak af det amerikanske luftvåben. De har efter sigende udført flere test på mennesker og dyr og dokumenteret, at der ikke er langvarige effekter ved brugen af ADS’en.

unknown

Pladeselskabschefens børn er også pirater

- Via blog.wired.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

Reuters bragte fornyligt et interview med Edgar Bronfman — den administrerende direktør for Warner Music, verdens 4. største pladeselskab — omkring CopyBot.

Her kom det frem at Bronfman havde taget sine børn i at downloade musik ulovligt. Det havde Bronfman nu specificeret for dem at de ikke måtte og mente ikke der var mere i den sag.

I explained to them what I believe is right, that the principle involved is that stealing music is stealing music. Frankly, right is right and wrong is wrong, particularly when a parent is talking to a child, a bright line around moral responsibility is very important. I can assure you they no longer do that.
Den praksis er ellers ikke normal hos musikselskaberne, der plejer at mene søgsmål mod piraterne er vejen fremad.

unknown

ODF endeligt ISO-certificeret

- Via Ars Technica - , redigeret af Acro

Den International Organisation for Standardiseringer (ISO) har endelig certificeret Open Document-formatet (ODF) som en endelig standard. Formatet, der bruges til tekst-, regneark-, database- og præsentationfiler, bliver udgivet under standardnavnet ISO/IEC 26300:2006. Formatet er specificeret som et offentligt format og det er det meningen, at alle skal kunne gøre brug af formatet uden at skulle bekymre sig om royalty-betaling og implementeringsbarrierer.

Microsoft arbejder i øjeblikket også imod at få standardiseret deres Office Open XML-format.

unknown

Toshiba med 100 GB 1,8″ harddisk

- Via Toshiba - , redigeret af Acro

Toshiba Corporation har fremvist en 1.8″ stor harddisk, MK1011GAH, med en kapacitet på 100 GB. Det er den højeste kapacitet, der hidtil er opnået i denne klasse af harddiske.

Harddisken måler 54 x 71 x 8.0 mm, vejer 59 gram og har en arealdensitet på 240,8 Mb/mm². Disken overholder EUs RoHS-direktiv og effektforbruget er på 0,003 W/GB.

Disken – med to plader og fire hoveder – har en gennemsnitlig søgetid på 15 millisekunder, en dataoverførselshastighed på op til 100 MB/s ved 4.200 RPM og bruger et ATA-7 interface.

unknown

Novell putter Office Open XML format i kontorpakke

- Via Ars Technica - , redigeret af Net_Srak

Novell og Microsoft har sammen offentliggjort, at Novell for fremtiden vil understøtte Office Open XML formatet, hvilket er default filformat i Microsoft Office 2007, i deres open-source kontorpakke Open Office.

Novell forventes at udgive en ‘oversætter’ der vil give support for Microsoft Word 2007 i januar, med ‘oversættere’ til Power Point og Excel følgende i tidsrummet derefter. Oversættelsesprogrammet vil fungere i begge retninger og vil først komme som plugins. Siden hen skal funktionen integreres i Open Office.

No Thumbnail

NASA planlægger månebase i 2020

- Via Space.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

NASA har fremlagt deres fremtidsplaner for månen. Planen er at påbegynde opbyggelsen af en permanent base i 2020.

NASA er allerede i samarbejde med 13 andre rumagenturer omkring projektet, og understreger at der i høj grad er tale om et internationalt projekt, hvor selv private firmaer og organisationer inviteres til at medvirke. Næste år vil blive brugt på, at forhandle planerne med alle udenlandske interessenter.

Et af de vigtigste punkter der skal tages stilling til først er hvor på månen basen skal placeres. NASA har allerede udset sig et ønsket område, Shackleton krateret nær månens sydpol, da dette område næsten er badet i permanent sollys.