mboost-dp1

No Thumbnail

IGN: Nintendos Revolution specifikationer

- , redigeret af peter_m

Nu kender efterhånden alle kræfterne bag PS3 og Xbox 360 men der er jo stadigt gode gamle Nintendo med deres Revolution, som vi ikke kender ret meget til. Udover at vi har set en controller, har de ikke været for flinke til at snakke om konsollen. I dag kom det så frem at IGN har snakket med nogle af de softwarehuse som udvikler til konsollen, og fået oplyst nogle specifikationer om Revolution konsollen.

Det bliver, i følge IGNs oplysninger, IBM der leverer CPU’en som pt. går under kodenavnet “Broadway”. Denne CPU giver Revolution 729MHz i clock-frekvens. Revolutions GPU leveres, ligeledes i følge IGNs kilder, af ATI og kaldes “Hollywood” og kører 243MHz.

Disse oplysninger, samt oplysninger om mængden af den interne hukommelse, som i runde tal sniger sig op på 90 MB, betyder, at Revolution ikke vil tage kampen op med PS3 og Xbox 360 på performance, men måske på prisen.

unknown

64GB USB flash drev

- Via itsvar - , redigeret af Net_Srak

Buslink kan som det først firma i verden, fremvise et 64GB flash drev.

Prisen er dog også derefter, 64GB skulle koste små 31.000 kroner. På nuværende tidspunkt er det dog kun muligt at købe et 16GB flash drev, til den nette pris af 9.500 kroner.

Læs mere her eller køb en online fra deres side

unknown

Skype-stifterne sagsøges efter mafialov

- Via Børsen - , redigeret af Net_Srak

De oprindelige bagmænd bag Skype – danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström – er blevet sagsøgt af det amerikanske it-selskab Streamcast.

Streamcast afleverede søgsmålet tilbage i januar. Streamcast mener at Friis og Zennström, har brudt en amerikansk lov fra 1970.

Loven – ‘Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act’ – blev oprindeligt lavet for at dæmme op om mafiaens casino-relaterede forbrydelser. Loven fejlede i forhold til formålet – bekæmpelse af mafiaen. I stedet blev den flittigt brugt i 80´erne i retssager mellem private firmaer.

Sidste år solgte de to stiftere Skype til det amerikanske internetauktionshus eBay for 25 mia. kr.

Streamcast har endnu ikke oplyst hvor meget de vil have for lovbruddet, hvis Friis og Zellström taber sagen.

unknown

Apple fylder 30

- Via Wired News - , redigeret af peter_m

For 30 år siden, i en garage i Los Altos, Californien, samlede to unge mænd og nogle af deres venner 500 motherboards, som blev solgt via en lokal elektronikforretning. Det blev starten på Apple Computer, og et it-eventyr for Steve Jobs og Steve Wozniak.

Siden da har Apple Computer introduceret os for hundredevis af computermodeller, GUI’en, de første PDA’er og verdens mest populære MP3 afspiller, iPod’en.

For at fejre Apples 30 års fødselsdag, har Wired i samarbejde med apple-history.com lavet en lang artikel, hvor man kan læse om Apples mange computere og hvordan de blev til.

unknown

Asus Ageia PhysX card i handlen til maj

- Via The Inquirer - , redigeret af Net_Srak

Asus forventer at sende et fysikkort, baseret på Ageias meget omtalte PhysX PPU, i handlen allerede i maj måned.

Kortet vil være bestykket med 256 MB RAM, men prisen er der endnu ikke nogen information om. Asus siger selv at de bliver de eneste, der kommer til at producere 256 MB udgaven.

unknown

Australien: ISP’er skal aktivt ind i kampen mod spam

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Australien har vedtaget en ny lov, som forpligter internetudbydere, der udbyder forbindelser i Australien, til at gå aktivt ind i kampen mod spam-email.

Loven er en udbygning af “Spam Act of 2003” og har til formål at begrænse de uønskede spam-emails. ISP’er i Australien er nu forpligtet til at skanne trafikken på deres netværk.

