mboost-dp1

unknown

Apple tilbagekalder 1,8 mio. laptop batterier

- Via CNN - , redigeret af ZOPTIKEREN

Apple er nu havnet i samme suppedas som Dell gjorde for en uges tid siden, og tilbagekalder 1,8 mio. laptop batterier pga. overophedning og brandfare.

Som i det forrige tilfælde, skyldes problemet de lithium-ion batterier der er leveret af Sony, som Apple har siddende i deres iBook G4 og PowerBook G4. Ejere af disse laptops rådes til at stoppe brugen øjeblikkeligt.

Sony er verdens andenstørste producent af litium batterier og forventes at tabe et sted imellem 1-1,5 mia. kr. på hele affæren.

No Thumbnail

Pluto er ikke længere en planet

- Via CNN - , redigeret af ZOPTIKEREN

Som tidligere nævnt på newz mødtes den Internationale Astronomiske Union (IAU) i Prag for bl.a. at diskutere Plutos status som planet. IAU har nu besluttet at fratage Pluto denne status.

Baggrunden for beslutningen er Plutos størrelse og bane. Eks-planeten er størrelsesmæssigt mindre end månen og dens bane afviger fra de andre planeter i solsystemet ved ikke at have Solen i centrum.

No Thumbnail

Nyt papir af titaniumdioxid nanowires

- Via Publicbroadcasting - , redigeret af hmn

Forskere ved University of Arkansas har udviklet en ny type papir, som består af lange titaniumdioxid nanowires.

Der er flere fordele ved den nye type papir over almindeligt papir. For eksempel kan man skrive på papiret og slette alt teksten igen ved at udsætte det for UV-lys. Papiret kan også modstå temperaturer op mod 700 grader celcius.

Forskerne siger, at det nye papir koster cirka 10$ pr. pund (~554g) at fremstille

No Thumbnail

Kan tyskerne redde Wikipedia?

- Via Ars Technica - , redigeret af peter_m

De fleste brugere af Wikipedia har nok hørt om eller stødt på vandalisme, “hoaxsters” eller unøjagtig information, når de har været igennem artiklerne på det frie leksikon.

Skaberen af Wikipedia, Jimmy Wales, gjorde det i et interview klart, at man nu vil forsøge sig med et eksperiment på den tyske del af Wikipedia for at se, om det gøre Wikipedias artikler mere ‘stabile’.

Forsøget går ud på, at alle kan rette i artiklerne. Ingen rettelser kommer dog på live versionen af artiklen før rettelsen bliver godkendt, af en bruger der har brugt længere tid på siden og har mere erfaring.

Såfremt forsøget gør artiklerne mere ‘stabile’, kan ideen blive inkorporeret i de andre landes Wikipedia sider.

No Thumbnail

Ion-pumpe sætter ny standard for køling af mikrochips

- Via University of Washington - , redigeret af peter_m

Forskere fra University of Washington har bygget og præsenteret den første prototype af et køleapparat, som er så lille, at det passer på en computerchip.

Køleapparatet består af en ’emitter’ og en ‘collector’. På spidsen af emitteren skabes der ioner af luften. Disse acceleres igennem et elektrisk felt ned til ‘collecteren’. Dette skaber en luftstrøm, som blæser over computerchippen og tager varme med sig væk fra chippen.

unknown

AMD vil have 40 % af x86 servermarked i 2009

- Via X-bit labs - , redigeret af peter_m

For nyligt berettede vi om, hvorledes AMD havde taget 25,9 % af det samlede x86 servermarked.

Det har nu givet AMD blod på tanden, og ved en nyhedskonference gjorde AMD det klart, at de ikke kunne se nogen grund til AMD ikke skulle have 40 % af de marked i 2009.
Samtidigt blev det klart, at AMD ville ønskede at have 33 % af det samlede chip-marked i 2009.

No Thumbnail

Under 250€ for en Nintendo Wii?

- Via Reuters - , redigeret af peter_m

Onsdag fremsagde Nintendos direktør for de tyske område, Bernd Fakesch, at han forventede en pris på under 250€ (~1870 kr.) for deres kommende konsol, Wii.

Samtidigt gjorde Fakesch det klart, at Nintendo håber på at sælge 4 millioner konsoller inden året er omme, og 6 million inden april 2007.

Hverken udgivelsesdato, eller pris er dog 100 procent endeligt besluttet.

No Thumbnail

Widescreen bliver standard for bærbare

- Via eWeek - , redigeret af Pernicious

Bærbare computere med widescreen, altså med et format på 16:9 eller 16:10, er nu begyndt at sælge i større antal end bærbare med det traditionelle format, på 4:3.

Det får IDC, et firma der producerer markedsanalyser, til at påstå, at i 2008 så vil næsten 100 pct. af alle bærbare være med widescreen.

unknown

Apple betaler $100 mio. til Creative

- Via Reuters - , redigeret af Pernicious

Apple har indgået et forlig med Creative, for at få deres stridigheder ud af verden. Creative beskyldte Apple for at bruge deres patenterede teknologi i sin iPod. Dette har Apple nu erkendt, og derfor er de gået med til at betale 100 mio. USD til Creative i kompensation.

Forliget betyder også, at Apple nu må bruge alle Creatives patenter, i alle sine produkter og dermed også iPod’en. Desuden vil Creative begynde at producere udstyr og tilbehør til iPods.

No Thumbnail

Optimus Mini Three tastaturet

- Via ThinkGeek - , redigeret af ZOPTIKEREN

Mini-keyboardet med tre taster er forgængeren til et komplet tastatur, hvor hver tast indeholder en lille skærm. Dette gør det muligt for tasten at skifte billede efter dens nuværende funktion. De tre taster er 20x20mm og har en opløsning på 96×96 pixel. For at få ekstra gavn af tasterne kan man konfigurere forskellige serier, der aktiveres med hotkeys på sit almindelige tastatur. Tasterne kan også animeres med op til 3 fps, og f.eks. bruges til at vise webcam-feeds.

Der har været snak på internettet om at denne eftertragtede hardwareenhed muligvis var vaporware, men nu er der endelig bevis på at det er en réel vare. ThinkGeek har fået fat i én og beskriver kort dens detaljer. Den vil for alvor i handlen omkring midten af september. Den kan allerede nu købes online direkte hos designfirmaet Art. Lebedev Studio.

Gizmodo har haft optimus mini three tastaturet til afprøvning. Det er blevet til en kort præsentationsvideo, som kan ses her.