mboost-dp1

unknown

Podcast er årets ord

- Via PR Newswire - , redigeret af Pernicious

Redaktørerne for New Oxford American Dictionary, har kåret podcast som årets ord. Valget begrundes med at podcast knap nok var kendt for et år siden, men nu er vidt udbredt og bliver brugt i mange forskellige sammenhænge.

Kåringen betyder at ordet podcast, vil komme med i online udgaven af New Oxford American Dictionary, når den opdateres næste gang i starten af 2006.

unknown

Mobilen ud af retssalen

- Via Politiken - , redigeret af hfp

Et udvalg under Domstolsstyrelsen mener, at mobiltelefoner og andet udstyr, der kan optage og sende, skal ud af de danske retssale – i hvert fald under alvorlige straffesager.

Metoden til at sikre dette skulle være portscannere, som dem man ser i lufthavne og en vagtmandsordning. Udvalget opfordrer til at ændre retsplejeloven, så det bliver muligt for dommere at afgøre fra gang til gang, om mobilen skal blive udenfor dørene.

unknown

Intels fremtidsplaner

- Via Tom's Hardware - , redigeret af Pernicious

Intel har fornyligt holdt en række præsentationer omkring deres fremtid, på deres Ronler Acres campus i Hillsboro, Oregon.

Tom’s Hardware var forbi for at høre hvad Intel vil i de kommende år og det ser ud til at Intel har mange interessante planer. En af de større ændringer man vil se fra Intels side, er skiftet til deres Merom arkitektur. Merom er speciel, da den samler designet for CPU’er for desktop, mobile og server.

unknown

Apache HTTP Server 2.2 frigivet

- , redigeret af hmn , indsendt af hmn

Den mest anvendte webserver i verden er kommet i en ny udgave og har nu nået versionsnummer 2.2. Apache betegner den nye version som en “major release” og indeholde da også en lang række ny funktionalitet og forbedringer.

Blandt de nye og forbedrede funktioner er der kommet “Smart Filtering”, bedre caching, AJP Proxy, Proxy Load Balancing, support for at lukke serveren ned “pænt”, support for filer over 2GB og meget mere.

Listen over nye funktioner kan findes her og den komplette changelog kan læses her.

unknown

Den nye datalov i hus

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious

D. 2. december nåede EU’s justitsministre frem til enighed om den kommende lov om registrering af tele- og datatrafik.

Selvom EU-parlamentet først skal godkende loven, mener den danske justitsminister, Lene Espersen (Kons), at det lover godt på trods af at fire lande, Slovenien, Slovakiet, Polen og Irland, stemte imod.

Aftalen blev (indtil videre) således at samtlige telefonsamtaler, internettrafik, internettelefoni og e-mail skal gemmes i 2 år. Det er dog kun trafikken og ikke indholdet, der skal gemmes.

unknown

Første kvantebyte skabt

- Via Innsbruck Universitet - , redigeret af Pernicious , indsendt af front243

Østrigske forskere fra Innsbruck Universitet har for første gang skabt en kvante-byte.

På deres hjemmeside forklares at der opfanges otte calcium ioner i en magnet-fælde, hvorefter de sættes i en “W-tilstand” ved hjælp af laser-teknologi.

Læs evt. også Wikinews som har links til mere interessant læsning og som fortæller, at dette er et stort skridt i retning af skabelsen af kvantecomputere.

Linket til nyheden peger direkte til universitetets forside, hvor der er link videre til artiklen gennem det engelske eller østriske flag.

unknown

Flock får stor opmærksomhed

- Via eWeek - , redigeret af SiGNOUT

Flock, en ny webbrowser der ikke er helt som de andre, får stor opmærksomhed selv om den kun blev tilgængelig for seks uger siden.

Flock er specielt beregnet til bloggere og har indbygget flere blog funktioner og har integreret nogle smarte RSS funktioner.

Flock kan downloades i en beta-version her.

unknown

Harddiske for langsomt til EVE

- Via bit-tech - , redigeret af Pernicious

Efter nogle klagesager fra brugere af det populære MMOG EVE-Online, måtte serverafdelingen tage en beslutning.

På grund af den måde EVE virker, bliver der konstant sendt forespørgsler til deres servere om mange små ting. De ville ellers ikke være svære at hente, men med mere end 15.000 spillere online på samme tid, bliver det overvældende for selv det hurtigste RAID system.

Derfor blev beslutningen om at installere Solid-State hukommelse taget. Med Solid-State skifter man fra mekaniske harddiske til Ram, da man på den måde kraftigt øger hastigheden.
Efter skiftet er tilgangstiden til data kommet helt ned på 15 µs, hvor den før var 2-5 ms.

Opgraderingen har elimineret ventetider i spillet, på ofte anvendte spilfunktioner, der før varede op til 20 sekunder.

No Thumbnail

Xbox 360 som forventet udsolgt med det samme

- Via Computerworld DK - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af sorenbuus

Det tog ikke lang tid inden den første butik i Danmark kunne melde om alt udsolgt, i forbindelse med lanceringen af Xbox 360 i her i landet.

Ved midnat åbnede salget af Xbox 360 konsoller fra en lang række af landets butikker. Men selvom mange mennesker var mødt tidligt op for at stå i kø, var der en del der måtte gå skuffede hjem.

Årsagen er at Microsoft ikke har kunnet producere nok konsoller, således var der kun 300.000 til fordeling i hele Europa. Microsoft lover dog at der løbende vil komme leveringer i løbet af december, uden dog at sætte tal på.

unknown

Intet .xxx domæne i denne omgang alligevel

- Via Ars Technica - , redigeret af The-Lone-Gunman

Få dage før at TLD’et (Top Level Domain) xxx var forventet godkendt, så har ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) foretaget en u-vending og på et møde besluttet at udskyde godkendelsen.

Godkendelsen har været undervejs længe, men er blevet udskudt flere gange, blandt andet pga. pavens død tidligere på året og fordi kristne organisationer i USA har klaget. Denne gang er undskyldningen, at man i denne uge er gået i gang med at læse en 350 siders rapport om domænet. Man vil derfor have mere tid til det, til trods for at rapporten var færdig for 2 måneder siden.