mboost-dp1

unknown

Kvanteteleportation demo på Niels Bohr Instituttet

- Via Niels Bohr Instituttet - , redigeret af peter_m

En forskergruppe på Niels Bohr Instituttet har påvist at teleportion virker i praksis.

Det handler dog ikke om at kunne teleportere objekter eller personer fra et sted til et andet. Målet er at udvikle fremtidens kvantekommunikationsnetværk baseret på teleportation af informationer. Det vil være en helt ny form for kommunikationsnetværk, som vil kunne sende meget større mængder af informationer og på en fuldstændig ubrydelig sikker måde.

Forsøget på NBI er det første af sin art, hvor lys bliver brugt til at transportere information, og hvor et atomart objekt, som indeholder tusindvis af milliarder af atomer, bliver brugt til at lagre denne information.

unknown

Usynligt overvågningsfly

- Via Ingeniøren - , redigeret af peter_m

Firmaet VeraTech i USA, er ved at udvikle et lille overvågningsfly der rotere så hurtigt om sig selv, at det praktisk talt er usynligt, idet det kun vil optræde som en tåge, hvis man ser på det.
Ved at placere et kamera i flyets tyngdepunkt, kan man optage video, som med hjælp fra specialudviklet software kan gøres ikke-roterende.

Flyet er ikke usynligt på radar, så det vil kun være begrænset anvendeligt i de fleste af de situationer, hvor man i dag benytter traditionelle overvågningsfly, til gengæld vil det være langt mere anvendeligt i forbindelse med oprør og optøjer, samt i krige hvor fjenden ikke har adgang til radar, da det ikke kræver så meget plads, og derfor kan komme tættere på fjenden.

unknown

Derfor ingen Directx 10 til Windows XP

- Via X-bit labs - , redigeret af peter_m

X-Bit labs har skrevet en kort artikel, hvor de overordnet beskriver implementeringen af grafikdriveren i Windows Vista. At directx 10 kun kommer til Windows Vista skyldes en helt anderledes opbygning af måden Windows Vista håndterer grafikkortet på. Directx 10 er derfor slet ikke en directx, som vi kender den.

Derudover er der nogle benchmarks på forskellige spil.

unknown

DVD Jon kloner Apples FairPlay-DRM

- Via T3 Danmark - , redigeret af peter_m

Norske Jon Johansen, bedre kendt som “DVD Jon”, har været på spil igen. Denne gang har han gennemskuet og klonet hele Apples FairPlay DRM-System.

Ved hjælp af Reverse Engineering, hvor man ud fra resultaterne af et produkt kan gennemskue, hvordan det fungerer, har Jon skabt sin egen udgave af Apples FairPlay-DRM.

FairPlay er den beskyttelse, der gør at du kun kan spille musikken fra Itunes på Ipod’en og, at du ikke kan spille musik hentede andre steder fra, hvis filerne er beskyttet af Microsofts DRM.

Microsoft

Vista med antipirat system

- Via Ars Technica - , redigeret af peter_m

Windows Vista kommer tilsyneladende til at indholde et nyt antipirat system, der langsomt lukker ned for funktioner på systemet.

Til sidst er systemet næsten uanvendeligt, men dog vil Microsoft ikke helt lukke for brugen af systemet.

Selve systemet bliver forbundet med Windows Product Activation, og systemet sættes derfor igang, hvis Windows ikke er aktiveret inden for de første 30 dage efter installationen.

Det bliver linket sammen med et system meget lignende, det vi idag kender som Windows Genuine Advantage, hvor man gør brugere med en ikke legal udgave opmærksom på, at deres Windows licens er ugyldig.

unknown

Microsoft appelerer nyeste EU-bøde

- Via Reuters - , redigeret af Acro

I sagen om Microsofts monopolmisbrug pålagde EU-kommisionen i juli Microsoft at betale en bøde på 280 millioner euro. Denne bøde appelerede Microsoft mandag, da firmaet mener at have levet op til kommisionens krav.

Bøden blev uddelt, da kommisionen ikke mente, Microsoft levede op til kravene fra kommisionens anti-trust afgørelse fra marts 2004, hvor Microsoft skulle betale 497 millioner euro.

Microsoft appelerede også hovedsagen til Court of First Instance, og retten ventes at afslutte sagen sidst på året eller først i næste år.

unknown

SED i masseproduktion fra 2008

- Via BetaNews - , redigeret af Acro , indsendt af holmen

Canon har nu givet grønt lys for at begynde at masseproducere Surface-Conduction Electron Emitter Displays (SED) i starten af 2008. Skærmteknologien er udviklet sammen med Toshiba, og udviklingen har stået på i 20 år. Skærmene giver klarere billeder og kontrastforhold på op imod 100.000:1 samtidigt med et lavere strømforbrug end LCD- og plasma-skærme.

Dette kom frem, da Toshiba og Canon ved dette års Ceatec messe i Japan fremviste verdens hidtil største SED på 55″.

No Thumbnail

Affyringrampe til satelitter foreslået

- Via NewScientist - , redigeret af Acro

Ny forskning peger på, at superledende magneter placeret i en ring med en stor radius vil kunne bruges til at sende satellitter i kredsløb om Jorden.

Prisen for at sende en satellit i kredsløb om Jorden skulle ved at bruge denne metode være meget billigere end at sende den ud i rummet med en raket. Forskerne peger dog også på, at satellitten og især elektronikken skal kunne holde til accelerationer på op til 2.000g for, at denne metode ville være brugbar.

unknown

Mandriva 2007 udgivet

- Via Mandriva - , redigeret af Net_Srak

Mandriva har annonceret Mandriva Linux 2007, med GNOME 2.16 og KDE 3.5.4 såvel som både AIGLX og Xgl.

Både AIGLX og Xgl, er teknologier til at skabe et 3D skrivebord. Mandriva miljøet har desuden udviklet “drak3d”, som er et redskab til at holde styr på de forskellige 3D X-servere eller plugins.

Mandriva Linux, tidligere kendt som Mandrake Linux, er en Linux distribution kendt for sin brugervenlighed, der udsprang af Red Hat Linux i 1998.

unknown

Perian gør Quicktime mere fleksibelt

- Via Perian - , redigeret af Net_Srak

Perian er navnet på et plugin, som gør det muligt at afspille en række forskellige formater, med den indbyggede afspiller QuickTime i Mac OS.

Perian indeholder en række codecs, blandt andet DivX, XviD, og FLV. En komplet liste kan ses her. Dette betyder eksempelvis at FrontRow i MacOS også kan afspille disse formater, da den benytter QuickTime.