Version 6 af Java (Mustang) kommer på markedet næste år, og som en del af udviklingen har Sun taget en anderledes tilgang til projektet, der i øjeblikket er på beta stadiet. En af de store dele i projektet er den nye Type Checking Verifier (også kaldet “the Java Sandbox”), som er den vigtigste del af Java. Den sørger for at Javas kode kører sikkert, og at Java ikke kan få adgang til noget den ikke skal have adgang til.
Sun har opfordret til at man henter deres nye Type Checking Verifier og forsøger at finde sikkerhedshuller. Det nye initiativ går under navnet “Crack the Verifier”, og i den forbindelse har Sun lavet en side til at hjælpe projektet undervejs. Her kan man finde nærmere beskrivelse af udfordringen, fora og en masse teknisk information om
det nye JDK.
Grahan Hamilton, Vice President i Sun Microsystem, beskriver i sin blog, om hvorfor Sun har taget dette initiativ. Han siger bl.a. at en af de væsentligste grunde til at Sun har valgt denne tilgang til udviklingen er at de var trætte af rette mange fejl efter frigivelse. Med dette tiltag håber Sun at fejlene i færdige produkter bliver reduceret.