Sonys Playstation 3, der blev lanceret i Japan i fredags d. 10. november 2006, er allerede at finde på det amerikanske auktionscommunity, Ebay.com, til svimlende priser.
Således rapporterer PS3land.com, at de har fundet private, formodentlig japanere, der har været villige at sælge deres PS3 for op imod 8-9.000 USD. Dog hører det kun til yderlighederne, idet op imod 80 procent af konsollerne bliver solgt til mere moderate priser mellem 1-2.000 USD. De råder derfor folk til at være meget påpasselige, hvis de vil købe deres nye PS3 på Ebay, da mange sælgere udelukkende sælger rettigheder til preorder-forms og ikke selve konsollerne.
Andet nyt fra PS3-fronten:
1UP.com rapporterer ligeledes om store problemer ved salget af PS3’eren i Japan, hvor der (som gisnet før i mange artikler) ikke var produceret nok til, at alle kunne få lov til at købe en konsol. Journalisterne ventede næsten 17 timer på at få den famøse PlayStation, men det gik relativt gnidningsfrit. Skønt en større gruppe på 20 mennesker skubbede sig ind foran i køen til stor drama blandt det ventende publikum, så skete der ikke store ting ved deres udvalgte butik, Tsutaya. Andre steder ved blandt andre Bic Camera-butikkerne var der kaos, ligesom politiet ved Yurakucho holdt mængden tilbage. Billeder og en enkelt film af køerne kan findes på dette site.
I USA har man åbenbart lært af japanernes problemer ved salget af konsollen, og derfor er folk allerede begyndt at sætte sig i kø foran butikkerne d. 6. november 2006 – 11 dage før lanceringen! Dette sker i Burbank, Californien, hvor, som journalisten passende nævner, folk er parate til at gå igennem både ild og vand for at få fat i den højst eftertragtede PS3. Indtil flere har meldt sig langtidssyge til deres chefer, mens en anden har opsagt sit job. Det hele sættes dog i perspektiv af en helt tredje person, der har udskudt beslutningen om at købe en forlovelsesring til sin kæreste, så han kunne få råd til konsollen. Modsat som i Japan er Best Buy-ansatte blevet instrueret i at opføre sig korrekt, så de kan ikke garantere, hvem og hvor mange der kan få lov til at købe PlayStationen.
Andre mindre nyheder fra PS3-fronten kan findes hos engadget.com på dette site.