mboost-dp1

No Thumbnail

FN støtter op om $100-laptop

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Vi har flere gange skrevet om udviklingen af MIT’s projekt med at fremstille en bærbar til brug i udviklingslande, der maksimalt må koste 100 dollars. Det sidste nye i sagen er, at de Forenede Nationer (FN) nu støtter op omkring projektet.

Samarbejdet vil blive annonceret officielt på lørdag ved et skisportssted i Davos, Schweiz. Sammen vil UNDP (United Nations Development Programme) og non-profit organisationen, One Laptop per Child, arbejde med lokale og internationale partnere for at få maskinerne bragt ud til de ønskede skoler og underudviklede nationer.

Det er planen, at computerne skal betales af regeringer og velgørende donere, men det vil være børnene, der kommer til at eje maskinerne.

unknown

Registrering af PC-brugere

- , redigeret af Net_Srak

Folketingets retsordførere vil have ændret den måde, man låner computere på via netcaféer og biblioteker.

Det skal ikke længere være muligt at gå ind på en netcafé eller et bibliotek og bare anvende en computer, som står til rådighed. Derimod skal lånerens identitets registreres ved at bruge f.eks. sygesikringsbevis eller lånekort.

unknown

Tyskerne er gladest for .eu

- Via EURid - , redigeret af Net_Srak

Ifølge den seneste statistik fra EURid er tyskerne helt klart dem, der er gladest for det nye .eu TLD. I skrivende stund er 34,6 pct. af ansøgningerne fra Tyskland. På en andenplads kommer Holland med 15,6 pct., og på en tredjeplads finder man Frankrig, der står for 13,4 pct. af ansøgningerne.

Der er i alt blevet indsendt ca. 167.500 ansøgninger på omkring 123.000 forskellige domæner siden sunrise-perioden blev indledt d. 7. december.

Det mest eftertragtede domæne er “sex.eu”, hvorpå der er indsendt ikke mindre end 236 ansøgninger. På en andenplads findes “hotel.eu” med 123 ansøgninger og tredjepladsen går til “travel.eu” med 97 ansøgninger.

unknown

Nintendo DS får nyt design

- Via Nintendo DK - , redigeret af rackbox

Nintendo ved godt, hvordan man tjener penge på de håndholdte succeser. De har netop rundet 14,4 millioner solgte enheder af Nintendo DS, så derfor må det også være på tide at få dette apparat ud i en ny, “forfrisket” udgave. Nintendo i Japan har netop meddelt, at de den 2. marts i år vil udgive en ny udgave af deres Nintendo DS – nemlig Nintendo DS Lite.

Den nye version vil få mindre dimensioner, blive mere i stil med iPod og være over 20 % lettere.

unknown

Bill Gates tog fejl; der spammes stadig

- Via Sophos - , redigeret af Pernicious

USA er det land, der udsender mest spam, ifølge Sophos’ “dirty dozen”-liste over, hvor meget spam forskellige lande udsender. Men for den første gang udsender USA under en fjerdedel af alt rapporteret spam.

I 4. kvartal af 2005 stod USA for 24,5 pct. af den rapporterede mængde spam. Kina kom ind på en andenplads med 22,3 pct., og på en tredjeplads finder vi Sydkorea med 9,7 pct.

Desuden viste Sophos’ undersøgelse, at mængden af ikke-engelsk spam stiger – to år efter, at Bill Gates d. 24. januar 2004 udtalte, at spam ville høre fortiden til inden for to år.

Det anslås, at 60 pct. af alt spam er udsendt af såkaldte zombiecomputere – almindelige menneskers maskiner, der er blevet misbrugt af trojanske heste.

unknown

Microsoft åbner sin kildekode

- Via Microsoft - , redigeret af The-Lone-Gunman

I et forsøg på at tilfredsstille EU tilbyder Microsoft nu at åbne dele af kildekoden for Windows Server under en licens.

Med forslaget håber Microsoft at kunne undgå de dagbøder, som EU har truet med. Forslaget går en del længere end de krav, som EU har stillet, om at åbne API’er og tekniske specifikationer for Microsofts proprietære kommunikationsprotokoller.

Konkret får softwareudviklere lov til at se kildekode, for bedre at kunne forstå, hvordan de skal udvikle deres programmer, så de kan samarbejde med Windows, men de må ikke kopiere fra den.

unknown

Ingen boothbabes til dette års E3.messe

- Via News.com.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

Spilbranchens største messe, E3 i Los Angeles, får en ansigtsløftning:
Der kommer ikke til at stå letpåklædte piger, de såkaldte boothbabes, for at tiltrække gæsternes opmærksomhed.

Modellerne har altid været en god forretning – i hvert fald et godt blikfang, men i år vil det medføre en bøde på $5.000 for dem, som overtræder E3-ledelsens nye forbud. Bøden kommer dog først som anden advarsel.

Grundlaget for forbudet er, at branchen har været under heftig kritik af bl.a. amerikanske politikere, der går på, at spilbranchen putter vold og sex i spil målrettet mod mindreårige.

unknown

Skype og 3 i samarbejde

- , redigeret af The-Lone-Gunman

Den svenske afdeling af teleselskabet 3 har indledt samarbejde med Skype. Aftalen går ud på, at 3 sælger et dataabonnement, hvor man får 1 GB trafik per måned for 199 SEK. Derudover bundler de så et Skype-abonnement. Lidt regnen frem og tilbage giver, at man kan ringe 45 minutter pr. dag for 1 gigabyte. Da prisen kun er 199 SEK svarer det til 10 øre pr. minut.

Man kan også få ubegrænset båndbredde for en højere pris, nemlig for 495 SEK.

Priserne gælder både i 3’s dækningsområde, og når der roames, men 3 i Sverige dækker et langt større område end 3 i Danmark.

unknown

Norges ombudsmand skal kigge på iTunes

- Via Forbrukerportalen - , redigeret af The-Lone-Gunman

Det norske forbrugerråd har meldt Apple til ombudsmanden efter en kritisk gennemgang af iTunes’ handelsbetingelser.

For at købe musik igennem iTunes skal man som forbruger jf. handelsbetingelserne afgive næsten alle sine rettigheder.

iTunes forbeholder sig retten til at ændre betingelserne for brug af den købte musik også efter, at forbrugeren har købt musikken. iTunes DRM forhindrer brugeren i at afspille musikken på andre MP3-afspillere end Apples iPod, og samtidig gør handelsbetingelserne det ulovligt at fjerne DRM beskyttelsen Disse forhold, mener forbrugerrådet, er i strid med loven om ophavsret.

Apple fraskriver sig også ethvert ansvar for, at iTunes ikke inficerer forbrugerens computer med vira, bagdøre eller på anden måde skader computeren. Torgeir Waterhouse pointerer, at dette er en yderst relevant problemstilling, som vi så med Sony BMG-sagen.

unknown

Google vælger censureret udgave til Kina

- Via Good Morning Silicon Valley - , redigeret af The-Lone-Gunman

I dag lancerer Google deres søgemaskine på det kinesiske marked. google.cn vil være en censureret version, så de kinesiske brugere ikke kan få regeringsstridige søgeresultater om f.eks. Taiwan.

Googles Andrew McLaughlin siger på Googles vegne: “Vi tror fast på, at med vores innovative kultur, så kan Google lave et meningsfyldt og positivt tilskud til den allerede imponerende fart i Kinas udviklingen”.

google.cn vil ikke komme til at indeholde mulighed for mail eller blog, da disse er for svære at kontrollere.