mboost-dp1

unknown

Canon: Win XP x64 er ikke et standard-OS

- Via The Inquirer - , redigeret af The-Lone-Gunman

Efter flere henvendelser fra frustrerede kunder, som ikke kan hente 64-bit drivere til deres Canon-produkter, fortæller Canon at de ikke har tænkt sig at supportere Windows XP x64, da dette “ikke er et standard-OS” men i stedet er beregnet til “professionelt high-end brug”.

Man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, inden man investerer i nyt udstyr, da man risikerer at producenten, ligesom Canon, ikke p.t. vil satse på de nyeste Windows-versioner.

Microsoft

Nærmere kig på Vista beta build 5231

- Via Flexbeta - , redigeret af peter_m

Sidste uge skrev vi om, at de første screenshots af Windows Vista beta build 5231 var blevet leaked til internettet.

Flexbeta kan nu fremvise lidt flere screenshots, som kan ses hvis man følger linket til kilden. Paul Thurrott kan på sin hjemmeside også fremvise nogle flere screenshots af denne beta. Han knytter desuden et par ord til disse om hvad man kan forvente sig af Vista. Cooltechzone har også skrevet om Windows Vista beta build 5231.

unknown

Jon Lech Johansen – hvem?

- Via WSJ - , redigeret af Net_Srak

Er du ikke klar over hvem Jon Lech Johansen er, så er der hjælp at hente. I en lang baggrundsartikel skriver Wall Street Journal om manden, som er bedre kendt under navne som DVD Jon eller Hollywoods værste mareridt.

DVD Jon er bl.a. kendt for, at have lavet programmet DeCSS, som han skrev som 15 årig, som kunne omgå kopisikringen på beskyttede DVD’er. Han vandt desuden en retssag mod MPAA, om lovligheden af dette program.

DVD Jon er derudover kendt for at have fremstillet programmet PyMusique og have åbnet Microsoft Media streaming.

unknown

Blue Marble: Next Generation

- Via NASA - , redigeret af The-Lone-Gunman

De fleste ved nok at NASA studerer rummet, men de færreste ved nok også at NASA studerer Jorden. Med 18 af de mest avancerede satelitter i verden har NASA taget billeder af Jorden og endnu engang har disse resulteret i en billedserie, BlueMarble: Next Generation.

Her findes billedserien for jordens månedlige udseende. Her et par billedeuddrag af forskellige steder på jorden i høj opløsning. Her findes historien bag Blue Marble. Følger man linket i nyheden finder man nogle animationer af sæsonudviklingen i forskellige områder på Jorden, fx for alperne.

unknown

TDC Mobil advarer mod mobilvirus i omløb

- Via TDC Mobil - , redigeret af The-Lone-Gunman

TDC Mobil har i denne uge konstateret at flere af deres kunder har været udsat for angreb af en virus kaldet CommWarrior. Denne spreder sig igennem MMS-beskeder og via bluetooth, som en fil kaldet commw.sis. Dens målgruppe er således Symbian-baserede telefoner, såsom Nokias S60, Ericssons P8xx/P9xx og Siemens SX1.

Dens primære mål er at sende sig selv videre til alle i adressebogen, og desuden kan den finde på at nulstille mobiltelefonens indhold. Folk opfordres som ved alle andre vira, til at lade være med at åbne vedhæftede filer de ikke kender til, samt at deaktivere bluetooth når de ikke har brug for dette.

F-Secure har lavet et par programmer som skulle kunne fjerne den fra telefonerne.

AMD

AMD sælger bedre end Intel

- Via Ars Technica - , redigeret af The-Lone-Gunman

Det går godt for AMD i øjeblikket. Ikke alene har de netop åbnet deres mest avancerede fabrik til dato, men nu viser salgstal at AMD konsistent sælger bedre end Intel.

Med 52% af detail-handelen mod Intel’s 46% på det amerikanske marked, var september måned første gang AMD solgte bedre end Intel over en længere periode og uden nye produktudgivelser.

Højt salg af medie-center PC’ere med Athlon 64 samt Intel’s floppende Netburst arkitektur, skal være de primære årsager til denne udvikling.

unknown

Spam koster dyrt

- Via Dagens Naeringsliv - , redigeret af peter_m

Ifølge nye estimater fra Ferris Research er spam dyrt – enormt dyrt for verdens samfund. Ifølge Ferris Research koster spam verden 312 milliarder danske kroner ($50 milliarder) i år 2005.

Fremtiden ser heller ikke lysere ud, for ifølge estimater fra Radicati Group vil spam i år 2007 koste verden omkring det firedobbelte beløb ~1,236 billioner kroner ($198 milliarder).

unknown

HP vil have Blu-ray ændret en smule

- Via Reuters - , redigeret af peter_m

Efter Bill Gates i The Daily Princetonian kritiserede Blu-ray og kaldte formattet for et “anti-forbruger medie”, har Hewlett-Packard (HP) taget kritikken til sig og ønsker nu at Blu-ray formatet forbedres så denne beskyldning kan afvises.

HP har derfor foreslået for Blu-ray gruppen at inkludere mandatory managed copy i formattet. Denne funktionalitet sørger for, at HD-video kan kopieres til PC’ere og distribueres over hjemmenetværk. Manglen på mandatory managed copy var hvad der fik Intel og Microsoft, til at vælge HD-DVD for kortere tid siden.

Forrester Research har samtidigt allerede kåret Blu-ray som vinder i den igangværende formatkrig.

unknown

Open Office 2.0 klar til udgivelse

- Via OpenOffice - , redigeret af peter_m

Open Office version 2.0 er nu blevet lavet færdig og efter en dags tid med at uploade til mange af Open Offices ftp mirrors, er deres hjemmeside nu også opdateret således Open Office kan hentes derfra. Open Office 2.0 kan også downloades via bittorrent og Open Office tracker findes her.

Alle de nye features Open Office v2.0 byder på kan læses her.

unknown

Fem anerkendte forlag lægger sag an mod Google

- Via CNN - , redigeret af Net_Srak

Google er under stadigt pres fra forlag, pga. deres idé “Print Library Project”, som kort sagt handler om, at skanne en masse ophavsretligt beskyttet materiale ind og gøre det muligt at søge i det.

De fem involverede forlag er McGraw-Hill Cos. Inc., Pearson Education, Penguin Group, Simon & Schuster og John Wiley & Sons Inc.

Anklagen lyder, ikke overraskende, på at Google forbryder sig mod ophavsretten, da de direkte kopierer værker, uden at indhente det der ligner en tilladelse fra ophavsrettighedsholderne.

Google forsvarer sig med, at deres arbejde er i læsernes, forfatternes, samt forlagenes interesse.