mboost-dp1

unknown

Homeland Security vil fejlfinde open source-projekter

- Via News.com.com - , redigeret af Acro

Det amerikanske Department of Homeland Security er gået i gang med at ville undersøge sikkerheden i open source. Igennem de næste 3 år vil de bruge 1,24 millioner dollars på at sikre open source software.

Dette skal gøres ved at udvikle et automatisk system, der kan analysere koden fra de mange bidragsydere i open source verdenen.
Blandt de open source-projekter, der skal undersøges, kan bl.a. nævnes Linux, FreeBSD, Firefox, Apache og Ethereal.

Negativ kritik går på, at Department of Homeland Security kun vil finde fejlene og ikke hjælpe med at rette dem, imens andre siger, at initiativet er bedre end ingenting.

unknown

Xbox 360 med eksternt Blu-ray-drev?

- Via GameSpot - , redigeret af The-Lone-Gunman

Ved CES fremlagde Bill Gates, at Microsofts Xbox 360 ville understøtte HD DVD-formatet i form af et eksternt drev. Nu ser det dog ud til, at Microsoft også via et ekstern drev vil understøtte Blu-ray til Xbox 360, hvis HD DVD skulle fejle.

Udmeldingen kommer fra Peter Moore, marketingschef for Microsoft Xbox til den japanske hjemmeside ITmedia. Udmeldingen er dog ikke i stil med Microsofts tidligere holdning. Bill Gates lagde under CES i et interview med Engadget op til, at Microsoft kun ville støtte et af formaterne.

unknown

AMD lancerer Athlon 64 FX-60

- Via AMD - , redigeret af Acro

AMD lancerede i går nyeste skud på stammen, og Athlon 64 FX-60 er nu blevet frigivet.

Det er den første dual-core processor i AMD’s portefølje af FX-processorer, og den er rettet imod entusiasterne. FX-60 benytter sig af 90 nm produktionsteknologi, og frekvensen er sat på 2,6 GHz – 200 MHz under frekvensen på FX-57.
CPU’en består af to kerner, der hver har 1 MB L2-cache til rådighed.

Prisen har fået et hak op, og FX-60 er prissat til $1.031 (enhedsmæssigt ved køb af 1.000 styk). Det er $32 dyrere end Intels flagskib Pentium 955 Extreme Edition, som koster $999 (også enhedsmæssigt ved køb af 1000 styk).

Et review af processoren kan læses hos bl.a. Anandtech.

unknown

Download beskyldes for voksende apati

- Via Ars Technica - , redigeret af ZOPTIKEREN

En undersøgelse fra universitet i engelske Leicester konkluderer, at fremkomsten af muligheden for at downloade musik samt MP3-afspillere mindsker værdsættelsen af musik.

Undersøgelsen, der har set på alle former for download, lovlig som ulovlig, postulerer, at “adgangen til og udvalget af musik har ført til en forholdsvis passiv holdning til musik hørt i hverdagen”.

En essentiel ting Ars Technica i denne sammenhæng kommer ind på er, hvorvidt det er tilgængeligheden eller “musikken i hverdagen”, der er afgørende. En lettere kritik rettes endvidere imod kommercielle popfænomener, der er frembagt på samlebånd af pladeindustriens konceptband-maskineri.

unknown

Microsofts FAT-patenter er gyldige

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Efter næsten to års kamp har det amerikanske patentkontor besluttet, at Microsofts to patenter på FAT-filsystemet er gyldige. Sidste oktober forkastede kontoret ellers de to patenter efter en undersøgelse ansøgt af Public Patent Foundation, der mente, at andre havde lavet lignende filformater, før Microsoft søgte deres patenter, og at det ville skade computerindustrien at lade Microsoft beholde disse patenter.

Nu, hvor undersøgelsen er ovre, har patentkontoret afgjort, at patenterne er originale. Det er godt nyt for Microsoft, men andre i branchen er mindre glade.