Der skal skannes efter ”open relays”, bots netværk og kompromiterede computere. Derudover, skal ISP’er der opdager en spam-afsender, lukke for vedkommendes forbindelse.

unknown

Dansk IT: Terrorpakken er “Digitalt Idioti”

- , redigeret af peter_m

Når Folketinget går til afstemning om den nye Terrorpakke, er der ikke mange, der tænker over, at det får konsekvenser for internethastigheden.

Bliver lovforslaget vedtaget, betyder det, at danskernes adfærd på internettet bliver arkiveret, og dette arkiv spåes til at fylde omkring 300 milliader A4 sider.

Samtidig forventes det, at arkiveringen vil belaste den gennerelle båndbredde og kræve 20-30 % af internethastigheden.

Dette får udviklingschef Jacob Primault fra Dansk IT til at kalde terrorpakken for: “digitalt idioti”.

Telechef i TDC, Mogens Ritsholm, mener at kravene i terrorpakken er en opgave af hidtil uset størrelsesorden, og at det kan lægge en dæmper på udviklingen af bredbånd i Danmark.

unknown

Delvis solformørkelse over Danmark

- Via Tycho Brahe Planetarium - , redigeret af Acro

Onsdag den 29. marts vil der, hvis vejret tillader det, være mulighed for at opleve en partiel solformørkelse, hvor omkring 27 % af Solen vil blive dækket af Månen. Formørkelsen vil være totalt i bl.a. Ghana, Libyen, Egypten og Tyrkiet.

Formørkelsen starter kl. 11:56 og slutter kl. 13:45. Maksimum indtræffer omkring kl. 12:51. Der vil blive afholdt offentlige arrangementer rundt omkring i landet – bl.a. på Tycho Brahe Planetariet.

Det frarådes på det kraftigste at observere formørkelsen uden særlige solformørkelsesbriller.

unknown

Embedsmand har store problemer med CentOS

- Via The Register - , redigeret af The-Lone-Gunman

I sidste uge opdagede kommunaldirektøren i den lille amerikanske by Tuttle, at byens website var erstattet af en default Apache-side, som nævnte Linux-distroen CentOS. På trods af at CentOS blot havde lavet softwaren, som var installeret af tredjemand, og ikke havde noget med ændringen at gøre, blev de af kommunaldirektøren truede med FBI, for at have ødelagt hans website. Dette blev til en lang udveksling af emails, hvor han gjorde sig selv mere og mere til grin, men dog fik hjælp til at løse problemet fra CentOS.

Efter at The Register har bragt nyheden, har han modtaget mange emails fra folk, som pointerer det tydeligvis simple problem; nemlig at de serveransvarlige har lavet rod i webserver-konfigurationen.

Men kommunaldirektøren har nu kontaktet The Register, og beder dem hjælpe ham med at stoppe strømmen af ydmygende mails fra CentOS brugere, og håber at de vil hjælpe ham med at forhindre at dette fortsætter.

unknown

Projekt “EAST”: Kina tættere på fusionsenergi

- Via People's Daily Online - , redigeret af Net_Srak

Kinesiske forskere har lige færdiggjort de første indledende tests af en ny fusionsreaktor, Experimental Advanced Superconducting Tokamak (EAST), som skulle stå færdig i slutningen af i år. Hvis de holder tidsplanen, vil den kinesiske tokamak, blive den første superledende eksperimental tokamak der sættes i produktion. Kineserne anslår at de vil være mindst et årti foran andre lande.

Udvinding af fusionsenergi er stadig på et meget tidligt stadie, og reaktoren, som har fået kælenavnet “Artificial Sun”, er kun en tidlig prototype af de reaktorer, som formodentligt vil erstatte de konventionelle energikilder, indenfor de næste 30-50 år.

Kina er også medlem af det langt større projekt, International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER), som de regner med at kunne levere værdifuld viden til.