mboost-dp1

No Thumbnail

Dell from Hell: GeForce 7800 GTX i Quad-SLI

- Via PC Perspective - , redigeret af Pernicious

I dag på CES2006 har Michael Dell præsenteret Dells seneste samarbejde med nVidia, og ikke mindst hvad der kom ud af det, XPS 600 Renegade.

nVidia har fået lavet et dual PCB grafikkort, dvs. det egentlig er to grafikkort, der er sat sammen til et. Dette kort kan så sidde i én port og køre SLI. Det giver de imponerende specifikationer: 1,3 mia. transistorer, 96 pixel pipes (24×4) og 2 GB GDDR3 (512×4).

Kortet bruger en speciel form for bus-splitter på PCI-e porten, så der ikke skulle opstå hastighedstab. Kortene er sat sammen med 2 SLI-broer. Denne ultimative gamer-PC kan klare opløsninger op til 2560×1600 og stadig bibeholde et højt FPS.

Udover den vilde grafikløsning så er Renegade udstyret med en Pentium Extreme Dual-core 955 processor overclocket til 4,26 GHz. Som hukommelse anvendes 2 GB DDR2 SDRAM ved 667 MHz.

unknown

Microsoft og Google angriber Apple iTunes

- Via Ars Technica - , redigeret af Net_Srak

Microsoft og Google har ikke tænkt sig at sidde og se til, alt imens Apple tjener penge på musik- og videosalg igennem iTunes.

Flere medier kan berette om, at Google fredag vil annoncere en kommerciel video download service, som skal konkurrere med iTunes. Ifølge Wall Street Journal er det muligt, at Google vil samarbejde med CBS Corp. og sælge nogle af deres programmer via. internettet.

Microsoft præsenterede Urge, deres nye musikbutik, som vi har skrevet om tidligere, som skal konkurrere med iTunes.

unknown

Rejs til Mars på 3 timer

- Via Scotsman.com - , redigeret af Net_Srak

En kontroversiel teori om måden at rejse på i rummet, bygget op om kvantum tyngdekraft, er begyndt at skabe opmærksomhed. Teorien går i bund og grund ud på ved hjælp af en magnetisk kraft, at komme ind i en anden dimension og derved komme op i utroligt store hastigheder, set i forhold til vores standarder. Med disse hastigheder vil vi, i teorien, kunne rejse til en stjerne 11 lysår væk, på omkring 80 dage.

Det amerikanske luftvåben har vist sin interesse i teorien og det amerikanske energiministerium, ønsker at omsætte teorien til praksis, hvis teorien holder stik. De har nemlig en maskine der går under navnet “Z machine”, som kan generere det fornødne magnetfelt.

På linket bliver der beskrevet en artikel, der har ledt videre til den endelige teori – denne kan læses på Google Scholar.

Den originale artikel fra New Scientist, som artiklen på Scotsman er baseret på kan læses her. (kræver login).

unknown

Sonys fremtidsplaner for Blu-ray

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Sony har på CES præsenteret nogle af deres fremtidsplaner. De fortalte, at de til sommer er parate med afspilleren BDP-S1 til det nye Blu-ray format. På det tidspunkt, vil de dog formentlig allerede have udsendt et produkt med denne teknologi. Dette produkt er selvfølgelig den nye PlayStation 3, som stadigvæk forventes til foråret.

Sony nævnte også at de sidst på året, vil være parate med et eksternt drev, som både kan læse og skrive Blu-ray.

unknown

Lego Mindstorms NXT Robotics

- Via Lego - , redigeret af Pernicious

Der er sikkert mange af os nørder der har bygget med Lego som små og måske ligefrem også investeret penge i det programbare Lego Mindstorm, der kom på gaden i 1998. Nu har Lego meddelt at der vil komme en ny version, under navnet Lego Mindstorms NXT Robotics.

Det nye sæt vil bl.a. indeholde tre servomotorer, en ultralydssensor der gør det muligt for robotter at ‘se’, en lydsensor der vil lade robotten reagere på lydmønstre og tonegenkendelse, samt forbedret føle- og lyssensorer.

Hjertet i det nye system er NXT klodsen, en 32-bit Lego microprocessor der kan programmeres med en PC eller – som noget nyt – en Mac. Ens program kan overføres enten via et USB 2.0 kabel eller trådløst via Bluetooth.