FAT-filsystemet blev oprindeligt udviklet til Windows, men det bliver også brugt på flashkort, Linux/UNIX-produkter og er et almindeligt filsystem til at overføre data med Windows. Microsoft har allerede lavet en licens, der vil kræve penge af f.eks. kamera- og TV-producenter.

No Thumbnail

GeForce 7900

- Via Hexus - , redigeret af ZOPTIKEREN

I forbindelse med CES har Hexus.net fundet frem til diverse oplysninger omkring Nvidias kommende GeForce 7900.

GeForce 7900 skulle komme på gaden i forbindelse med CeBIT 2006 til marts i både såvel GT- som GTX-udgaverne. Specifikationerne for GTX-udgaven lyder på 32 pixelprocessorer, en GPU-hastighed på 700/750 MHz og GDDR RAM, der arbejder ved 800/900 MHz.

Ifølge en af Nvidias partnere leverer en enkelt GeForce 7900 GTX i et AMD 64 Athlon FX 60-system, 13.000 i 3DMark05, hvilket er det samme som 2 stk. GeForce 7800 GTX 512 i SLI.

Art. Lebedev Studio

Optimus OLED-tastatur til februar?

- Via ArtLebedev - , redigeret af The-Lone-Gunman

Siden Art. Lebedev Studio præsenterede deres meget omtalte OLED-tastatur koncept tilbage i juli 2005, har man ikke hørt meget til det.

På Art. Lebedev Studios hjemmeside er der nu kommet en lille teaser, hvor det nævnes, at “Good things comes in small packages, February 1. 2006”. Om dette er en hentydning til, at man er klar med et egentlig produkt, må vi vente ca. 3 uger mere på at finde ud af.

unknown

Verdens største digitale 3D-biograf i København

- Via Politiken - , redigeret af Acro

Tycho Brahe Planetarium i København er i forvejen kendt for sit store lærred, og med fire nye digitale 3D-projektorer kan de nu kalde sig den biograf i verden med det største digitale 3D-billede. Tirsdag blev de nye projektorer indviet til en gallapremiere, og fra på lørdag vil publikum kunne se 3D-film på det 1.000 kvadratmeter store lærred.

Planen er at vise dokumentarfilm om naturen og universet i dagtimerne og film i den mere underholdende genre i aftentimerne. Den første 3D-film, man vil få mulighed for at opleve, er den lille børnefilm “Den blå planet”, som viser tre forskellige økosystemer på nært hold.

unknown

Apple løfter sløret for 2 nye Intel-maskiner

- Via Apple.com - , redigeret af ZOPTIKEREN , indsendt af mballe

Apple har netop annonceret 2 nye produkter: en ny laptop kaldet MacBook og en ny iMac.

Begge er baseret på Intel Core Duo CPU’en, og ifølge Apple er MacBook op til 4 gange hurtigere end sin forgænger, PowerBook, imens iMac er op til dobbelt så hurtig.

Priserne ligger starter ved $1.299 for iMac og $1.999 for MacBook, som i Danmark er annonceret til henholdsvis 16.799 kr.

Engadget bringer desuden en lille omtale og en billedserie af MacBook.

unknown

Mono i Fedora Core 5

- Via 0xdeadbeef - , redigeret af Acro

Red Hat har lavet en kæmpe tallerkenvending, idet de har fjernet Mono fra deres ”forbudte liste” og annonceret, at Fedora Core 5 vil indeholde Mono foruden diverse Mono-applikationer.

Det forlyder ikke, hvad den eksakte grund er, udover at de har opvejet de forskellige fordele og ulemper, og vurderet, at der i dag findes så mange Mono-applikationer, at de ikke kan ignorere markedet.

Mono var på listen pga. eventuelle juridiske problemer i forbindelse med implementeringen. Om tiltaget nu vil betyde, at Miguel (fra Mono) har helt fri bane til at gøre Mono til Gnomes standard udviklingssprog er dog svært at sige.