mboost-dp1

unknown

Ny leder bag Windows udvikling

- Via VNU-net - , redigeret af ZOPTIKEREN

I forbindelse med færdiggørelsen af Windows Vista, er det besluttet at der til udviklingen af den næste generation af Windows, skal en ny kaptajn til roret. Den nuværende chef, Jim Allchin, vil gå på pension næste år og ny mand vil blive Steven Sinofsky.

Sinofsky er pt. leder for Office holdet, der har udmærket sig ved at være ret stabil med hensyn til leveringstider for de produkter han har ansvar for. Det påpeges dog at restruktureringen ikke har noget at gøre med den netop annoncerede forsinkelse af Windows Vista.

unknown

Ingen regionskoder for spil på PS3

- Via IGN - , redigeret af ZOPTIKEREN

Til en spørgerunde ved GDC 2006, kunne præsidenten for Sony Computer Entertainment Worldwide Studios bekræfte, at der på grund af meget stor efterspørgsel fra Playstation ejere verden over, ikke vil være nogen regionskodning på spil solgt til den kommende Playstation 3.

Sony har tidligere luftet idéen at der ikke ville være regionsinddeling for spillene, men nu er det altså bekræftet. En af årsagerne er naturligvis at man håber på en sænkning i antallet af Playstations der vil blive modificeret til at omgå begrænsningerne, da en modded konsol også vil kunne bruges til ulovlige kopier af spil.

unknown

EB svarer igen på Nature undersøgelse

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

I december 2005 skrev vi om en undersøgelse foretaget af Nature af opslagsværkernes, Wikipedia og Encyclopedia Britannica (EB), præcision.

Vi kunne dengang berette om hvorledes Wikipedia i et peer-review af 50 artikler via uafhængige forskere, blev bedømt værende et lige så godt opslagsværk som EB.

Undersøgelsen huede ikke EB og i denne måned har de massivt kritiseret undersøgelsen for at være usaglig, fyldt med større og mindre fejl, samt manipulerende. EB mener derfor ikke undersøgelse kan bruges til noget som helst.

EB’s kritik af undersøgelsen kan læses her (1MB, pdf). Nature har svaret på kritiken (pdf) og vil ikke trække undersøgelsen tilbage.

Microsoft

Mere end 50 % af Vista kræver omskrivning

- Via The Inquirer - , redigeret af Acro , indsendt af Pernicious

I et forsøg på at få Windows Vista klar til CES 2007, i Las Vegas, har Microsoft hentet programmører ind fra den succesfulde X-box afdeling, for at lappe på operativsystemet.

Ifølge Smarthouse skal op imod 60 % af koden bag operativsystemet, Vista, omskrives for at få forbrugerudgaven af Vista til at fungere.

Ifølge Smarthouse er det især koden bag Media Center, der volder store problemer.

Opdatering: Ifølge Microsoft er Smarthouses oplysninger forkerte.

unknown

ViewSonic fremviser LCD med 1 ms responstid

- Via DigiTimes - , redigeret af Pernicious , indsendt af Pernicious

For halvanden måned siden annoncerede ViewSonic deres nyeste skærmteknologi, der skulle bringe responstiden ned på 1 ms (GTG), ved hjælp flere nye teknologier.

Nu ser det ud til, at skærmen er kommet ud på markedet i Kina. Der er indtil videre ikke offentliggjort fulde specifikationer på skærmen.

unknown

Microsoft Office 2007 udskudt til 2007

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious , indsendt af Pernicious

Fornyligt annoncerede Microsoft, at den næste Windows-version, Vista, blev udskudt for forbrugermarkedet til 2007. Forsinkelsen omfatter nu også Microsoft Office 2007, hvis udgivelse er blevet udskudt til januar 2007.

Ved at udskyde udgivelsesdatoen kan Microsoft drage reklamemæssig fordel af at lancere deres nye styresystem og kontorpakke på samme tid.

unknown

Samsung-chefer skal i fængsel efter prisfusk

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

Tre topchefer hos Samsung står til imellem syv og otte måneders fængsel og en bøde på cirka 1,5 million kroner hver for at have indgået i et internationalt priskartel.

Kartellet holdt priserne på DRAM-chips kunstigt oppe fra 1999 til 2002.

Det er det amerikanske justitsministerium, der har anlagt sag mod Samsung, men også imod firmaerne Hynix, Elpida Memory og Infineon, der ligeledes indgik i kartellet.

I alt løber bøderne op i 4,5 milliarder kroner tilsammen. Firmaet Micron slap dog for straf, da det var dem, der gik til myndighederne med sagen.

unknown

Dansk Supermarked og TDC: Lovindgreb imod Apple

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious

I Frankrig vedtog parlamentet for nyligt et lovforslag, der skal tvinge Apple, Microsoft og Sony til at offentliggøre specifikationerne til deres DRM-systemer. Dette sker som et led i at få gjort al digital musik i Frankrig uafhængigt af afspiller.

Det har nu givet de to største danske musikbutikker på nettet, Dansk Supermarked og TDC, blod på tanden, og de vil nu have politikerne i Danmark til at gøre det nemmere for forbrugerne i Danmark at handle musik over nettet.

Dansk Supermarked og TDC peger på, at et lovingreb som det franske kunne være en løsning. Piratgruppen og AntiPiratGruppen mener også, at en lignende lov ville være en god ide.

unknown

Linux 2.6.16 understøtter Cell

- Via ZDNet |UK| - , redigeret af ZOPTIKEREN

Linux kernen er nået op på version 2.6.16 og i den nye udgave er især understøttelsen af multiprocessor forbedret. Således har den nu fået understøttelse for IBM’s Cell processoren, CPU’en der blandet andet skal sidde i Sonys Playstation 3, der kommer til November.

Den nye kerne skulle gøre det nemmere for Sony at markedsføre IBM’s blade servere, som kommer til at indeholde Cell processorer.

Det er dog ikke kun Sony, der kan bruge den nye version, også Suns Niagara processor med 8 kerner vil have gavn af Linux 2.6.16 kernen.

unknown

Komplet skriveprogram direkte i browseren

- Via Michael Robertson.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

Manden bag linux-distributionen Linspire, den oprindelige MP3.com og diverse andre kendte og for det meste åbne projekter har igen fundet på noget nyt. Hans nyeste projekt, ajaxWrite, er et komplet skriveprogram der køres direkte fra ens webbrowser, ved heftig brug af AJAX.

Programmet anses af ham selv for at være en “Word”-killer idet det er gratis at bruge, er hurtigt at indlæse (kun ca. 450 kb) og med tiden vil komme til at indeholde de samme funktionaliteter. Det har en bred kompabilitet idet det understøtter både .doc, .sxw, .odt m.fl.

Det eneste krav der stilles for at det kan bruges er naturligvis en internetforbindelse, samt der på nuværende tidspunkt officielt kun understøttes Mozilla Firefox 1.5 eller nyere som klient til “programmet”.

Programmet kan prøves på ajaxwrite.com.