Sættet vil komme på markedet i august 2006 og vil have en vejl. udsalgspris på 249,99 USD. Der vil også blive udgivet en specialversion til skoler og institutioner.

For endnu mere indsigt, se denne artikel fra Wired.

No Thumbnail

Panasonic udvikler verdens største plasmaskærm

- Via PhysOrg.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

Ved sidste års CES kunne Samsung fremvise verdens største plasmaskærm på hele 102″. Den verdensrekord har japanske Panasonic nu taget fra Samsung og præsenterede ved dette års CES verdens nye største plasmaskærm på 103″. Indtil videre er skærmen en prototype.

Det 103″ store plasmapanel måler 2,6 meter diagonalt, og leverer 1080p HDTV opløsning. Et par billeder af skærmen, kan ses hos Engadget.

unknown

Spammer skal betale over 11 mia. dollars

- Via Quad-City Times - , redigeret af ZOPTIKEREN , indsendt af Pernicious

En mindre amerikansk ISP i byen Clinton, Iowa, har netop vundet en af de største erstatningssager mod en spammer nogensinde.

ISP’en, CIS Internet Services, vandt 11,2 mia. USD fra James McCalla, fra Florida, der har sendt millioner af uønsket mails ud gennem CIS’ netværk, samt brugte deres domæne som afsenderadresse.

Beløbet blev fastsat efter at CIS skulle have 10 USD per ulovlig e-mail.

CIS har indset, at der ikke er den store chance for, at de rent faktisk får nogen af pengene, men de siger det var på tide at spammere lærte, at deres handlinger ville ende i en økonomisk dødsstraf.

unknown

2005: Musikalbum-salg det laveste i ni år

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious

Sidste år blev der solgt det laveste antal musikalbums siden år 1996 på det amerikanske marked. Det var dog ellers gået opad i 2004, men tendensen er altså vendt efter et fald på 7,2 pct.

Branchen skyder skylden på illegale downloads, modstand fra andre underholdningsbrancher samt en mangel på gennembrydende kunstnere. Det mest solgte album i 2005 (i USA) var Mariah Carey’s The Emancipation of Mimi, der solgte næsten 5 mio. eksemplarer. Det kan holdes op mod det mest solgte album i 2004, nemlig Usher’s Confessions, der solgte i næsten 8 mio. eksemplarer.

Dog steg det generelle salg af albums, singler, musikvideoer og lovlige downloads med 22,7 pct. til lidt over en mia. stk. i 2005. Primært pga. salget af musik på nettet steg med 194 pct.

unknown

TDC blåstempler fibernet

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Pernicious

Henning Dyremose har mangen gang langet ud efter elselskabernes investeringer i omfattende fibernetværk og samtidigt hævdet, at kobbernettet godt kunne håndtere de stigende krav i hastigheder, som forbrugerne i fremtiden vil kræve.

Det bliver der med en ny forretningsplan, som er på trapperne, fra TDC af, lavet om på. Den nye plan vil sende TDC’s lukrative 150 år gamle kobbernet på pension og blåstempler fibernet, samtidigt rokker den ved en af grundpillerne i TDC-forretningen: Fastnetområdet. Kim Frimer (KF), adm. direktør for TDC’s fastnetforretning, udtaler dog, at ikke alle nødvendigvis vil få fibernet, såfremt det kan gøres billigere vha. kobbernet.

KF peger samtidigt på at kursskiftet risikerer at komme til at gøre ondt på TDC, men peger også på at den nye strategi vil åbne for nye indtægtsmuligheder fra salg af tjenester. KF siger desuden at TDC ikke vil udvikle nye tjenester, men kun tjene penge som mellemmand.

unknown

ASUS introducerer Lamborghini laptop

- Via The Inquirer - , redigeret af The-Lone-Gunman

I stil med Acers Ferrari notebooks, så har Asus indgået et samarbejde med Lamborghini om at lave bærbare computere, der bærer det eksklusive bilmærkes logo.

Computeren er opbygget omkring en af ASUS’ eksisterende bærbare, men specifikke detaljer om konfiguration og pris er endnu ikke offentliggjort. Ifølge The Inquirer så skulle disse detaljer dog frigives snarest.

Asus fremviste maskinen ved CES sammen med en række andre bærbare blandt andet en, der er dækket af lyserødt læder.