Mens vi i Danmark, de sidste par uger, har været plaget af mindre skandaler med kopiering af dankort fra dagligvare butikker, har den hidtil største sag med svindel med debit-kort fundet sted i USA.
Flere store amerikanske banker bl.a. Citibank, Bank of America, Wells Fargo, og Washington Mutual samt flere mindre banker, har fået tømt en række bank-konti. Bagmændene har ved hjælp af stjålne debit-kort data, skaffet sig adgang til flere tusinde konti.
Bagmændene havde hacket sig ind i et system, hvor både kortdata, PIN koder mv. var lagret side om side. Derefter kunne de kopiere kortene og tømte de ramte konti via kort-automater.
Bankerne har siden skandalens start, lukket for kontoudtog og udsendt nye kort til deres kunder.